Opret MitID med kodeviser uden App, Pas, e-mail, mobilnummer og besøg på Borgerservice

Denne guide går kun glat igennem, hvis du er fuldt verificeret i forbindelse med dit NemID. Hvis du fx bruger papirkort til dit NemID i stedet for NemID appen, så kan du risikere at du desværre skal en tur på Borgerservice alligevel.

Med denne guide kan du oprette MitID med kodeviser uden MitID app, Pas, e-mail, mobilnummer og besøg hos Borgerservice. Du betaler 41,75 kr. for en kodeviser, modtager kodeviseren og benytter dit nuværende NemID til at aktivere din kodeviser og dit nye MitID.

Det kræver med andre ord kun at du har NemID, en fysisk postkasse, et kreditkort og adgang til en computer. Hvis du ikke har en computer, så lån en computer af et familiemedlem, en ven eller en nabo. Benyt IKKE en offentlig computer på fx et bibliotek.

Hvis du er så uheldig at blive smidt af mit i din oprettelse af MitID, så får du mulighed for at logge ind igen med dit NemID og efter et par klik kan du fortsætte din oprettelse af MitID med din nye kodeviser.


A. Bestilling af kodeviser.

1. Åben åbn MitID kodeviser ved at klikke her.

2. Klik på “Bestil MitID kodeviser”.

3. Vælg “Jeg ønsker ikke at identificere mig”. Dermed behøver du ikke at have et fungerende MitID eller Pas, og du behøver ikke at møde op hos borgerservice. Til gengæld skal du så betale 41,75 kr. for din kodeviser.

4. Klik på “Fortsæt”.

5. Vælg “Levering med post”.

6. Indtast dit navn og din adresse.

7. Klik på “Fortsæt”.

8. Indtast e-mail for at modtage kvittering / faktura.

9. Klik på “Fortsæt”.

10. Sæt flueben ved “Jeg accepterer handelsbetingelser”.

11. Klik på “Bekræft”.

12. Vælg det type betalingskort du vil benytte til betaling af kodeviseren. Vær opmærksom på at et Visa/Dankort i Danmark er et Dankort.

13. Klik på “Næste”.

14. Indtast kortoplysninger (kortnr., udløbsdato og kontrolkode).

15. Klik på “Betal”. Der er tryk på for tiden, så det kan tage sin tid før betalingen går igennem.

16. Du får nu vist en kvittering, som du kan downloade og/eller printe med bl.a. dit bestillingsnummer. Du får præcis de samme informationer i den ordrebekræftelse du modtager pr. e-mail.

17. Klik på “Luk”.

18. Kodeviseren modtages efter nogle uger afhængig af NETS hardware leverandør og PostNord. Jeg bestilte min 1/4, den blev afsendt fra leverandøren 13/4 og jeg modtog den 26/4.


B. Aktivering af kodeviser og MitID

Hvis du er forvirret over de to muligheder for at aktivere din kodeviser som står i brevet fra NETS og MitID, så er du bestemt ikke den eneste. Godt nok siges det at der er mangel på pædagoger i Danmark, men de kunne godt have involveret en voksen. Jeg har valgt at bruge “Til dig, der ikke er ved at oprette MitID hos din bank eller allerede har MitID”, da guiden skal involvere et minimum af “rekvisitter” (i dette tilfælde skal det ikke også involvere din netbank).

1. Åben aktiveringssiden mitid.dk/start-mitid.

2. For at fortsætte skal du kun have adgang til dit NemID og din kodeviser. E-mail og mobilnummer er kun en mulighed, ikke et krav.

3. Rul ned i bunden og klik på “Log på med NemID”. Log på som plejer at gøre med NemID. Hvis du benytter NemID appen, så tjek at der står “Godkend følgende? Du er ved at logge på Nemlog-in“.

4. MitID foreslår som standard at du benytter MitID appen, MEN du ønsker at bruge din kodeviser i stedet for. Derfor klikker du på “Se andre muligheder”.

5. Ud for “MitID kodeviser” klikker du på “Vælg”.

6. Under “Har du allerede en MitID kodeviser?” klikker du på “Aktivér MitID kodeviser nu”.

7. Sæt flueben ved “Ja, jeg accepterer vilkår og betingelser for MitID” og klik på “Fortsæt”.

8. Klik på “Fortsæt” igen.

9. I dette trin kan du – du skal IKKE – tilføje dit mobiltelefonnummer. Du kan fx få service meddelelser om at dit MitID er spærret. Hvis du ikke har et mobilnummer eller ikke ønsker at bruge dit mobilnummer til dette, så klik på “Spring over”.

10. I dette trin sker præcis det samme i forrige trin blot med din e-mail, MEN du kan også her vælge at klikke på “Spring over”.

11. Nu skal du oprette et nyt bruger ID (det vi andre også kalder et brugernavn) i stedet for dit CPR nr. som du brugte til dit NemID. Læs de fire punkt om betingelserne for hvordan det kan være udformet før du vælger dit bruger ID.

a) Indast dit nye bruger ID, b) Klik på “Valider (hvis det er optaget får du besked herom og skal vælge et nyt), c) Klik på “Fortsæt”

12. Vælg en adgangskode og indtast den to gange. Klik dernæst på “Fortsæt”. Og NEJ, din browser skal ikke gemme dit bruger ID og adgangskode. Det er smart med Facebook, men ikke med din adgag til det meste af dit digitale liv som involvere penge, fast ejendom etc.

13. Indtast serienummer for din kodeviser (fx 12-3456678-9) og klik på “Fortsæt”.

14. Tryk på den hvid knap på din kodeviser (til venstre for skærmen) og indtast den kode der kommer frem på skærmen. Klik dernæst på “Fortsæt”.

15. Dit nye bruger ID og din kodevisers serienummer vises. Klik på “Luk”. Hvis du får vist en hvid, blank side, så gå ikke i panik. Din oprettelse er gennemført. Luk fanen i din browser eller din browser som helhed.

16. Test dit nye MitID med kodeviser på e-boks.dk.

a) Klik på “Log på privat”, b) Klik på fanen “MitID”, c) Indtast di nye bruger ID og klik på “Fortsæt”, d) Indtast din nye adgangskode og klik på “Fortsæt”, e) Tryk på den hvide knap på din kodeviser, indtast den viste kode og klik på “Godkend”. f) Du er nu logget ind på e-Boks.


C. Administration af dit MitID

For at administrere dit MitID, så skal du logge ind på MitID.dk med dit MitID og kodeviser. Når du er logget ind på MitID.dk, så får du vist en oversigt over dinne oplysninger (MitID profil) og de muligheder du har for at ændre disse oplysninger. Fx:
 – Bruger-ID: Ved at klikke “Rediger bruger-ID” får du mulighed for at ændre dit valgte bruger ID (også omtalt som brugernavn), hvis du har mistanke om at nogen har fået kendskab til dit bruger ID.
 – Adgangskode: Ved at klikke på “Rediger adgangskode” kan du ændre din adgangskode. Fx hvis du mistanke om at andre har fået kendskab til din adgangskode.
 – Identifikationsmidler: Ved at klikke på “Se” får du adgang til en oversigt over dine identifikationsmidler (fx adgangskode og kodeviser til MitID). På almindelig dansk betyder det om du fx bruger en kodeviser til at identificere dig med, når du logger ind på forskellige hjemmesider. Du har her mulighed for at spærre din kodeviser, hvis du har mistet den, og du kan også tilføje en ny kodeviser i stedet for den gamle.
 – Seneste aktiviteter: Ved at klikke på “Se al aktivitet” kan du få en liste over al aktivitet, hvor dit MitID er blevet brugt. Hvis du klikker på en specifik aktivitet, så får du adgang til flere oplysninger om denne aktivitet. Denne mulighed kan fx bruges ved efterforskning af eventuel misbrug af dit MitID.

For at logge ud af administrationssiden for dit MitID, så skal du klikke på dit navn øverst til højre på siden og dernæst vælge “Log ud” i den dropdown menu der vises.


D. Luk døren til dit NemID

Dit NemID kører fortsat parallelt med dit nye MitID. Du kan med andre ord logge ind på fx din netbank med både NemID og MitID. Hvis dit MitID virker efter hensigten, så kan du lukke dit NemID ned ved at slette appen på din mobiltelefon. På denne måde lukker du døren til dit NemID og du har kun en adgangs mulighed til dit digitale liv – dit MitID.

Se evt også denne guide: “Tilknyt MitID appen som et ekstra identifikationsmiddel udover din kodeviser