Opret MitID med kodeviser uden App, Pas, e-mail, mobilnummer og besøg på Borgerservice

Denne guide går kun glat igennem, hvis du er fuldt verificeret i forbindelse med dit NemID. Hvis du fx bruger papirkort til dit NemID i stedet for NemID appen, så kan du risikere at du desværre skal en tur på Borgerservice alligevel.

Med denne guide kan du oprette MitID med kodeviser uden MitID app, Pas, e-mail, mobilnummer og besøg hos Borgerservice. Du betaler 41,75 kr. for en kodeviser, modtager kodeviseren og benytter dit nuværende NemID til at aktivere din kodeviser og dit nye MitID.

Det kræver med andre ord kun at du har NemID, en fysisk postkasse, et kreditkort og adgang til en computer. Hvis du ikke har en computer, så lån en computer af et familiemedlem, en ven eller en nabo. Benyt IKKE en offentlig computer på fx et bibliotek.

Hvis du er så uheldig at blive smidt af mit i din oprettelse af MitID, så får du mulighed for at logge ind igen med dit NemID og efter et par klik kan du fortsætte din oprettelse af MitID med din nye kodeviser.

Læs mere Opret MitID med kodeviser uden App, Pas, e-mail, mobilnummer og besøg på Borgerservice

Backup/Restore NemID nøglefil

Tag en kopi af din NemID nøglefil før du får ny computer

1. Klik på Windows søgefunktion (forstørrelsesglasset ved siden af Start).
2. Søg på “Tag”, find “Tag Sikkerhedskopi” og vælg denne app.
3. Vælg den nøglefil der skal eksporteres og følg processen. Gem nøglefilen et sted der ikke bliver slettet. Fx et netværksdrev eller en USB nøgle.

Tilføj din nøglefil på en ny computer

1. Download og installer NemID nøglefil program. Fx til Windows ved at klikke her.
2. Internet Explorer starter og åbner en side – luk den.
3. Start din standard browser. Den browser som du vil benytte dit medarbejdersignatur i.
4. Benyt dette link til at installere NemID udvidelsen til din browser.
5. Find den gemte nøglefil og dobbeltklik på den. Den åbnes i Edge browseren. Hvis din standard browser ikke er Edge browseren, så kopier adressen fra adresselinjen til din standard browser.
6. Klik på “Indlæs NemID medarbejdersignatur”.
8. Indtast din adgangskode til NemID.
9. Vælg en ny kode og indtast den to gange. Du kan vælge den samme som du tidligere har brugt.
10. Log på en side hvor du bruger dit NemID nøglefil for at teste om det virker.