Genvind kontrollen over din iPhone – kun med din iPhone

Med denne guide kan du sikre dig at kun du har kontrol over din iPhone, dit Apple ID og ikke mindst dine data, fx din lokation (hvor du befinder dig), kontakter, billeder, lydfiler og videoer.

Del A til F af guiden bør du gennemføre med det samme og før du bevæger dig fra dit midlertidige opholdssted til dit permanente opholdssted. Du får brug for kuglepen og papir undervejs i guiden til noter.


På et midlertidig opholdssted – fx en cafe – med WiFi

A. Sæt din iPhone i flytilstand og slå bluetooth fra.

1. Tryk på “Indstillinger”.
2. Slå “Flytilstand” til.
3. Din iPhone er nu ikke i kontakt med telenetværket (telefonopkald, SMS, mobildata og dit teleselskabs logning af dine lokationsdata).
4. Tryk på “Bluetooth”.
5. Slå “Bluetooth” fra.
6. Tryk på “Slå fra”.
7. Din iPhone kan nu ikke findes af andre enheder der bruger Bluetooth.
8. Din iPhone er nu offline på telenetværket og Bluetooth.

B. Slå fra at din iPhone kan findes gennem “Find-netværket” (netværk af andre iPhone) selv når den er slukket.

1. Tryk på “Indstillinger”.
2. Tryk på [Dit navn] øverst.
3. Tryk på “Find”.
4. Tryk på “Find min iPhone”.
5. Slå “Find-netværket” fra.
6. Tryk på “Slå fra”.
7. Din iPhone er nu offline på “Find-Netværket” – og reelt “off the grid”.

C. Slå WiFi til.

1. Tryk på “Indstillinger”.
2. Tryk på “Wi-Fi”.
3. Slå “Wi-Fi” til.
4. Tilslut din iPhone til et WiFi.

D. Skift adgangskode til dit Apple ID.

1. Du behøver ikke at kende dit Apple ID (din e-mail) og din adgangskoden for at gøre dette.
2. Tryk på “Indstillinger”.
3. Tryk på [Dit navn] øverst.
4. Øverst under dit navn står den e-mail, som er dit brugernavn til dit Apple ID.
5. Tryk på “Adgangskode og sikkerhed”.
6. Tryk på “Skift adgangskode”.
7. Indtast åben-min-iPhone-kode, som du bruger hver gang du bruger din iPhone.
8. Vælg en ny adgangskode til dit Apple ID og indtast den to gange.
9. Tryk “Skift”.
10. Noter på papir dit Apple ID – dit brugernavn / din e-mail og din nye adgangskode.

E. Slå “Find min iPhone” fra.

1. Tryk på “Indstillinger”.
2. Tryk på [Dit navn] øverst.
3. Tryk på “Find”.
4. Tryk på “Find min iPhone”.
5. Slå “Find min iPhone” fra.
6. Indtast din nye adgangskode til dit Apple ID.
7. Tryk på “Slå fra”.
8. Din iPhone er nu offline mht. “Find min iPhone” i din iCloud.

F. Bevæg dig med det samme til dit permanente opholdssted.

Der hvor du opholder dig lige nu er blevet registreret af “Find-netværket” og “Find min iPhone” før du gik i gang med denne guide. De to funktioner er nu slået fra og du kan bevæge dig til dit permanente opholdssted uden at det kan spores gennem din iPhone. Når du ankommer dertil, så kan du fuldføre resten af denne guide.


På et permanent opholdssted – fx et krisecenter – med WiFi

G. Opret en ny e-mail adresse.

1. Tilslut din iPhone til et WiFi.
2. Installer appen “Tutanota – Encrypted Email & Calendae – Tutao GmbH” fra App Store – søg på “tutanota”.
3. Start Tutanota appen for at oprette en ny e-mail adresse hos tutanota.com.
4. Tryk på “More”.
5. Tryk på “Sign up”.
6. Rul ned til “Free” (gratis) og tryk på “Select”.
7. Sæt flueben ved de to betingelser i bunden og tryk på “Ok”.
8. Vælg og indtast et brugernavn (det der kommer før @ i din nye e-mail). Du får at vide om e-mail adressen er ledig. Vær kreativ. Skriv din nye e-mail ned.
9. Vælg og indtast en adgangskode to gange. Og skriv adgangskoden ned.
10. Sæt flueben ved de to punkter nederst og tryk på “Next”.
11. Afvent at din e-mail konto oprettes.
12. Aflæs klokkeslettet på det analoge ur og indtast det. Fx 12:15. Det er Tutanotas udgave af en “jeg er ikke en robot”-test.
13. Du behøver ikke at skrive din recovery key ned til din nye e-mail adresse, men du kan evt. tage et skærmbillede af den som backup.
14. Tryk på “Ok”.
15. Indtast adgangskoden til din nye e-mail, sæt flueben ved “Store password” og tryk på “Log in”.
16. Hvis din oprettelse af din nye e-mail virker mistænkelig ifølge Tutanotas systemer, så bliver du muligvis sat på karantæne i 48 timer før din e-mail kan bruges (modtage og sende e-mails).
17. Tryk på “Ok” og “Yes”.
18. Du har nu en ny e-mail adresse (evt. om 48 timer), som du kan bruge til at udskifte dit Apple ID’s e-mail. Din e-mail skal være fuldt oppe og kører før du fortsætter med guiden, fordi du vil modtage en bekræftelses kode på denne e-mail. Du kan fremover tilgå din Tutanota e-mail i appen Tutanota.

H. Find serienummer på din iPhone.

1. Den eneste grund til at finde serienummer på din iPhone er at du kan bruge dette til at være sikker på hvilken enhed der er din iPhone, når du smider andre enheder på porten på dit Apple ID. Et serienummer er nemlig unikt for hver Apple enhed.
2. Tryk på “Indstillinger”.
3. Tryk på “Generelt”.
4. Tryk på “Om”.
5. Du finder “Serienummer” i 5. linje fra oven. Skriv det evt. ned. I realiteten får du formentlig kun brug for at tjekke de tre sidste tegn for at genkende din egen iPhone fra evt. andre Apple enheder.

I. Log på med dit Apple ID i Safari på din iPhone og smid alle andre på porten.

1. Åben appleid.apple.com i Safari.
2. Tryk på “Log ind”.
3. Log ind med dit Apple ID (den e-mail adresse og den nye adgangskode som du tidligere har skrevet ned).
4. Hvis 2-faktor-godkendelse er slået til på dit log ind med dit Apple ID (er den om standard), så får du nu en “pop up”-besked på din iPhone.
5. Tryk på “Tillad”.
6. Nedskriv den kode du får vist på din iPhone, tryk “OK” og indtast denne kode i Safari, hvor du er ved at logge ind med dit Apple ID.
7. Tryk på “Enheder” i menuen.
8. Hvis der er andre enheder end din egen iPhone – som ikke er dine – så tryk på hver af dem og tryk på “Fjern fra konto” nederst. Hvis der er flere iPhone, så kan du bruge serienummer på din iPhone til kun at fjerne de “fremmede” iPhone.
9. Tryk på “Login og sikkerhed”.
10. Tryk på “Adgangskode” for at skifte adgangskode og smide alle andre af.
11. Indtast din nuværende adgangskode.
12. Vælg en ny adgangskode og indtast den to gange. Skriv den også ned.
13. Sæt flueben ved “Log ud af Apple-enheder og websteder, som er tilknyttet dit Apple-id”.
14. Tryk på “Skift adgangskode”.
15. Nu er du den eneste som er logge ind med dit Apple ID.
16. Tryk på “Apple-id” for at skifte den e-mail adresse som er knyttet til dit Apple ID.
17. Indtast din nye Tutanota e-mail adresse.
18. Tryk på “Skift Apple-id”.
19. Indtast den nye adgangskode du netop har skiftet til.
20. Tryk på “Fortsæt”.
21. Åben Tutanota appen med din nye e-mail adresse og åben den e-mail du har modtaget fra Apple med en kode. Skriv koden ned.
22. Indtast denne kode i Safari, hvor du er i gang med at arbejde med dit Apple ID under “Skriv bekræftelses koden”.
23. Klik på “Fortsæt” samme sted, i Safari.
24. Dit Apple ID og dermed dine data, også i iCloud, er nu sikret og kun du har adgang til dem (med din nye e-mail adresse og din nye adgangskode).
25. Under “Indstillinger” på din iPhone vil du formentlig blive bedt om at logge ind med dit Apple ID, fordi du har ændret e-mail adresse og adgangskode.

J. Tjek om familiedeling er slået fra.

1. Tryk på “Indstillinger”.
2. Tryk på [Dit navn] øverst.
3. Tryk på “Familiedeling”.
4. Står der “Indstil din familie”, så er familiedeling slået fra og du er færdig med guiden.
5. Får du derimod vist en liste med familiemedlemmer med dig selv øverst, så er familiedeling slået til. Og du skal slå det fra.
6. Tryk på dig selv øverst på listen.
7. Tryk på “Stop med at bruge familiedeling” to gange i træk.
8. Tryk på “Familiedeling” igen.
9. Står der nu “Indstil din familie”, så har du slået familiedeling fra og er færdig med guiden.