Tilknyt MitID appen som et ekstra identifikationsmiddel udover din kodeviser

Dette er en supplerende guide til min guide til hvordan du kan skifte fra NemID til MitID og tilknytte en kodeviser – “Opret MitID med kodeviser uden App, Pas, e-mail, mobilnummer og besøg på Borgerservice“.

Denne guide tager minimum 1 time at gennemføre, da du mellem først (A) og andet (B) log ind på hjemmesiden mitid.dk af sikkerhedsgrunde skal vente en time. Dernæst kan du gå videre til at aktivere MitID appen (C) på din mobiltelefon og benytte MitID appen (D).

OBS! Du skal tilknytte et mobilnummer til dit MitID på mitid.dk, da du under aktiveringen af MitID appen på din mobiltelefon skal modtage en kode pr. SMS som du skal indtaste i appen for at komme videre.

A. På hjemmesiden mitid.dk – første log ind.

1. Åben mitid.dk i din browser.
2. Klik på “Log på”.
3. Log på med dit MitID (bruger-ID, adgangskode og kode fra din kodeviser).
4. Rul ned og klik på “Se” under “Identifikationsmidler”.
5. Rul ned og klik på “Tilføj”.
6. Klik på “Anmod om adgang”.
7. Klik på “Log ud”.
8. Det er ikke en fejl. Det er en sikkerhedsforanstaltning. Du skal vente en time, fordi det så er umuligt for en svindler at prøve sig frem med log ind til dit MitID igen og igen, da hvert forsøg vil tage en time. Når du logger ind igen om en time vil du få adgang til at tilføje din MitID app som identifikationsmiddel.
9. Hvis du har knyttet et mobilnummer og/eller en e-mail til dit MitID, så vil du modtage en SMS/e-mail om at du har anmodet om adgang og efter en time når du har mulighed for at logge ind og få adgang til at tilføje et identifikationsmiddel.

B. På hjemmesiden mitid.dk – andet log ind.

1. Åben mitid.dk i din browser.
2. Klik på “Log på”.
3. Log på med dit MitID (bruger-ID, adgangskode og kode fra din kodeviser).
4. Rul ned og klik på “Se” under “Identifikationsmidler”.
5. Rul ned og klik på “Tilføj”.
6. Klik på “Vælg” under “MitID app”.
7. Under punkt 2 (“Indtast dit bruger-ID og aktiveringskode i MitID appen”) finder du din aktiveringskode, som du skal indtaste i MitID appen (C) på din mobiltelefon. Din aktiveringskode kan bruges i de næste 24 timer.

C. På din mobiltelefon.

1. Installer MitID appen.
2. Start MitID appen.
3. Tryk på “Aktiver MitID app”.
4. Indtast Bruger-ID og aktiveringskode.
5. Tryk på “Næste”.
6. Du modtager nu en kode pr. SMS, som du skal indtaste i appen (appen fortsætter selv, når den fulde kode på otte tal er indtastet).
7. Tryk på “Næste”.
8. Vælg en personlig pinkode.
9. Indtast din personlige pinkode og tryk på Næste – to gange i træk.
10. Tryk på “Indstil notifikationer”.
11. Vælge om du vil modtage notifikationer.
12. Tryk på “Næste” tre gange og dernæst “Begynd at bruge appen”.
13. Appen er nu klar til brug – beskyttet af din personlige pinkode.

D. Ved log ind med MitID app – første gang.

1. Du bliver tilbudt at bruge det identifikationsmiddel (appen eller kodeviseren) som du brugte sidst gang du loggede ind – i dette tilfælde kodeviseren.
2. Klik på “Skift til MitID app”.
3. Åben app.
4. Indtast din personlige pinkode.
5. Swip til højre for “Godkend”.
6. Du bliver nu logget ind.

Før Snowden var Echelon …

Lyt til Aflyttet fra 23-06-2019 om Echelon her. Allerede i 2012 var Echelon en gammel nyhed. I 2002 udgave Bo Elkjær og Kenan Seeberg bogen “Gåden om Echelon”. Vi burde med andre ord have været advaret mere end 10 år før Edward Snowden kom med sine afsløringer af NSA m.fl. masseovervågning i 2013.

Brug af PGP kryptering bliver også gennemgået i denne Aflyttet udsendelse.