Skan efter “fremmede” AirTag

AirTag er Apples bud på en løsning til at finde ting og sager der er blevet væk. Fx en taske som er glemt et eller andet sted. AirTag ligner en stor hvid frakkeknap og koster i daglig handel ca. 300 kr. Brugeren af AirTag knytter AirTag til sin egen iPhone ved at placere AirTag og iPhone i en afstand af 1-10 cm og dernæst gennemfører tilknytningsproceduren som tager ca. 2 minutter.

Derefter vil AirTag ved hjælp af andres iPhone i nærheden melde tilbage til ejerens iPhone om hvor AirTag befinder sig.


I dette eksempel har jeg placeret AirTag under en bænk på Espresso House lige ved siden af Tivoli og over for Københavns Hovedbanegård. Hvis jeg trykke på enheden “Eks taske”, så får adgang til mulighed for at navigere frem til min AirTag og dermed min “Eks taske”. Se det samme sted i Google Map.


Tilgængelighed: AirTag kan kun forbindes til en iPhone / iPad, og kan kun findes fra denne iPhone / iPad – ikke via iCloud / browser.

iOS: AirTag kræver at den iPhone der benyttes kører iOS 14.x.

Størrelse: 3,19 cm (diameter) x 0,8 cm (tykkelse) Batteri levetid: 1 år


AirTag kan desværre også misbruges til at overvåge fx en (eks)kæreste / partner, hvis vedkommende ikke er opmærksom på “den hvid knap” eller skanner for om der findes en sådan i vedkommendes sko, tøj, pung, taske, hat, bil, cykel, barns legetøj e.l.

For at skanne efter en “fremmed” AirTag (andre der overvåger dig med en AirTag), så skal du bruge en Android mobiltelefon og den gratis app Tracker Detect Pro for AirTag fra Air Tech Studio.


Der er to forudsætninger for at en skanning bliver vellykket. AirTag skal ikke være i nærheden af den iPhone den er tilknyttet og AirTag skal fornyelig have været i bevægelse (når den er i ro og har rapporteret sin position, så går den i dvale).

1. Installer appen Tracker Detect Pro for AirTag og åben appen. Appen begynder at skanne efter enheder der benytter bluetooth opdelt i AirTag, Apple Devices og Others. Som det fremgår af eksemplet så er der allerede fundet en mistænkelig enhed.

2. Når skanningen der fuldført vise en liste over alle enheder som er fundet. Fra vælg Apple Devices og Others.

3. Dette er den mistænkelige enhed – en AirTag. Afstanden til den måles i Feet (1 Feet = 30,48 cm) og er kun et ca. mål, da bluetooth ikke er ideel til at måle afstand med.

4. Trykker du på den mistænkelige enhed, så får du oplyst enhedens informationer – fx dens unikke Devices Address (MAC adresse på bluetooth netkort i AirTag) – og kan give den et unik navn, så du kan genkende den.

5. Du kan deaktivere AirTag ved fra metalsiden at trykke den sammen og dreje metal siden mod uret. Dermed lukkes AirTag op og du får adgang til batteriet. Fjerner du batteriet så er AirTag “død”. Hvis du vil drille den der overvåger dig, så kan du aktivere AirTag igen (luk låget igen) og smide den ind i et tog til Sverige e.l. Det skal nok give vedkommende grå hår i hoved.


Og nej, det er ikke lovligt at tracke andre med en AirTag uden deres samtykke. Det ved den der bruger en AirTag godt. Vedkommende har nemlig klikke “Enig” til denne tekst da AirTag og iPhone blev forbundet. Det betyder også at Apple burde være indstillet på at hjælpe politiet med at identificere det Apple ID som en AirTag er knyttet til og dermed identiteten på den der overvåger ulovligt.


Hvis politiet ikke ved hvordan en AirTag skal identificeres før de kontakter Apple, så tage en iPhone og slå toppen af den blidt mod AirTag. Og tryk dernæst på “NFC-mærke til websted”.

Dette serienr. er unik for den AirTag der er blevet skannet og det er denne information som skal oplyses til Apple.