Denne guide er skrevet til flytning i en browser på en computer. Diverse mobil apps tilbyder typisk ikke adgang til alle funktionaliteter.
Danske Mastodon: norrebro.space (åben), turingfesten.dk (ansøg), helvede.net (ansøg – for feminister, LGBT+ og andre nice folk), mcd.dk (lukket) og social.data.coop (kun for medlemmer af data.coop).
Og i Sverige fikaverse.club (ansøg) og mastodon.se (ansøg), og i Norge oslo.town (åben) og snabelen.no (åben).
A. På den gamle Mastodon server.
1. Download profil- og bannerbillede, og gem profiltekst. Kun dem der følger dig overføres automatisk.
2. Eksporter alle de mulige lister til CSV.
Guide: Præferencer > Import & eksport > (Klik på pil-ned CSV ud for hver liste)
B. På den nye Mastodon server.
1. Opret ny profil (ansøg, hvis den er lukket).
2. Upload profil- og bannerbillede, og indsæt profiltekst.
3. Importer CSV lister.
Guide: Præferencer > Import & eksport > Inmport > (For hver CSV fil vælg hvad der skal uploades, vælg CSV fil og klik upload)
4. Opret kontoalias til gammel konto.
Guide: Præferencer > Profil > Flytter fra en anden konto > … oprettes et kontoalias > (Indtast adresse på gammel profil og klik Opret alias)
C. På den gamle Mastodon server.
1. Slå eventuel to-faktor godkendelse fra.
2. Overfør “liste med dem der følger dig”.
Guide: Præferencer > Profil > Flytte til en anden konto > … opsætte dette her > (Indtast adresse på din nye profil og adgangskode til den gamle profil) > Flyt følgere
Hvis dette trin fejler igen og igen, så prøv at fjerne og genoprette kontoalias på den nye Mastodon server (trin B 4) og tag en pause før du forsøger igen.
3. Afvent at følgere dukker op på den nye profil på den ny Mastodon og at der kommer en e-mail for hver af dem i din mailboks. De kan komme drypvis i portioner.
D. På den nye Mastodon server.
Skriv en hilsen til dine følgere om at du er flyttet og skriv eventuel tak for husly til den gamle Mastodon server.