Laptop til midlertidige brugere

Hvis du skal bruge en eller flere faste computere til mange midlertidige brugere, så er Chromebook et godt valg. En Chromebook er billig (1.500 – 3.500 kr.), har lang batteritid (8-10 timer på en opladning) og alle den midlertidige brugers data befinder ude i skyen knyttet til brugens Google konto.

Den midlertidige bruger kan med andre ord komme med alle sine data (e-mails, kalender, kontakter, dokumenter, billeder, bogmærker, installeret apps og udvidelser til Chrome Browser) ude i Googles sky, oprette sig som bruger på en Chromebook, får adgang til det hele, sletter sin bruger på Chromebook og tage alle dine data med sig ude i Googles sky. Google tilbyder en bred vifte af services. Fx Gmail, Kontakter, Kalender, Maps, Drive (Docs, Sheets, Slides, Photos).


Der er tre typer af brugere på en Chromebook:

Den første bruger: Den første bruger med en Google konto som bruges under installationen af en Chromebook bliver automatisk ejer af denne Chromebook. Derfor kan der med fordel bruges en “administrativ bruger” som den første bruger. Og denne “administrative bruger” kan benyttes til flere Chromebook. Denne bruger kan ikke slettes fra log ind skærmen (når Chromebook starter op) modsat de andre brugere. Med at slettes menes i denne sammenhæng kun brugerens profil på Chromebook, ikke brugerens Google konto med brugerens data. Ejeren (brugerkonto) kan slettes fra en Chromebook ved enten at foretage en nulstilling af Chromebook (sletning af alle brugere af Chromebook) fra ejerens bruger (kræver log ind til ejerens bruger) og dernæst geninstallerer Chromebook, eller ved hjælp af et recovery image på en USB nøgle (kræver ikke log ind til ejerens bruger).

Den almindelige bruger: Den almindelige bruger klikker bare på “Tilføj person” på log ind siden, når Chromebook starter op, og logger ind med sin Google konto. Efter lidt tid vil brugerens apps være synkroniseret til denne Chromebook. Næste gang denne Chromebook startes op vil den almindelige bruger optræde som en af de brugere der kan logge ind. Alle brugerens data ligger fortsat ude i skyen knyttet til brugerens Google konto.  Brugeren – eller en anden – kan slette brugeren fra denne Chromebook ved at klikke på ned-pilen til højre for brugerens navn på log ind siden og vælge “Fjern konto”. Den almindelige bruger kan til enhver tid benytte “Tilføj person” igen og få adgang til alle sine data ude i skyen fra denne Chromebook.

Gæste bruger: På log ind siden, når Chromebook starter op, kan en ny bruger uden en Google konto klikke “Anvend som gæst” og få adgang til en skrabet profil med internetadgang i en browser. I denne browser kan gæste brugeren så oprettet en Google konto (åben gmail.com), logge ud af gæste brugeren og logge ind med sin nye Google konto ved at klikke på “Tilføj person”.


Alle en brugers data (e-mails, kalender, kontakter, dokumenter, billeder, bogmærker, installeret apps og udvidelser til Chrome Browser) befinder sig i skyen knyttet til brugerens Google konto undtagen indholdet af mappen “Downloads” knytte til brugerens profil på en Chromebook. Hvis brugeren ønsker at kunne tage noget der er downloadet med videre ud i verden – eller blot over på en anden Chromebook – så skal brugeren aktivt flytte indholdet af mappen “Downloads” til sit Google Drive.


Ekstra tips og tricks til brug på en Chromebook:

Bruger oprettelse: Med mindre du har en speciel forkærlighed for Google Assistent, så vil jeg anbefale dig at sige “nej tak” til den under oprettelsen af din bruger. Det samme gælder det sidste trin, hvor Chromebook spørger om du vil forbinde Chromebook til din Android mobiltelefon. Specielt, hvis du kun midlertidig skal bruge den Chromebook du er ved at oprette dig på som bruger.

Password Manager: Med en password manager, fx KPass, kan du gemme alle dine password samlet et sted og beskyttet af et password – det password der beskytter din password database. På denne måde skal du kun huske et password og kan tillade dig at lave password til alt på internettet som er lange og komplekse uden at du skal bekymre dig om at huske dem – det gør din password manager for dig. Vær opmærksom på om filen med din password database bliver gemt i dit Google Drive og ikke i mappen Downloads som kun findes på den Chromebook som du bruger nu.

Chat, taleopkald og videokonference: Du kan installere appen Element på din Chromebook og oprette en bruger, som giver du mulighed at chat og foretage tale- og videoopkald til andre brugere af det decentraliserede Matrix netværk. Som standard bliver du tilbudt at oprette dig som bruger Matrix serveren matrix.org. Hvis du vælger at gøre dette, så bliver din Matrix adresse @ditbrugernavn:matrix.org. Det er den adresse som kan finde dig på og anmode om at starte en chat med dig. Og når i er i gang med at chatte, så har i også mulighed for at starte et tale- eller videoopkald med hinanden. Du kan også vælge at bruge en anden Matrix server. Fx er min adresse @thomastuxtech:data.coop. Dog er Matrix serveren data.coop en lukket server, hvor kun medlemmer kan blive oprettet. data.coop er en del af mit nørd netværk.