Trolde alfabet til Mastodon

Trolde alfabetet gør det nemt for dig som administrator eller moderator af en Mastodon server at mærke en profil med en uacceptabel adfærd på din egen eller en anden server med et enkelt bogstav. Det kan du gøre ved at åbne profilen og skrive et personligt notat, som kun du kan skrive og læse. Når profilen så næste gang har en uacceptabel adfærd, så kan du se at det ikke er første gang.

Bogstav Betydning
A Aggressiv, skifter fra debat til personangreb på nul komma fem.
B Bitcoin fantast, lyt evt. til denne podcast fra Cybernauterne.
C Chikan, i grover titlfælde som målrettet chikane og stalking.
D Diktere, belærer andre, “lille du, du ved jo ikke bedre”-vib.
E Edgelord, trolde hærfører, sender fx sine følgere (ofte mange) efter en profil vedkommende ikke kan lide eller er uenig med.
F Frihedskæmper, “jeg vælger friheden”-vib.
G Grov, råber grovheder på skrift, en sviner.
H Homofob.
I Idiot, læser fx det andre skriver som fanden læser biblen.
J Journalist, fx sammensat med edgelord (E).
K Konspirationsteorier, Men In Black o.l.
L Lummer type, grænseoverskridende tilnærmelser.
M Mandeego, Mænd™ (har patent på hvad en mand er og gør), tåler ikke at deres mening ikke er vigtig for en anden, også selv om det er en fremmed.
N Nazist / Fascist.
O Opposition, tager fx et ledig standpunkt bare fordi vedkommende kan gøre det.
P Pick Me Up girl: “En kvinde, der ved at nedgøre andre kvinder signalerer til mænd, at hun ikke er så besværlig og derfor mere attraktiv end andre kvinder: Vælg mig. Jeg er en af de gode, en ‘one of the boys’-type, ikke én af disse pylrede, usexede ligestillingshystader!” Kilde: Artikel på alt.dk
Q Quiz typen, der stiller spørgsmål i et væk for at splitte debatten ad i tusind stumper og er ligeglad med de svar vedkommende får.
R Racist.
S Sexist.
T TERF, nægter at acceptere at transperson eksistere og angriber dem for at få dem til at forsvinde fra den offentlige debat og ønsker ikke at de har eller får rettigheder ligesom os andre. Lyt evt. til podcasten Kønskrigerne fra Cybernauterne.
U Underholdningsbranchen, fx afdankede komikere der savner at blive aktuel igen. Trolde adfærd som en forretningsmodel.
V Victim blaming, bebrejder ofrene for deres adfærd under en krænkelse for at bortlede opmærksomheden fra krænkeren og for at lukke munden på ofret.
W Woke hader, en “go woke go broke”-kampagne som den danske (ekstreme)  højrefløj med kyshånd har overtaget fra den amerikanske højrefløj.
X Xenofob, alt andet en “Morten Korck” er no go – også “no go” – og må ikke eksistere i eller blive en del af Danmark (det “Danmark” som vedkommende mener at have patent på at definere).
Y Ytrings frihedsforkæmper, absolut ytringsfrihed (uanset om det betyder at andre trækker sig fra debatten og dermed ikke kan bruge sin ytringsfrihed).
Z Zar, vigtigper, alle bør lytte til mig, “min mening er vigtig”-typen.

Flytning fra en Mastodon server til en anden i fediverset

Denne guide er skrevet til flytning i en browser på en computer. Diverse mobil apps tilbyder typisk ikke adgang til alle funktionaliteter.

Danske Mastodon: norrebro.space (åben), turingfesten.dk (ansøg), helvede.net (ansøg – for feminister, LGBT+ og andre nice folk), mcd.dk (lukket) og social.data.coop (kun for medlemmer af data.coop).

Og i Sverige fikaverse.club (ansøg) og mastodon.se (ansøg), og i Norge oslo.town (åben) og snabelen.no (åben).

A. På den gamle Mastodon server.

1. Download profil- og bannerbillede, og gem profiltekst. Kun dem der følger dig overføres automatisk.

2. Eksporter alle de mulige lister til CSV.

Guide: Præferencer > Import & eksport > (Klik på pil-ned CSV ud for hver liste)

B. På den nye Mastodon server.

1. Opret ny profil (ansøg, hvis den er lukket).

2. Upload profil- og bannerbillede, og indsæt profiltekst.

3. Importer CSV lister.

Guide: Præferencer > Import & eksport > Inmport > (For hver CSV fil vælg hvad der skal uploades, vælg CSV fil og klik upload)

4. Opret kontoalias til gammel konto.

Guide: Præferencer > Profil > Flytter fra en anden konto > … oprettes et kontoalias > (Indtast adresse på gammel profil og klik Opret alias)

C. På den gamle Mastodon server.

1. Slå eventuel to-faktor godkendelse fra.

2. Overfør “liste med dem der følger dig”.

Guide: Præferencer > Profil > Flytte til en anden konto > … opsætte dette her > (Indtast adresse på din nye profil og adgangskode til den gamle profil) > Flyt følgere

Hvis dette trin fejler igen og igen, så prøv at fjerne og genoprette kontoalias på den nye Mastodon server (trin B 4) og tag en pause før du forsøger igen.

3. Afvent at følgere dukker op på den nye profil på den ny Mastodon og at der kommer en e-mail for hver af dem i din mailboks. De kan komme drypvis i portioner.

D. På den nye Mastodon server.

Skriv en hilsen til dine følgere om at du er flyttet og skriv eventuel tak for husly til den gamle Mastodon server.