Overførsel af et billede af et dokument på en sikker måde

En sikker og nem måde at overføre et billede af et dokument på er at benytte appen Signal. Signal er open source og derfor gennemgået af utallige nørder for sikkerhedshuller og bagdøre. Og Signal tilbyder chat, taleopkald og videokald som er end-to-end krypteret. Det betyder at før noget (chat, lyd og video) forlader Signal på din mobiltelefon, så bliver det krypteret så tredjepart ikke kan tilgå indholdet, og det bliver først dekrypteret igen i Signal på modtagerens mobiltelefon. Dermed er Signal langt mere sikkert end fx at benytte e-mail, da indholdet af en e-mail dekrypteres på e-mail serveren både hos afsender og modtager af e-mailen. En undtagelse er hvis både du og den du udveksler e-mails med benytter en af de krypterede e-mail services Tutanota og ProtonMail. Dog skal du skrive dig bag øret at du ved at benytte en (end-to-end) krypteret e-mail services betro både (PGP) public key (krypteringsnøgle til kryptering) og private key (krypteringsnøgle til dekryptering) til deres system. Falder sikkerheden i deres system, så falder sikkerheden også i din e-mail korrespondance. Signal logger kun to informationer på deres server, to tidsstempler. Tid og dato, da du oprettede din Signal bruger, og tid og dato, da du sidst var aktiv på Signal. Signal har desuden også en desktop klient som kan linkes til din Signal app på din mobiltelefon, som gør det muligt også at chatte og foretage tale- og videoopkald på din computer ligesom på din mobiltelefon.


Forberedelse

Forudsætning er at både afsender og modtager af billede af dokumentet har installeret appen Signal på deres mobiltelefon (iPhone / Android) og at modtageren har installeret Signal desktop klient på sin computer for at gøre det nemmere at undersøge, benytte og arkivere det billede af dokumentet der er modtaget.

Brugernavnet i Signal er brugerens mobilnummer. Dette mobilnr. verificeres med en kode sendt pr. SMS under oprettelsen af brugeren i Signal på mobiltelefonen. Det er dermed også en verificering af hvem afsender og modtager er.


Fremgangsmåde ved overførsel

– Afsenderen på mobiltelefon:

1. Åben mobiltelefonens kamera og tage et billede af dokumentet.

2. Start appen Signal.

3. Åben en chat (tryk på blyant ikon).

4. Indtast modtageres mobilnummer inklusiv landekode (0045).

5. Tryk på “New message to… (mobilnummer).

6. Tryk på plusset (+), tryk på billede af dokument og tryk på send (blå cirkel med papirflyver ikon).

– Modtageren på mobiltelefon:

1. Start Signal.

2. Tryk på ny besked (først gang er det en “Beskedanmodning” > “Godkend”).

3. Tryk på pil-ned midt i billede. Nu ses billede af dokumentet.

– Modtageren på computer:

1. Start Signal.

2. Klik på ny besked.

3. Klik på billede.

4. Klik på pil-ned øverst til højre.

5. Vælg hvor billede af dokumentet skal gemmes og tryk på “Save”.

6. Klik på krydset øverst til højre.


Oprydning

– Afsenderen på mobiltelefon:

1. Tryk på pil-tilbage øverst til venstre for at komme tilbage til listen med kontakter i Signal.

2. Tryk længe på modtageren og vælg “Delete” to gange i træk.

– Modtageren på mobiltelefon:

1. Tryk på pil-tilbage øverst til venstre for at komme tilbage til listen med kontakter i Signal.

2. Tryk længe på afsenderen og vælg “Delete” to gange i træk.

– Modtageren på computer:

1. Klik på på pil-ned øverst til højre (i beskeden fra afsenderen).

2. Klik på “Delete” to gange i træk.