Flytning fra en Mastodon server til en anden i fediverset

Denne guide er skrevet til flytning i en browser på en computer. Diverse mobil apps tilbyder typisk ikke adgang til alle funktionaliteter.

Danske Mastodon: norrebro.space (åben), turingfesten.dk (ansøg), helvede.net (ansøg – for feminister, LGBT+ og andre nice folk), mcd.dk (lukket) og social.data.coop (kun for medlemmer af data.coop).

Og i Sverige fikaverse.club (ansøg) og mastodon.se (ansøg), og i Norge oslo.town (åben) og snabelen.no (åben).

A. På den gamle Mastodon server.

1. Download profil- og bannerbillede, og gem profiltekst. Kun dem der følger dig overføres automatisk.

2. Eksporter alle de mulige lister til CSV.

Guide: Præferencer > Import & eksport > (Klik på pil-ned CSV ud for hver liste)

B. På den nye Mastodon server.

1. Opret ny profil (ansøg, hvis den er lukket).

2. Upload profil- og bannerbillede, og indsæt profiltekst.

3. Importer CSV lister.

Guide: Præferencer > Import & eksport > Inmport > (For hver CSV fil vælg hvad der skal uploades, vælg CSV fil og klik upload)

4. Opret kontoalias til gammel konto.

Guide: Præferencer > Profil > Flytter fra en anden konto > … oprettes et kontoalias > (Indtast adresse på gammel profil og klik Opret alias)

C. På den gamle Mastodon server.

1. Slå eventuel to-faktor godkendelse fra.

2. Overfør “liste med dem der følger dig”.

Guide: Præferencer > Profil > Flytte til en anden konto > … opsætte dette her > (Indtast adresse på din nye profil og adgangskode til den gamle profil) > Flyt følgere

Hvis dette trin fejler igen og igen, så prøv at fjerne og genoprette kontoalias på den nye Mastodon server (trin B 4) og tag en pause før du forsøger igen.

3. Afvent at følgere dukker op på den nye profil på den ny Mastodon og at der kommer en e-mail for hver af dem i din mailboks. De kan komme drypvis i portioner.

D. På den nye Mastodon server.

Skriv en hilsen til dine følgere om at du er flyttet og skriv eventuel tak for husly til den gamle Mastodon server.

Skan efter “fremmede” AirTag

AirTag er Apples bud på en løsning til at finde ting og sager der er blevet væk. Fx en taske som er glemt et eller andet sted. AirTag ligner en stor hvid frakkeknap og koster i daglig handel ca. 300 kr. Brugeren af AirTag knytter AirTag til sin egen iPhone ved at placere AirTag og iPhone i en afstand af 1-10 cm og dernæst gennemfører tilknytningsproceduren som tager ca. 2 minutter.

Derefter vil AirTag ved hjælp af andres iPhone i nærheden melde tilbage til ejerens iPhone om hvor AirTag befinder sig.

Læs mere Skan efter “fremmede” AirTag

Find bruger ID på sociale medier

På de fleste sociale medier kan brugeren selv ændre sit eget brugernavn (fx DRViden) og det navn der bliver vist for andre brugere (fx DR Viden). Det betyder at hvis man vil identificere en trolde profil entydig, så skal finde profilens unikke ID. Dette unikke ID kan brugeren nemlig ikke ændre.

Twitter

Åben hjemmesiden codeofaninja.com/tools/find-twitter-id i din browser, indsæt brugernavn (fx DRViden) i feltet “Your Twitter Username” og klik på “Get Teitter ID”.

Og du får oplyst Twitter profilens unikke ID og hvornår profilen er oprettet.

I dette eksempel er profilen DR Viden unikke ID 2394196040. Dette ID kan ikke ændres med mindre profilen slettes og oprettes på ny. Du har med andre ord fundet DR Viden fingeraftryk.

Med twitter.com/intent/user?user_id=[bruger ID] kan du gå den anden vej, hvis brugeren har skiftet handle og/eller visningsnavn.

Instagram

På hjemmesiden instafollowers.co/find-instagram-user-id kan du – efter det klassiske robot tjek – finde en Instagram brugers unikke ID ved at indtaste “Instagram Username” og klikke “Check”.

Facebook

På hjemmesiden commentpicker.com/find-facebook-id.php kan du indsætte adressen (URL) på en Facebook brugers profil og med et enkelt klik på “GET FACEBOOK ID” få profilens ID.

FazeDay

1. Naviger ind på porfilen i FazeDay.
2. Den første del af det der kommer efter fazeday.com/da/ i profilens URL er profilens ID. Fx 12345 i fazeday.com/da/12345-hansoggrethe.

Profilens ID kan også findes ved at højreklikke på profilen i FazeDay, vælge “View page source” og søge efter “userId” med Ctril F.

Kom online med en hjemmeside på Tor Netværket

Når vi normalt taler om at oprette en hjemmeside, så er det på det normale internet og med en internet adresse (domæne navn) som fx ravensecurity.io. Og det kræver at vi lejer et domæne navn (fx .dk domæne hos DK Hostmaster) og køber et webhotel hos et hosting firma (fx hos one.com som er billig og velfungerende). Hvis vi ønsker at være anonyme, så er det straks både besværligt og dyrt. Og kun anonymt hvis vi er oppe imod de små aktører.

Der er dog et alternativ, hvor du slipper for hele det cirkus og hvor både du og dine besøgende på din hjemmeside er anonyme. Og det er en hjemmeside på Tor Netværket, som også kaldes en Hidden Service. Det er det som diverse politikere, myndigheder og journalister også kalder Deep Web (ikke kriminelt indhold) og Dark Web (kriminelt indhold). Som udgangspunkt er det at have en hjemmeside på Tor Netværket lovligt. Det er dit indhold som måske er kriminelt og det er og bliver jo dig der vælger dit indhold. Ovenstående aktører hader bare ting de ikke har magt over og kan kontrollere.

Læs mere Kom online med en hjemmeside på Tor Netværket

En UnGoogle mobiltelefon fra e.foundation

I dag modtog jeg min nye mobiltelefon fra e.foundation. Mobiltelefonens hardware er en Samsung Galaxy S9+, mens software er /e/OS, et Android OS uden Google (UnGoogle) og Open Source.

Læs mere på About /e/ og FAQ. Det er også muligt frit at downloade /e/OS og installerer det på egen hardware, hvis mobiltelefonens producent og model er understøttet. Tjek liste over images her. Fx en mobiltelefon fra OnePlus:

Læs mere En UnGoogle mobiltelefon fra e.foundation

En nationalsocialistisk kamp-organisation anno 2019: Den Nordiske Modstandsbevægelse

DR2 Deadline 13-11-2019: I sagen om hærværk mod jødiske gravsteder i Randers retter mistanken sig nu mod et ledende medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse, som kalder sig selv en “nationalsocialistisk kamporganisation.” Bevægelsen er i Sverige kendt som særdeles voldsparat. Og spørgsmålet er nu hvor stærkt den står i Danmark?

Se og/eller download udsendelse her. De relevante klip er samlet i et fortløbende klip.

Jeg kan også anbefale dig at læse Den hvide internetterrorist er også anti-feminist om internetmiljøer og se DJ inviterer til 8. marts: Digital chikane – sig det højt! om hvordan pressen påvirkes.

DJ inviterer til 8. marts: Digital chikane – sig det højt!

DJ markerer Kvindernes Internationale Kampdag med et arrangement om digital chikane. Du er velkommen.

DJ inviterer til 8. marts: Digital chikane – sig det højt! DJ markerer Kvindernes Internationale Kampdag med et arrangement om digital chikane. Du er velkommen.

I takt med at journalister, kommunikatører, bloggere og andre mediearbejdere bliver mere og mere synlige på nettet og på de sociale medier, oplever alt for mange at blive udsat for digital chikane som følge af deres arbejde. Internationale undersøgelser viser, at to ud af tre kvindelige journalister har oplevet digital chikane i form af trusler om død og voldtægt, mobning, stødende billeder, tyveri af digital identitet og lignende.

For mange har chikanen alvorlige konsekvenser i form af stress, tab af arbejde eller selvcensur. Det problem sætter Dansk Journalistforbund fokus på med dette års 8. marts-arrangement.

SIG DET HØJT, siger vi! For én af pointerne er, at det er vigtigt at tale om chikanen.

Fra morgenstunden er der spændende oplæg fra ind- og udland: Bliv klædt på til at tage kampen op mod troldene på internettet, uanset om du er fastansat eller freelancer, og få gode råd til, hvordan man som medie kan tage ansvar for kommentarfeedet.

Se og/eller download optagelsen af arrangementet om digital chikane i en digital medie verden her.

Hackerne og de falske nyheder (dokumentar om Bellingcat)

DR skrev om Bellingcat: Hvem skød passagerflyet MH17 ned? Og hvad er sandheden om krigen i Syrien? Det har en gruppe uafhængige journalister, hackere og aktivister under navnet ‘Bellingcat’ sat sig for at finde ud af. Kom med bag den digitale frontlinje, og se, hvordan de kaster sig ind i kampen med deres laptops og finder frem til fakta ved hjælp af logik, satellitbilleder, sociale medier og digitale databaser.

Du kan dowload Bellingcat med danske undertekster her. Hvis du afspiller videoen i VLC, så skal du ind under Undertekst > Understekstspor og vælge Spor 1 for at underteksterne bliver vist.