En radiodød pose til din telefon og laptop som lukker af for alle radiosignaler (ingen tracking)

Hvis du ønsker at din mobiltelefon og laptop på ingen måde skal kommunikere med omverden, så kan du sy en pose til dem af materialet FL90 EMF Shielding Sheet (90 cm x 2 m for ca. 640 kr) som kan købes på Amazon.

Materialet som den radiodøde pose er lavet af vil blokere for at alle radiobølger til og fra din telefon (telefoni / mobildata / SMS, WiFi, Bluetooh og NFC) og laptop (WiFi). Forbindelsen fra din mobiltelefon og laptop til omverden vil være helt afbrudt og ingen kan tracke eller angribe din mobiltelefon og laptop.

Specifikationer for FL90 EMF Shielding Fleece (kilde – klik her):

Ideen til denne radiodøde pose skal tilskrives Caroline Lundqvist, der er inspireret af et tidligere projekt med navnet Kill Your Phone. Læs mere om hendes projekt og workshop i denne artikel på DR her.

Test af FL90 EMF Shielding Sheet

Materialet blokere for Bluetooth og telefoni / SMS / mobildata (telenetværk), ikke for 2.4 GHz og 5.0 GHz WiFi. Det betyder at en radiodød pose kan beskytte brugeren af en mobiltelefon imod tracking fra fx teleselskaberne og samtidig tillade at brugeren får notifikationer fx fra appen Signal via WiFi.

Kom online med en hjemmeside på Tor Netværket

Når vi normalt taler om at oprette en hjemmeside, så er det på det normale internet og med en internet adresse (domæne navn) som fx ravensecurity.io. Og det kræver at vi lejer et domæne navn (fx .dk domæne hos DK Hostmaster) og køber et webhotel hos et hosting firma (fx hos one.com som er billig og velfungerende). Hvis vi ønsker at være anonyme, så er det straks både besværligt og dyrt. Og kun anonymt hvis vi er oppe imod de små aktører.

Der er dog et alternativ, hvor du slipper for hele det cirkus og hvor både du og dine besøgende på din hjemmeside er anonyme. Og det er en hjemmeside på Tor Netværket, som også kaldes en Hidden Service. Det er det som diverse politikere, myndigheder og journalister også kalder Deep Web (ikke kriminelt indhold) og Dark Web (kriminelt indhold). Som udgangspunkt er det at have en hjemmeside på Tor Netværket lovligt. Det er dit indhold som måske er kriminelt og det er og bliver jo dig der vælger dit indhold. Ovenstående aktører hader bare ting de ikke har magt over og kan kontrollere.

Læs mere Kom online med en hjemmeside på Tor Netværket

Introduktionsguide til MeWe

MeWe er et social medie med fokus på beskyttelse af brugernes privatliv og en forretningsmodel der bygger på at sælge ekstra plads og services til brugerne.

Hvis du vil give MeWe en chance i dit digitale liv, så har jeg skrevet en introduktionsguide, som kan downloades ved at klikke her.

Download, rediger, tilret, fjern, tilføj – og del med andre … frit!

Min introduktionsguide kan frit downloades i Word format ved at klikke her. Du er velkommen til redigere, ændre og tilpasse den efter behov afhængig af den sammenhæng du vil bruge den i og selvfølgelig må du derefter dele den på alle tilgængelig platforme og måder.

MeWe – SoMe med fokus på privatliv

MeWe er et alternativ til Facebook, Twitter og andre SoMe, som har fokus på at beskytte brugernes privatliv. Det betyder blandt andet at brugerne skal betale for en Side på MeWe og ligeledes for ekstra plads udover de 8 GB. Det er konsekvensen af en en anden forretningsmodel end fx Facebooks.

I MeWe kan du blandt andet oprette lukkede grupper med og uden gruppechat, hvor du kan vælge om medlemmerne kan tilføje nye medlemmer. Ved brug af stram bruger administration kan du således skabe et trygt fællesskab online for dig og dine nærmeste.

Læs mere MeWe – SoMe med fokus på privatliv

En UnGoogle mobiltelefon fra e.foundation

I dag modtog jeg min nye mobiltelefon fra e.foundation. Mobiltelefonens hardware er en Samsung Galaxy S9+, mens software er /e/OS, et Android OS uden Google (UnGoogle) og Open Source.

Læs mere på About /e/ og FAQ. Det er også muligt frit at downloade /e/OS og installerer det på egen hardware, hvis mobiltelefonens producent og model er understøttet. Tjek liste over images her. Fx en mobiltelefon fra OnePlus:

Læs mere En UnGoogle mobiltelefon fra e.foundation

Hvis du flygter fra din kæreste eller ekskæreste

Hvis du bogstavelig talt står på dørtærsklen til at flygte fra din (eks)kærester, så skal du gøre følgende før du lukker døren udefra og flygter. Specielt hvis din (eks)kæreste er en IT-haj – eller kender nogen der er.

Din egen mobiltelefon er din værste fjende, når det gælder det at blive sporet af din (eks)kæreste. Dels kan der være installeret tracking apps eller apps der på samme måde indsamler din nuværende position på mobiltelefonen. Dels er det muligt med Bitcoin og SS7 protokollen at tracke din mobiltelefon position med en nøjagtighed på 50 – 100 meter, hvis mobiltelefonen er på telenettet (= aktiv som telefon der kan modtage opkald og SMS’er).

1. Send en SMS til de sikre venner eller hjælper du har og bed dem om at installere appen Signal på deres mobiltelefon.

2. Sæt din mobiltelefon i flytilstand. Google hvordan du gør, hvis du ikke lige ved det. I flytilstand vil din mobiltelefon IKKE kommunikerer med omverden og dermed ikke kunne sende oplysninger om hvor du er.

3. Find en sikker cafe (som din (eks)kæreste IKKE kan gætte du er på) med fri WiFi (har de fleste cafeer – ellers spørg dig for).

4. Afinstaller ALLE apps du kan få lov til at afinstallere. Også Facebook, Snapchat og Instagram (underholdning må vige pladsen, når du flygter).

5. Slå KUN WiFi til. I flytilstand og med KUN WiFi slået til vil din mobiltelefon kun kommunikere gennem internettet og da du har fjernet alle apps, så kan de ikke afsløre din position.

6. Installer appen Signal, KUN Signal. Med appen Signal kan du kommunikere sikkert (krypteret taleopkald og chat) med andre Signal brugere.

7. Når din venner eller hjælpere – som du skrev en SMS til i punkt 1 – kommer frem som kontakter i Signal, så kan du ringe (taleopkald) og chatte sikkert med dem med Signal.

8. Hvis du har behov for at forlade din sikre cafe, så lad din mobiltelefon FORBLIVE i flytilstand. Når du kommer til et nyt sted, så kan du finde et nyt fri WiFi at forbinde til og derigennem benytte Signal.

Arkiv: Aftlyttet 2012 – 2019

Beskrivelsen af programmet Aflyttet kan du læse her. En samlet liste over Aflyttets udsendelser fra 2012 til 2019 inklusiv en beskrivelse af det enkelte program kan du læse her. Og Aflyttets udsendelser kan du downloade her pakket i hele år: 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Du kan også søge i beskrivelserne af udsendelserne herunder og downloade det år som den ønskede udsendelse blev sendt.

Læs mere Arkiv: Aftlyttet 2012 – 2019

Den danske telelogning er ulovlig

Ifølge Menneskerettighedskonventionen er masseovervågning ulovlig. Den danske telelogning – også omtalt som teledata – logger alle danskers mobiltelefoners fysiske position (inden for 50-100 meters nøjagtighed) samt hvem ejeren af mobiltelefonen ringer og SMS’er til. Da det er alle med en mobiltelefon som bliver logget, så er det masseovervågning og derfor ulovlig. Anderledes er det med målrettet overvågning af specifikke personer, som kræver en dommerkendelse. Den er lovlig.

For at få stoppet den ulovlige telelogning, så har Foreningen imod ulovlig logning anlagt sag imod staten. En sag staten med garanti taber. Det eneste staten kan gøre er at trække den i langdrag med alle mere eller mindre ufine krumspring.

Hvis du vil have en kort introduktion til den juridisk sag om at få stoppet den ulovlige logning, så lyt til dette interview i SAMDATA HK podcast “Kan vi være anonyme i en digital tid?” ved at klikke her. SAMDATA HK podcast er sidenhen blevet omdøbt til Datasnak.

Overvågningskapitalismens tidsalder – Shoshana Zuboff

DR2 Deadline – 29-09-2019: Det er ikke dig, der søger på Google; det er Google, der søger i dig. Sådan skriver den amerikanske professor Shoshana Zuboff i storværket Overvågningskapitalismens tidsalder. Hør hende fortælle, hvordan vi alle sammen er blevet en slags råstoffer for dataudvinding for techgiganterne. Vært: Lotte Folke Kaarsholm.

Se og/eller download en sammenklippet version af den del af DR2 Deadline som handler om overvågningskapitalismens tidsalder ved at klikke her.

Dokumentar-trilleren: Snowdens Store Flugt

Dokumentar-thrilleren “Snowdens Store Flugt” fra 2015 fortæller historien om, hvordan det lykkedes Edward Snowden at undslippe USAs efterretningstjeneste. For første gang fortæller Snowden i et eksklusivt interview til DR den fascinerende historie om, hvordan han undgik at tilbringe resten af sit liv i et amerikansk fængsel.

Se og/eller download “Snowden Store Flugt” ved at klikke her.

Teledatasagen er ikke bare en teknisk skandale

Skandalen om teledata handler ikke kun om teknik. Den handler også om usikre beviser i danske retssager og masseovervågning af hele den danske befolkning.

Læs artiklen af Peter kofod om teledatasagen ved at klikke her.

Der kan siges at være 3 lag i skandalen om teledata:

1) Politiets fejlbehandling af teledata som bevis i retssager.

2) Teledata har hele tiden været mere eller mindre usikre som bevis.

3) Logning af teledata for alle borgere har hele tiden været ulovligt.

Læs mere om det 3. lag på Foreningen imod ulovlig logning hjemmeside ved at klikke her.