Intern backup af web/onionsite

Jeg har bygget det op i Docker med to webservere – website (denne hjememside) og onionsite (den anonyme kommunikationsplatform) – og to backup servere – checkpoint og backup..

Hver mandag gennemføres en backup procedure:

Klokken 01:00 opretter og overfører serverne website og onionsite en fuld backup til serveren checkpoint.

Klokken 12:00 henter serveren backup de to backups fra serveren checkpoint.

Klokken 18:00 sletter serveren checkpount de to backups. Og serveren backup sletter backups ældre end 90 dage.

Serveren tor-relay er en selvstændig server der kører en guard node i Tor Netværket. Se dens status ved at klikke her.

Med denne opbygning kan en backup af website og onionsite flyde frit til backup gennem checkpoint, mens website og onionsite kun kan få adgang til checkpoint, ikke backup, og backup kan kun få adgang til checkpoint, ikke website og onionsite.

Backup/Restore NemID nøglefil

Tag en kopi af din NemID nøglefil før du får ny computer

1. Klik på Windows søgefunktion (forstørrelsesglasset ved siden af Start).
2. Søg på “Tag”, find “Tag Sikkerhedskopi” og vælg denne app.
3. Vælg den nøglefil der skal eksporteres og følg processen. Gem nøglefilen et sted der ikke bliver slettet. Fx et netværksdrev eller en USB nøgle.

Tilføj din nøglefil på en ny computer

1. Download og installer NemID nøglefil program. Fx til Windows ved at klikke her.
2. Internet Explorer starter og åbner en side – luk den.
3. Start din standard browser. Den browser som du vil benytte dit medarbejdersignatur i.
4. Benyt dette link til at installere NemID udvidelsen til din browser.
5. Find den gemte nøglefil og dobbeltklik på den. Den åbnes i Edge browseren. Hvis din standard browser ikke er Edge browseren, så kopier adressen fra adresselinjen til din standard browser.
6. Klik på “Indlæs NemID medarbejdersignatur”.
8. Indtast din adgangskode til NemID.
9. Vælg en ny kode og indtast den to gange. Du kan vælge den samme som du tidligere har brugt.
10. Log på en side hvor du bruger dit NemID nøglefil for at teste om det virker.