Download en YouTube video

Guide til hvordan du installerer et værktøj til at download en video fra YouTube. Tidligere har man kunne benytte en udvidelse til fx Chrome, men det har YouTube og Google blokeret for.

1. Det værktøj vi vil bruge her kan kun bruges i Windows og kan downloades fra Microsoft Store. Benyt søgefeltet øverst til at finde appen Open Video Downloader i Microsoft Store.

Læs mere Download en YouTube video

Dark Web – mørkenettet – på den rigtige side af loven

Når de fleste af os hører om eller læser om Dark Web – på dansk: mørkenettet – så forbinder vi det ofte med noget ulovligt og kriminelt. Det er dog et falsk narrativ sat i søen af politiet og politikerne. Det er ikke Dark Web som er ulovligt. Det er det den enkelt gør på Dark Web som kan være ulovligt. Den enkelte kan med andre ord gøre præcis det sammen på det normale internet eller på et hjørne i København, som også der er ulovlig. Den handling, som måske er ulovlig, følger personen der handler og er ikke knyttet til Dark Web, internettet eller hjørnet på gaden i København. Det som politiet, politikerne og andre aktører i virkeligheden ikke kan lide er den anonymitet som Dark Web tilbyder sine brugere. Dark Web er henlagt i mørker og ingen kan følge med i hvad to mennesker kommunikere om på Dark Web, hvis de vel at mærke ved hvad de foretager sig der. Hvis du skriver noget dumt det forkerte sted på Dark Web, så er det lige så dumt som at gøre det alle andre steder.

Et eksempel på hjemmeside – en hidden service – på Dark Web, som er på den rigtige side af loven – er Raven Security anonyme rådgivningsplatform. Den tillader folk at oprette sig anonymt og chatte om hvordan de kan beskytte sig selv digitalt, hvis de ønsker at være kilde til en historie i medierne. Hvis du ønsker at prøve platformen, så allier dig med en anden så i kan chatte sammen og og prøve at dele filer med hinanden. Bagefter kan i slette jeres brugerprofil med alt dens indhold eller blot undlade at logge ind i 90 dage. Efter 90 dage uden log ind vil brugerprofilen automatisk blive slettet. Hvis du åbner platformen i din Tor Browser, så vil du kunne læse en 8 trins introduktion til hvad du kan på platformen før du eventuelt opretter dig som bruger sammen med en anden.  Vælg Sikkerhedsrådgivning for at komme i gang.

Introduktionsguide til platformen:

Log ind side til platformen med mulighed for at oprette sig som anonym bruger:

Intern backup af web/onionsite

Jeg har bygget det op i Docker med to webservere – website (denne hjememside) og onionsite (den anonyme kommunikationsplatform) – og to backup servere – checkpoint og backup..

Hver mandag gennemføres en backup procedure:

Klokken 01:00 opretter og overfører serverne website og onionsite en fuld backup til serveren checkpoint.

Klokken 12:00 henter serveren backup de to backups fra serveren checkpoint.

Klokken 18:00 sletter serveren checkpount de to backups. Og serveren backup sletter backups ældre end 90 dage.

Serveren tor-relay er en selvstændig server der kører en guard node i Tor Netværket. Se dens status ved at klikke her.

Med denne opbygning kan en backup af website og onionsite flyde frit til backup gennem checkpoint, mens website og onionsite kun kan få adgang til checkpoint, ikke backup, og backup kan kun få adgang til checkpoint, ikke website og onionsite.

Hvis din NextCloud kokser i opdateringen, fx fra 19 til 20

Hvis du fra admin profil i din NextCloud forsøger at opdatere NextCloud til den nyeste version og oplever at opdatering fejler i fx verificering af den nye version, så kan du løse problemet ved at gennemføre en manuel opgradering til den næste version (fx fra version 19 til version 20). Denne guide leder dig igennem den manuel opdatering. Du kan finde ældre versioner ad NextCloud her.

Online nyhedsmedie platform på Tor Netværket (onion website)

Formålet med dette projekt var at teste muligheden for at oprette en nyhedsmedie platform på Tor Netværket, som de danske politikere, staten, politiet og andre aktører ikke kan lukke ned eller tracke hvor bliver hostet (lokation, IP) og af hvem (administrator).

Før vi går videre så skal det slås fast at hverken Tor Netværket i sig selv eller brugen af Tor Netværket er ulovligt. Det er det man gør som bruger, der eventuelt rummer ulovlige handlinger. “Rammen” (Tor Netværket) er lovlig, mens “indholdet” (online adfærd) er enten lovlig eller ulovlig. Præcis ligesom det er på det almindelige internet. Et eksempel på ulovligt “indhold” på det lovlige Tor Netværket gennemgåes i denne Genstart podcast episode.

Læs mere Online nyhedsmedie platform på Tor Netværket (onion website)

NextCloud på Tor Netværket

Raven Security har nu en hjemmeside på Tor Netværket. En WordPress hjemmeside med meget lidt information, fordi webserveren bruges til NextCloud. Webserveren befinder sig i en node, et relay, et sted i Tor Netværket og er derfor umulig at spore eller lokalisere. Det samme gælde dem der bruger denne cloud service.

Læs mere NextCloud på Tor Netværket

Den hvide internetterrorist er også anti-feminist

“Anti-feminisme er en fællesnævner for de højreekstreme terrorister, der angreb uskyldige i Christchurch, Bærum og senest Halle.”

Læs den fulde artikel hos Cybernauterne ved at klikke her.

Jeg kan varmt anbefale dig også at læse “Hvad er MRAs, MGTOWs, Incels, PUAs? Guide til manosfærens arter” og “Mad og maskulinitet: Soyboys, salatspisere og speltmænd” fra samme kilde og skribent.

Hosting af NextCloud på Ubuntu

Hvis du installer en webserver på en Ubuntu server med Apache, MariaDB og PHP, så skal du installere følgende ekstra pakker for at NextCloud spiller:

apt-get install php-zip
apt-get install php-dom
apt-get install php-gd
apt-get install php-curl
apt-get install php-mbstring
apt-get install php-ldap

Og genstart så Apache:

service apache2 reload

Benyt contanier addon i Firefox

En container addon (tilføjelse) til Firefox isolerer en specifik hjemmeside eller service i sin egen contanier i sin egen fane, så den ikke kan snage i resten af din online aktivitet. Fx i hvad du foretager dig i de andre faner i Firefox. Der findes contanier addons til Facebook, Google, Twitter, Reddit, Amazon, Youtube, LinkedIn og Microsoft.

I dette eksempel er det contanier addon til Micorsoft, som kan bruges hvis du fx for en periode skal bruge Microsoft Team i din Firefox.

Du kan download Firefox her. Og vejen til at tilføje addon er: Klik på de tre vandrette streger øverst til højre > “Tilføjelser” > Rul ned i bunden > “Find flere tilføjelser” > Søg på “Contanier” > Find og klik på en contanier du vil tilføje > “Føj til Firefox” > Følg instruktionerne …

Hosting og port forwarding

For at hoste min egen hjemmeside hjemme i mit kosteskab har jeg sat mit modem i bridge mode (slået routeren fra i min ISPs modem) og har sat port forwarding op for port 80 (HTTP trafik) og 443 (HTTPS trafik) i min egen router tilsluttet min ISPs modem. Det virker som det skal, men der er en lille pudseløjerlig ting man skal være opmærksom på. Når port forwarding er sat op i routerens webinterface, så skal man logge ud af routerens webinterface og hoppe af og på WiFi for at kunne tilgå sin hjemmeside udefra, fra WAN siden af routeren, fra internettet. Det skyldes formentlig en konflikt mellem at routerens webinterface bruger port 80 ligesom den hostede hjemmeside.