Arkiv: Aftlyttet 2012 – 2019

Beskrivelsen af programmet Aflyttet kan du læse her. En samlet liste over Aflyttets udsendelser fra 2012 til 2019 inklusiv en beskrivelse af det enkelte program kan du læse her. Og Aflyttets udsendelser kan du downloade her pakket i hele år: 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Du kan også søge i beskrivelserne af udsendelserne herunder og downloade det år som den ønskede udsendelse blev sendt.

Februar 2012

2012-02-04 Overvågede danskere, spionage under havet og balladen med NEMid

Vært Anders Kjærulff præsenterer første udgave af vores nye program Aflyttet, som handler om overvågning, efterretningsvæsen, agenter og sikkerhedspolitik, og alt det hemmelige og skjulte, der lever og regerer i og i blandt os. Dagens gæst er Jacob Mchangama, chefjurist ved CEPOS. Han mener krigen mod terror har gjort danskerne til et ekstremt overvåget folk uden frihed. Hør også om hvordan man kan spionere under havet og om balladen med NEMid, der måske spionere mod alle danskere. Anders Kjærulff

2012-02-11 Den mystiske gruppe Anonymous og kommanderende overvågningskameraer

Nikolaj Ringsted er hacktivist og det nærmeste man kommer på en dansk ekspert i den mystiske gruppe Anonymous, der blandt andet har hacket VISA og MasterCard. Herhjemme har de blandt andet truet Ekstra Bladet.Aflyttet taler også med Jim Jepps fra London, der fik nok af kommunens overvågningskameraer, da det begyndte at kommandere folk til at forlade et offentligt område somom det var Robocop. Anders Kjærulff

2012-02-18 Du køber – vi spionerer, sandheden om Iran og selvmord på SoMe

Programmet som handler om overvågning, efterretningsvæsen, agenter og sikkerhedspolitik, og alt det hemmelige og skjulte, der lever og regerer i og i blandt os. Pernille Tranberg bruger flere identiteter på nettet. Store internationale firmaer spionerer nemlig som gale mod deres egne kunder. Hun er gæst i denne udgave af Aflyttet. Hør også om hvordan man finder sandheden om Iran, om usynlige dateoverførsler og om hvordan man begår Facebook og Twitter “selvmord”. Anders Kjærulff

2012-02-25 Demonstration mod ACTA, grooveshark.com og politiradio+musik

Lørdag den 25. februar går internettet på gaden: Det demonstrerer mod ACTA i København. Henrik Chulu og Troels Møller fra Bitbureauet.dk forklarer hvorfor. Vi ser også på sagen om grooveshark.com, der er bleve cencureret på 3s netværk. Og så taler Aflyttet med skaberen af http://youarelistening.to/ der aflytter politiradioer og lægger underlægningsmusik under. Anders Kjærulff

Marts 2012

2012-03-03 De er over os – DRONERNE!

Programmet som handler om overvågning, efterretningsvæsen, agenter og sikkerhedspolitik, og alt det hemmelige og skjulte, der lever og regerer i og i blandt os. De hænger over slagmarker og andre brændpunkter verden over: Dronerne. Fra 20 kilometers højde kan de se alt der sker på jorden, de kan filme, se om natten og høre hvad du taler om i din telefon. Og så kan de slå dig ihjel med missiler. Gæst i studiet er Esben Salling Larsen, Major og Militæranalytiker ved Institut for Statskundskab i København. Anders Kjærulff

2012-03-10 Kan du holde på en hemmelighed?

Programmet som handler om overvågning, efterretningsvæsen, agenter og sikkerhedspolitik. Dagens gæst Carsten Nortons nye bog “Uden ansigt” handler om en dansk, hemmelig og dødbringende agent, der findes i virkeligheden. Men hvem er han? Vi finder også hemmeligheder i NemID, der måske er en ond trojaner, hos Kim Dotcom, manden bag Megaupload, der fik besøg af specialstyrker i sin baghave og hos Lulzsec, hackergruppen, der blev sprængt indefra. Anders Kjærulff

2012-03-17 Pirater, stater og efterretningstjenester + tortur i DK?

1 år og to måneder. Så længe har to danske sømænd siddet som piratgidsler i en vindblæst bush i Somalia efter at deres skib blev bordet og de selv ført i land. Intet tyder på, de er på vej hjem foreløbig. Alene i første kvartal i år har der været 102 piratoverfald, dobbelt så mange som sidste år. Men hvordan tænker moderne pirater, og hvorfor er det så svært at standse dem? Gæst i ‘Aflyttet’, forsker Lars Bangert Struwe fra Center for militære studier, fortæller om forholdet mellem pirater, stater og efterretningstjenester. Aflyttet ser også på ugens torturballade: Må man godt udøve tortur i Danmark under såkaldt nød-ret som Tom Behnke fra De konservative har foreslået?. Anders Kjærulff

2012-03-24 Embedded med Taliban og nyt om Julian Assange

Danmark har nu været i krig i Afghanistan i over 10 år. Det er den første krig som Danmark deltager i siden 1864. Aflyttet har besøg af journalist og forfatter Nagieb Khaja. Nagieb har haft en central rolle i den kontroversielle film, ‘Den hemmelige Krig’ og så er han en af de meget få journalister, der har været helt inde hos Taliban. Så langt inde at han blev kidnappet og endte med at tilbringe en uge med en hætte over hovedet, mens hans kone hjemme i Danmark pludselig fik huset fyldt op med PET-agenter. Der er også nyt fra Aflyttets faste cyberkrigskorrespondent NIX, der fortæller om Julian Assange, der snart bliver udleveret til Sverige i hvad mange mener er et skummelt rænkespil der inkluderer Carl Bildt og CIA. Anders Kjærulff

2012-03-31 Telefonspion, hackergruppen Lolzsec og ‘Det Sorte Register’

Din telefon spionerer imod dig – Vi er ved at bygge en infrastruktur omkring telefoni og datatrafik, som vil være vore værste fjenders allerbedste våben imod os, mener David Simonsen, Cand IT, tidligere medlem af regeringens IT-kreds og leder af WAYF, Where are You From – et statsligt IT-system der forsøger at begrænse udbredelsen af personoplysninger. Aflyttet byder også på en frisk rapport fra danmarks eneste Cyber-krigskorrespondent NIX, der har fulgt med i balladen om Lolzsec, en hackergruppe der blev infiltreret af FBI. FBI endte med at miste kontrollen over det hele, og aktionen blev anledning til det seneste WikiLeak fra sikkerhedsfirmaet Stratfor. Og så kan du møde manden bag ’Det sorte Register’ Ole Christiansen, der mener borgerne har ret til at hænge dårlige embedsmænd, advokater og dommere ud på nettet med navn, adresse og telefonnummer, uanset hvad datatilsyn, persondatalov og lokal lovgivning siger. Anders Kjærulff

April 2012

2012-04-07 Overvåger overvågerne

Kameraspotter hedder en ny App til iPhone og Android, og med den i din kameratelefon kan du tage billeder af overvågningskameraer og uploade dem på et Danmarkskort. Formålet er at få overblik over hvor mange der egentligt er, for det findes der ikke statistik på. Gæst i studiet er journalist Sebastian Gjerding, der mener at hans eget fag tager alt for let på sikkerhed: Fremtiden er brolagt med kryptering og brune kuverter fra kilde til journalist, hvis det skal være sikkert. Aflyttet har også været på strøget i København og diskuteret de 34 kameraer der hænger der og filmer til Københavns Politi. Med os har vi internetpsykolog og forsker Anders Colding-Jørgensen, der mener mennesket kan vænne sig til alt. Og så er der cyberkrigskorrespondent-rapport – denne gang om ny lov i USA, der gør det muligt for militæret at fængsle hvem som helst uden dommer eller retssag – på ubestemt tid. Anders Kjærulff

2012-04-14 Big Brother er død og hacking af Rejsekortet

Big Brother er død – hvad gør vi? Overvågningsforsker Peter Lauritsen fra Århus Universitet mener at George Orwells Big Brother figur er død. Vi er nemlig ikke på vej ind i et overvågningssamfund – vi lever allerede i det. Aflyttet ser også på Rejsekortet, der kan hacket via en almindelige smartphone, og vi har talt med Christian Panton, der som den første i Danmark bad om registerindsigt i sin egen telefon. Og så er der nyt fra vores Cyberkrigs-korrespondent NIX. Anders Kjærulff

2012-04-21 Kold Krig 2.0

Den kolde krig sluttede i 1991 efter 56 års legen kispus mellem NATO og Sovjetunionen – forfatteren Peter Bogason er tidligere artellerisergent i søværnet og oplevede det hele på nærmeste hold ombord i en motortorpedobåd. Nu har han skrevet en bog, Koldkrigerens Hemmelighed, der er blevet rygende aktuel med nutidens historiker debat om fortidens spioner og den mulige åbning af CIAs Rosenholz-arkiver, der indeholder navne på blandt andet danske agenter under den kolde krig. Cyberkrigskorrespondent NIX har denne gang sendt sin rapport som MP3fil, da han er dybt begravet i Julian Assanges nye TV-show hos russiske RT. Og så ser vi på delfiners rolle som finnebærende undervandssoldater. Anders Kjærulff

2012-04-28 Sikkerhed for enhver pris?

I 2006 var justitsministeriet klar til at overvåge alle danskere hele tiden i real-tid via deres mobiler. Det kunne ikke teknisk lade sig gøre, fortæller Jens Ottesen-Støtt, der sad som teleindustriens repræsentant i det udvalg, der lavede logningskendtgørelsen i 2006. Med den i hånden har politi og efterretningstjenester adgang til 100.000 oplysninger om dit onlineliv om året. I studiet har vi besøg af ‘internetsamurai’ og sikkerhedsekspert Henrik Lund Kramhøft, der arbejder som såkaldt ‘whitehat-hacker’ og tidligere formand for PROSA, Peter Ussing, der er blevet beskyldt for at hjælpe pædofile og terrorister, da PROSA udgav en protest-cd mod logningsbekendtgørelsen, der gør det muligt at gå anonymt på nettet. Anders Kjærulff

Maj 2012

2012-05-05 De ensomme terror-ulve og spionage i ægtesengen

Anders Breivik og Mohamed Merah var alene om de mord og den terror de udførte, de kom ud af sociale medier og internettet og der er flere af deres slags derude, der bare venter på at slå til. Det mener historiker og ekspert i politisk ekstremisme Chris Holmsted Larsen, der også ser på Danmarks to seneste terrorsager – de fem venstrefløjsaktivister, der blev anholdt for brandattentater og den seneste, der handler om besiddelse af automatvåben. Og så dykker Aflyttet helt ned i ægtesengene: Ifølge blogger og model Kira Eggers har 72 procent af danskerne ingen problemer med at spionere mod deres egne partnere via deres mobiltelefoner, mail og deres Facebook-konti. Kira ved hvad hun snakker om – hun har gjort det selv.. Anders Kjærulff

2012-05-12 Tryghed og Identitet

Bjarke Frydensberg har skrevet kronikken ‘Overvågning gør os ikke trygge’ om forholdet mellem overvågning, sikkerhed og tryghed. Og så ser Aflyttet på identitets-tyveri: Mød Stine, der mistede sit sygesikringsbevis, endte i retten og blev beskyldt for at være løgner af kommunens advokat i en sag om bibliotekstbøger, der endte med at vare to år. Anders Kjærulff

2012-05-19 Cyberkrigen om privatlivet

I princippet kan man anlægge sag mod den danske stat for krænkelse af menneskerettighederne med logningsbekendtgørelsen og de 100.000 oplysninger, der gemmes om hver enkelt af os hver eneste år: Vi har nemlig ret til privatliv, selvom vi har glemt det. I sidste uge udgav Institut for Menneskerettigheder deres årsberetning – den har et helt kapitel omkring Databeskyttelsen af danskerne, og det står ikke godt til. Gæst er Rikke Frank Jørgensen, forsker ved institut for menneskerettigheder. Og rettighederne er under pres: Verden over rustes der nemlig seriøst op, ikke med abomber, men med hackere med striber på – cyberkrig og cyberkrigstrategier står højt på dagsordenen verden over, og her i Danmark har forsvarsminister Nick Hækkerup kaldt truslen for Cyberkrig for ’Stor og voksende’ og bedyret, at her er et område, hvor der bestemt ikke skal spares. Forsvarsministeriet og center for militære studier offentliggjorde i sidste uge et paper om cyberkrig og Danmarks mulige strategier: Aflyttet har talt med forfatteren bag, folkeretsekspert Anders Henriksen. Anders Kjærulff

2012-05-26 Krigen i Kunsten

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot har netop udvidet samlingen af batalje-malerier med nye billeder af Mathilde Fenger og Simone Aaberg Kern, der begge to har besøgt danske soldater midt i krigen. Den ene af kunstnerne, Simone Aaberg Kern, fortæller om at male ved fronten i Libyen – og så har aflyttets vært et problem: Han vil ikke mistænkeliggøres og logges af staten som skummel kriminel. Men hvad kan der gøres ved det?. Anders Kjærulff

Juni 2012

2012-06-02 Sex er det nye våben

Aflyttet handler idag om sammensværgelser. Vi ser på den svenske sexsag mod Julian Assange fra WikiLeaks, en sag der netop er trådt ind i en ny fase. Og så gennemgår vi balladen om Dominique Strauss Kahn, DSK, manden der faldt fra magtens tinder til sexskandalernes marianergrav på kun 2 timer. Hvem stod bag? Aflyttet har et bud. (Genudsendelse) Anders Kjærulff

2012-06-09 At kode eller ikke kode?

Før var det militæret, der krypterede al kommunikation, men i en aflyttet verden, skal borgerne selv igang med at passe på sig selv, mener Oktaviá Jónsdóttir, der lever af at rådgive aktivister og journalister om datasikkerhed. Hun er fra Island og deroppe har de fat i fremtiden: Island er nemlig blevet til et data-ly, hvor man kan gemme informationer for efterretningstjenester og fjendtlige regimer, beskyttet af vidtgående love for ytrings- og pressefrihed. Med i studiet er også amerikanske Eleanor Saitta, der hjalp islændingene med at skabe en ny forfatning. Vi besøger også Stevnsfortets Operationsrum, hvor den kolde krig var meget kontant og tæt på, og så følger vi op på Aflyttets kamp mod logningsbekendtgørelsen: Vil Bjørn Elmquist tage sagen?. Anders Kjærulff

2012-06-16 Grønland i den nucleare zone?

Grønland gik i 2009 fra hjemmestyre til selvstyre. Og siden da har er været travlt i området, der huser bunker af sjældne naturresourcer, blandt andet såkaldte ‘REE’s, Rare Earth Elements, sjældne jordarter, der skal bruges når man laver lasere og anden højteknologi, lige fra mobiltelefoner til våbensystemer. Australske, Canadiske og ikke mindst Kinesiske mineselskaber står i kø for at komme til, fortjenesterne er enorme, men hvad med risikoen? For ud over en lang række miljømæssige hensyn ved udvindingen, er der et andet interessant problem: Der er en nemlig et biprodukt ved minedriften: Uran, der som bekendt kan bruges til atomvåben. Vi taler med Cindy Vestergaard fra DIIS, Danish Institute for International Studies og så skal vi også høre mere fra Oktavía H Jónsdóttir fra Human Link Network: I sidste uge talte vi om datasikkerhed og om de ricisi man løber hvis én computer ikke er rigtigt sat op. Nu skal der gøres noget ved det…. Anders Kjærulff

2012-06-23 ECHELON

I 2002 skrev journalisterne Bo Elkjær og Kenan Seeberg bogen ‘Gåden om Echelon’. Her afslørede de, hvordan National Security Agency, NSA, systematisk aflytter alle telefonsamtaler og mails vi sender i jagten på bestemte ord, stemmeaftryk eller vendinger. Indtil 2001 havde alle danske politikere benægtet, at Danmark samarbejdede, men efter 9/11 var samarbejdet med Echelon-systemet helt offentligt. Samme år, som bogen udkom indførte Danmark logningsbekendtkørelsen. Bo Elkjær er i studiet og fortæller om Echelon dengang i nu, ti år efter, og om hvorfor det stadig er en massiv trussel mod demokratiet. Og så får du historien om Trine Laier, der som 40-årig opdagede at hendes forældre arbejdede for Forsvarets Efterretningstjeneste hele hendes barndom – og holdt på hemmeligheden omkring det. Anders Kjærulff

2012-06-30 SNYDT

Antallet af bedragerier med danske firmaer stiger voldsomt i disse år. Det skyldes psykopatiske ledere og total mangel på moral, mener fraud examiner Carl Henrik Engelbrekt-Rørbeck, der er aktuel med bogen SNYDT om økonomisk kriminalitet. For at opklare snyd i firmaer benytter han sig af en særlig teknik han har lært af den israelske efterretningstjeneste mossad – lingvistisk analyse. Anders Kjærulff

Juli 2012

2012-07-07 I ET OFFENTLIGT RUM

De danske folkebiblioteker er et af de få steder man kan søge information uden at blive registreret. De er nemlig undtaget logningsbekendtgørelsen når brugerne benytter nettet på biblioteket, og hvis du låner en bog bliver oplysningerne om dit lån slettet, lige så snart du har afleveret den. Men hvorfor? Og hvor længe kan det blive ved? Aflyttet taler med formanden for bibliotikarforbundet Pernille Drost – der også har en mening om ACTA, der netop blev nedstemt ved EU: Den betød ingenting for Danmark, vores regler er skrappere. Hør også om AI-sigtht – kamerasystemer, der lærer af deres omgivelser og som breder sig verden over. Anders Kjærulff

2012-07-14 Tankepolitiet vs. 2.0, ny PET-lov og hemmelighederne

Tidligere operativ chef for PET mener vi nærmer os et tankepoliti i Orwellsk forstand, hvis logningsbekendtgørelsen udvides til også at omfatte bibliotekerne. I forvejen er overvågningen alt for omfattende, og det får os til at ændre adfærd til det værre, mener han, der også argumenterer for, hvorfor ‘Jeg ved en lærkerede’ burde være morgensang hos PET. Aflyttet ser også på oplægget til den nye PET-lov og så taler Octavia Jonsdottir om hemmeligheder og hvordan man holder på dem. Medvirkende: Hans Jørgen Bonnichsen. Anders Kjærulff

2012-07-21 Hvor er jeg?

Jan Monrad er vred over at google streetview har taget billeder af hans sommerhus og har meldt dem til politiet – aflyttet har besøgt ham på å-stedet. I studiet har vi besøg af Søren Johannesen fra OpenStreetMap, der tilgengæld elsker at være med at kortlægge hele jordkloden sammen med over 600.000 andre frivillige. Og så skal vi møde Kyle Macdonald, der tog billeder af folk i Apples butikker, via Apples egne computere – for at se hvordan de så ud! Han endte med at få besøg af Secret Service. Anders Kjærulff

2012-07 28 Aflyttet sommer-special 1: Det aflytningssikre rum

Aflyttet tager på langtur i Stevnsfortets mange rum og gange sammen med historiker og museumsinspektør Thomas Tram Pedersen, hvor vi blandt andet besøger fortets hemmelige rum og filosoferer over trussels niveauet i Danmark under den kolde krig. Anders Kjærulff

August 2012

2012-08-04 Aflyttet sommer-special 2: Cyberkrig i Danmark?

Aflyttet har talt med Anders Henriksen, der står bag et paper om Danmarks kommende cyberkrigs-strategi, bestilt af forsvarsministeriet. Men kan man føre en strategi i cyberspace? Og så genudsender vi historien om youarelisteningto.com – et website, der aflytter myndighedernes radioer. Anders Kjærulff

2012-08-11 Aflyttet sommer-special 3: Når ballonen går op

Aflyttet er på Holmen sammen med forfatter og tidligere oversergent Peter Bogason, der står bag bogen ’Koldkrigerens Hemmelighed’. Vi taler om skibe, aflytning og den kolde krig – og slutter med en lille tur under vandet – hos definerne. Anders Kjærulff

2012-08-18 Sex, løgn og fistfucking

Simon Walsh havde en strålene karriere som advokat og var udset til at blive den første homoseksuelle Borgmester i London. Men så blev han anklaget for besiddelse af børneporno. Det fandt politiet ikke noget af, men der var billeder fra Simons Sexliv – ekstrem porno kaldte ankalgemyndigheden det og krævede tre års fængsel. Nu er han pure frikendt men karrieren er i ruiner. I studiet har vi besøg af Nicolas Barbano, der ville lave et porno-tv-show, der hed noget med Tivoli. Det må man ikke og det fik konsekvenser. Wikileaks Julian Assange blev offer for sit sexliv i Sverige i 2010. Nu sidder han fast i den Ecuadorianske ambassade – med et asyl men ingen flugtveje. Aflytet ser også på kameraovervågning i København og har nyt om Trapwire – et system, der minder om noget fra Minority Report – men er virkeligt. Anders Kjærulff

2012-08-25 PET-chefens erindringer, kryptologi og Julian Assanges cypherpunks

Ole Stig Andersen er Danmarks længstsiddende øverste chef for PET og har netop udgivet sin erindringer fra en tid, hvor man godt kunne have en venstreorienteret elskerinde mens man var betroet spionchef. Aflyttet taler med ham om sex, koreaner-sagen og den binære myretue som Ole Stig Andersen mener verden er ved at udvikle sig til. Og så har vi aflyttet et debatmøde om kryptologi og Julian Assanges cypherpunks. Anders Kjærulff

September 2012

2012-09-01 På nettet ved alle, hvem du er

Pernille Tranberg er aktuel med bogen ‘Fake It’ – en gennengang af de forretningsmetoder Google og Facebook benytter sig af, når de sælger data om deres egne brugere. Og så giver hun en anvisning i helt nødvendigt Digitalt Selvforsvar. I studiet er også internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, der mener selvforsvaret er omsonst, vi vil kende hinandens rigtige navne og rummet for sociale medier opfylder et behov. Anders Kjærulff

2012-09-08 Sandhed og sammensværgelse

Var 911 et inside job? Døde Osama bin Laden allerede i 2001? Og er rundkirkene på Bornholm en del af et gammelt temperidder-ritual? Det er nogen af emmerne bag et såkaldt ‘Sandhedsseminar’, der også byder på en hovedskal fra et rumvæsen fundet i 1930 og som finder sted søndag den 9. september i København. Aflyttet har arrangør Joahim Porslund og taler og kemiker Niels Harrit i studiet, hvor vi også ser på ‘antisecs’ FBI-hack og en ny bog om jagten på Osama Bin Laden. Anders Kjærulff

2012-09-15 11. sep: konspiration vs fakta og cybertyve i ‘DarkMarket’

11. september – konspiration versus fakta? Aflyttet har Steen Svanholm og Claus Larsen fra 911facts.dk i studiet, hvor vi ser på Niels Harrits teorier om 911 fra forrige program. Mød også Misha Glenny, engelsk forfatter, der har skrevet om Cybertyve i bogen ‘DarkMarket’ men også har skarpe iagtagelser om spionage, cyberkrig og internettets fremtid. Anders Kjærulff

2012-09-22 911-Meltdown: Sandhedsbevægelsen møder Skeptikere

Kemiker og 911-konspirationsteoretiker Niels Harrit og 911facts.dk tørner sammen i studiet i en animeret meningsudveksling om hvad der skete 11.september 2001, da krigen mod terror blev fløjtet igang – kan de blive enige om noget? Aflyttet giver dem chancen. Anders Kjærulff

2012-09-29 Danmark som terrorist-helle og EU-projektet CLEANit

I slutningen af 80erne betragtede FBI og CIA Danmark som hjemsted for flere internationale terrorledere, mennesker der fik status som flygtninge og fik politisk asyl og statsborgerskab her i landet. Forfatter og journalist Matias Seidelin, fortæller om sin bog ‘Allahs Danske Krigere – i FBIs søgelys’. Vi ser også på Facebook-skandalen – gamle, ‘private’ beskeder er nemlig dukket op på tidslinien. Og så tager vi en tur omkring CLEANit – et EUprojekt, der skal standse terrorisme på nettet, men som ser ud til at komme til at gå ud over os alle sammen. Anders Kjærulff

Oktober 2012

2012-10-06 Dømt som terrorist og uberettiget overvågning

Uskyldig dansker udnævnt til terrorist i USA: Michael Kremer fandt i 2011 ud af, at han var terrorist. Ihvertfald må han ikke rejse ind i USA: Og ingen vil fortælle ham hvorfor. Amerikanske Laura Poitas har samme problem, hun er blevet tilbageholdt over 40 gange på vej ind i sit eget land. Jon Michelet fra Norge er tilgengæld glad: Han har fået erstatning af den norske stat for uberettiget overvågning – og fået en kopi af sin egen rapport fra overvågningspolitiet. Anders Kjærulff

2012-10-12 Når filteret ikke virker

Henrik Kramshøj er sikkerhedsekspert med en sag: Der skal ikke være filtre på internettet. Det har ført ham på kollisionskurs med Red Barnets børnepornofiltre, som han kalder nyttesløse og en glidebane mod et cencureret net. Aflyttet har også talt med PET-agent Morten Storms ungdomsbekendt, dokumentarfilmskabere Nagieb Khaja, og vi følger op på Michael Kremers store problemer med at rejse ind i USA. Og så har vi mødt manden, der jagede tidligere nazister i USA med historien i hånden. Anders Kjærulff

2012-10-27 ISLAND og fremtiden

Island har efter lørdagens folkeafstemning taget det første skridt mod en forfatning, der sikrer fuld ytringsfrihed og beskytter whistle-blowers. Aflyttet har mødt medlem af altinget Birgitta Jónsdóttir, der tror på en fælles skandinavisk fremtid for databeskyttelse og ytringsfrihed – hvis resten af skandinavien da stadig vil? Vi har også talt med ejeren af 1984.is og så er vi på besøg i det datacenter, hvor aflyttet.dk bor sikkert og godt. Anders Kjærulff

November 2012

2012-11.03 Skal vi bombe Iran?

Iran støtter Al Queada, Iran overholder ikke menneskerettighederne, Iran er styret af religiøse fanatikere og Iran er igang med at lave deres egne atomvåben lyder det gang på gang fra USA og Israel, der sender computervirusser ind og truer med atomangreb. Men er det nu så slemt? Rasmus Christian Elling fra Københavns Universitet har forsket i Iran i 15 år og ser et misforstået land, omgivet af fjender og offer for komplotter og vestlig indblanding på grund af olien. Anders Kjærulff

2012-11-10 Guy Fawkes-dag og hals-kæde-bombe-sagen fra Australien

Remember remember, the 5th of november Det har lige været Guy Fawkes dag og hackere verden over har lavet ulykker og demonstreret. Men hvad er det? Og skal vi være bekymrede? Gæst i studiet er Peter Schjøtt fra Symantec, der fortæller om truslerne mod vores maskiner og hvem det er, der går efter os derude. Vi har også nyt fra cyberkrigskorrespondent Nix og så ser vi på hals-kæde-bombe-sagen fra Australien – gerningsmanden blev fanget – men hvem var han? Anders Kjærulff

2012-11-17 Hemmelighedernes Waterloo

Den øverste chef for CIA, David Petraeus, måtte i sidste uge træde tilbage efter det blev afsløret, at han havde haft en elskerinde. Men hvordan blev en mand, der ellers burde være ekspert i hemmeligheder egentlig taget i utroskab og hvad betyder det for os andre? Ulf Munkedal fra Fortconsult giver en forklaring og så har Aflyttet været til Cryptoparty i København – hvor David Petraeus kunne have lært et og andet. Anders Kjærulff

2012-11-24 Islandsk Whistleblowing, Digitale Råd, Børnepornofiltre og The Bloop

Rådet for Digital sikkerhed har netop set dagens lys, vi har besøg af Birgitte Kofod Olsen, formand for det nye råd. Vi taler om Censurfri DNS og om Island, der vil være verdens bedste sted for Whistleblowere og journalister. Og til allersidst har vi kort, men interessant nyt om den mystiske lyd under vandet, The Bloop – bloppet. Anders Kjærulff

December 2012

2012-12-01 Hjælp! Jeg er blevet hugget!

Mød Liselotte Lyngsø – fremtidsforsker og partner i Future Navigator. Men hun er også bare Liselotte, der i 2010 pludselig var nær ved at miste sig selv fuldstændig som offer for identitetstyveri. Og så har vi set nærmere på DNA-registeret her i Danmark og besøgt en flok unge mennesker, der blandt andet har printet sig selv ud som Facebook-profil – det blev 1034 sider!. Anders Kjærulff

2012-12-08 Totalkontrol og tor-exit-node

Totalkontrol? Tivoli og radio24syv ligger midt i Københavns Politis seneste visitationszone, hvor politiet må standse og undersøge borgere uden nogen begrundet mistanke. Cristian Panton har nu lavet visitationszone.dk – et website der fortæller borgere om de er i en visitationszone eller ej. I Østrig er en netværksmand med hang til våben og hash blevet anklaget for distribution af børneporno – fordi han kører en tor-exit-node. Henrik Lund Kramshøj kører også sådan een i Danmark – men hvad skal de bruges til – og skal man være nervøs? Anders Kjærulff

2012-12-15 Hvad er min ret?

Vi har besøg af Lars Kragh Andersen, tidligere politimand og blogger på frihedsaktivisten.dk for at fortælle hvad du må og ikke må i forhold til politiet. Gæst nr. 2, Mogens Nielsen, har løsningen på alt – han har nemlig tænkt over sagerne på et bjerg i rumænien i tre år, tre måneder, tre uger og tre dage. Anders Kjærulff

2012-12-22 E-valg og demokratiet + Dominique Strauss Cahns fald

Skal stemmesedlen være digital? Aflyttet ser på E-valg, hvor demokrati lægges i hænderne på tællende maskiner i stedet for danske valgtilforordnede. Gæster er Niels Elgaard Larsen fra IT-politisk forening og Jacob Gyldenkærne fra Assambly Voting – og til sidst skal vi en tur forbi verdens mest celebre sag: Dominique Strauss Cahns lodrette fald fra toppen, der nu kulminere i endnu en retssag, hvor han anklages for rufferi. Anders Kjærulff

2012-12-29 Aflyttet gør status: Snapshots fra 2012

Sammen med Shehzad Ahmad fra DK-CERT og Cyberkrigskorrespondent NIX gennemgår ‘Aflyttet’ en række af årets store temaer: ID-tyveri, Anonymous og Logningsbekendtgørelsen. Vi ser tilbage på hvad der gik godt – og hvad der endnu er uafklaret…. Anders Kjærulff

Januar 2013

2013-01-06 James Bond og Cyberkrigen

Aflyttet besøger forsker Lars Bangert Struwe fra Institut for Militære Studier til en snak om James Bond vs. Morten Storm, cyberkrig og problemerne med at kontrollere moderne efterretningsorganisationer. Anders Kjærulff

2013-01-13 Agent Storm over Danmark

Aflyttet har talt med tidligere PET, MI5 og CIA-agent Morten Storm om skiftet fra radikal muslim til agent, der blev betalt i kuffertfulde af dollar. Med i studiet er også journalist Carsten Ellegaard Christensen fra Jyllandsposten, der en af forfatterne bag en ny bog om Morten Storm. Anders Kjærulff

2013-01-20 AFHØRINGENS KUNST + computergeniet Aaron Swartzs død

Hans Jørgen Bonnichsen er aktuel med bogen ‘Tvivl på alt og tro på meget’ om afhøringsteknik. Vi lytter til eksempler på afhøringer og diskuterer hvorfor danske politi ikke ønsker optagelser af afhøringer – noget der ville styrke retssikkerheden. Aflyttet har også talt med Sebastian Gjerding om det 26-årige computergeni Aaron Swartz alt for tidlige død for egen hånd og så er Nix tilbage med en rapport om ‘Red Oktober’ Anders Kjærulff

2013-01-27 Aflyttet til databeskyttelseskonference i Bruxelles

Den 25 januar offentliggjorde Europa Kommisionen et udkast til en ny fælleseuropæisk databeskyttelseslov, European General Data Protection Regulation. Loven kommer til at gælde for hele EU og Aflyttet er taget til Bruxelles, til databeskyttelseskonference, blandt andet for at finde ud af mere om hvad retten til at blive glemt betyder, om det er slut med at være anonym på nettet og hvad der så sker med logningsbekendtgørelsen. Anders Kjærulff

Februar 2013

2013-02-03 Logningsbekendtgørelsen aka Terror-pakke 3

400 registreringer pr. borger per dag i Danmark = 900 milliarder registreringer om året! Logningsbekendtgørelsen aka Terror-pakke 3 er stadig i fuld sving og mænden af data, der gemmes om Danskerne er fordoblet siden 2008. Og det er ikke engang fordi den data SKAL gemmes i følge EU-lovgivning, der kun kræver teleoplysninger: Den danske regering insisterer på at holde fast i logning af både telefon og internetbrug. Jakob Willer er blandt dem, der sørger for at telebranchen samler data sammen, og han forlanger en gen-forhandling af logningsbekendtgørelsen i folketinget snarest – den har været udsat fire gange allerede – og nu truer SKAT med at begynde at bruge dataene i ders sager. Aflyttet har besøgt ham. Henning Mortensen fra DI er gæst og forklarer om EU direktivet fra sidste uges udsendelse. Og så bringer vi et interview med data-beskyttelses aktivitsten Max Schrems, kendt som den Østrigste torn i Facebooks side. Og så er der nyt fra cyberkrigskorrespondent NIX. Anders Kjærulff

2013-02-10 E-valg og de store data

Den 31 januar kom lovforslaget: Nu skal danskerne måske stemme digitalt. Aflyttet har Trine Bramsen, socialdemokrat og Stine Brix fra enhedslisten i studiet til en diskussion om demokrati og computere. Og så har vi talt med en udbyder af store data, Big Data, det amerikanske firma SAS, hvis visioner, giver Stine Bramsen en rigtig god ide til at jage sociale bedragere. Anders Kjærulff

2013-02-16 Hey You – Get off of my cloud!

Aflyttet tager fat i hvad det betyder, når alle nu snakker om Big Data og Cloud Computing? Kan man lave en national sky, der er sikker mod spionage? Mød blandt andet Casper Bowden, tidligere Privacy Officer for Microsoft, der mener at Skyen vil blive brugt til masseovervågning og at vi intet kan gøre ved det. Gæst i studiet er formand Niels Bertelsen fra PROSA, en fagforening der har en kvalificeret mening om e-valg, logningsbekendtgørelse og Islands mulige net-porno-blokering. Anders Kjærulff

2013-02-24 Hvor er mit privatliv?

En ny undersøgelse af unge og deres brug af sociale medier viser at unge egentlig godt ved hvad privatliv er. Men de bruger det ikke. Så godt som alle teenagere har en social medie profil, hver fjerde har fortrudt noget, de har uploadet på de sociale medier, og mere end hver tiende pige har følt sig truet eller bange. Aflyttet har talt med tre unge piger og i studiet får vi besøg af Rikke Frank Jørgensen fra Institut for menneskerettigheder og Anette Høyrup fra forbrugerrådet til en snak om privatliv i en dele-tid. Anders Kjærulff

Marts 2013

2013-03-03 Falsk forår på Island, den nye PET-lov og premiere på aflyttet.dk

Det falske forår på Island? Forfatningsproblemer og muligt forbud mod internet-pornografi truer Islands ry som progressivt Dataly. Octavia Jonsdottir, aflyttets sikkerhedsrådgiver, fortæller om situationen på Island lige nu. Aflyttet har også set på den nye Pet-lov , der er på vej gennem folketinget, en lov der hverken giver koldkrigsovervågede mere indsigt i deres egne sager eller befolkningen mulighed for at kunne finde ud af, om de er aflyttede eller ej. Ulrik Dahlin fra Information har sine egen grunde til ville åbne arkiverne. Men chancerne er små. NIX kigger på tre moderne politiske sager: Bradley Manning, SABU og Aaron Schwartz. Og så er der premiere på aflyttet.dk – vores helt eget website! Anders Kjærulff

2013-03-10 Smarte Grænser – Stormen på Fort Europa

Martin Lemberg-Pedersen har skrevet om, hvad der sker når private, halvt militære firmaer står for grænsekontrollen ved EUs grænser. Så kommer der nemlig masser af high-tech på banen: Droner og sågar ‘intelligent støv’. Samtidig indgår EU problematiske aftaler med tredielande, der sørger for at immigranter ikke når Europas grænser – Libyens Gadaffi stod i mange år for at internere flygtninge – i dag er det overtaget af røverbander. Anders Kjærulff

2013-03-17 Livet som whistleblower og demokratiet i det digitales tegn

Aflyttet får besøg af Niels Ladefoged, der efter et besøg på Island viede sit liv til Whistleblowers som filmmager. Vi taler om Bradley Manning, journalistik og om det at gøre det rette, altid er det værd. Og så står der e-valg på programmet: I denne uge var der høring om e-valg i folketinget, og det gik ikke stille af – aflyttet har taget temperaturen på demokratiet i det digitales tegn. Anders Kjærulff

2013-03-24 Krigskampagnen; Whistleblowerere, CIA og fremtiden

Boris Bertram har lavet dokumentaren ‘Krigskampagnen’ om optakten til Irak-krigen, der startede for ti år siden med deltagelse af en såkaldt villig koalition af England, USA og Danmark. Men hvilken rolle spillede efterretningstjenesterne i at sælge krigen til FN? Vi taler om Whistleblowerere, CIA og fremtiden. Anders Kjærulff

2013-03-31 Velkommen til Overvågningssamfundet – er det så slemt?

Aflytter holder status over privatlivet og vores rettigheder anno 2013 sammen med et panel bestående Troels Møller og Henrik Chulu fra Bitbureauet, sikkerhedsrådgiver Oktavia Jonsdottir og Stefan Engberg forsker i sikkerhed og innovatør. Anders Kjærulff

April 2013

2013-04-07 Den civiliserede krig?

USA bruger stadig suverænt flest penge på deres militær, svimlende 4104 milliarder kr om året, et beløb, der er vokset 60 procent siden 2002. Men vækstraten er intet i forhold til Kina, der idag bruger 170 procent mere på militær end i 2002 uden dog overhovedet at nå op på USAs nivau. Aflyttet har besøgt Ole Kværnø, Chef for Institut for strategi på forsvarsakademiet for at tale om militærudgifter og den globale slagmark, der ændrer sig voldsomt i disse år. Og så har nyt om Birgitta Jonsdottir, Islandsk parlamentsmedlem der har udfordret USA ved at samarbejde med WikiLeaks. I onsdags rejste hun ind i USA – trods risiko for at blive arresteret. Hør hvorfor. Anders Kjærulff

2013-04-14 NemID, finansministeriet og Google?

Cyberkrigskorrespondent NIX taler om Wikileaks Project K og angrebet på nemID – og så hopper aflyttet op på den store klinge sammen med sikkerhedsekspert Stephan Engberg: Hvem har magten på internettet? Og hvordan får man det tilbage til folket? Anders Kjærulff

2013-04-21 Aflyttet – med kamera og strømpistol

Direktør Kasper Skov-Mikkelsen repræsenterer sikkerhedsbranchen, der blandt andet lever af at sætte overvågningskameraer op og han har et opråb til politikerne: Ingen ved hvor mange kameraer der er. Og mange af dem filmer ulovligt på offentlig vej. Gør noget. Og så er programmet fyldt med skrigende mænd, der bliver skudt med strømpistoler: Vi bringer historien om Taser Internationals seneste produkt – overvågningskameraer, indbygget i solbriller på politibetjente, der er trætte af retssager fra aktivister, der hævder de er blevet skudt med strømpistoler uden grund. Anders Kjærulff

2013-04-28 Big Brother, Boston-terror og CISPA

BIG BROTHER LIVE? Aflyttet tager ud Behind-the-scenes i et af verdens mest overvågede hus, og tager en snak om overvågning og virkeligheden med Endemols Executive Producer Fredrik Eden. Boston-terror giver konspirationsteorier – og CISPA giver ballade – Rapport fra Cyberkrigskorrespondent NIX. Anders Kjærulff

Maj 2013

2013-05-05 Bomben i Søllerødgade: højrekstremisme og terror

6. marts 1992 blev Henrik Christensen dræbt af en kraftig bombe. Politiet undersøgte sagen og endte med at konkludere at Henrik blev offer for sin egen, hjemmelavede bombe, der var gået af i hænderne på ham. Henrik Christensen var en del af miljøet omkring internationale socialister og under overvågning af blandt andet PET. For en uge siden kunne journalisterne Sune Fischer og Carsten Norton så fortælle en helt andet historie: Henrik Christensen blev offer for en brevbombe, måske afsendt af nynazisten Marcel Schilf. Aflyttet har Fischer og Norton i studiet til en snak om højrekstremisme og terror.. Anders Kjærulff

2013-05-12 Privatlivspolitik – ja tak, terrorlov – nej tak + SWIFT-affæren

Ugens gæster er Tune Revsgaard Nielsen og Morten Blaaberg fra RETSFORBUNDET, et parti, der har en privatlivs-politik og vil afskaffe terrorlovene. Aflyttet fortæller også historien om SWIFT-affæren, jagten på terroristers penge, vi ser på om SMSere er omfattet af brevhemmelighed og så er der selvfølgelig nyt fra cyberkrigskorrespondent NIX. Anders Kjærulff

2013-05-19 Danmark er pivåben!

Torben Andersen tror på, at danskerne har ret til at være anonyme på nettet – staten skal ikke blande sig i, hvad vi gør. Men i sin fritid ser han også på hullerne i det danske IT-system, og der er mange! Via websitet shodanhq kan man blandt andet finde pivåbne FTP servere hvor man kan få adgang til firmaers budgetter, lønforhold, skattepapirer osv. Og så er det så nemt som at klø sig i nakken at slukke for køle-legemet i en af danmarks største ischockey-haller eller for følere og ventiler på gas/varme/vand anlæg på stort set hvilken som helst skole.Aflyttet har live-demo i studiet. Anders Kjærulff

2013-05-26 Alt for få hackere i DK og rejsekortet under lup

Thomas Lund-Sørensen er chef for center for cybersikkerhed under forsvarets efterretningstjeneste, vi har ham i studiet for at fortælle om hvordan man opdager cyberangreb mod danske virksomheder og hvorfor der er alt for få hackere i Danmark! Aflyttet ser også på rejsekortet gennem stærkt kritiske briller båret af kritiker og hacker Christian Panton og så har vi talt med whistleblower Anders Kaustrup Kærgaard, der trues med seks måneders fængsel over en film, han ikke vil fortælle hvor stammer fra. Anders Kjærulff

Juni 2013

2013-06-02 STOP ID-TYVEN

Vi har besøg af Anja Phillip, formand for forbrugerrådet, der åbner vagt i gevær – pas på dit cpr nummer! Og så ser vi på droner – de fredelige af dem – og dem kommer vi til at se meget mere i de danske landskaber fremover. Anders Kjærulff

2013-06-09 Pirater og NSA

Det har været en intenst aflyttet-uge, hvor CSC, leverandør af IT-tjenester til staten, mistede flere millioner CPR-numre og kørekortdata fra politiet, en ung dansk hacker blev anholdt og det blev afsløret at NSA ikke bare lytter med på telefonerne men måske også har lånt et meget stort øre til Facebook, Google, Yahoo, Microsoft og Skype. Andreas Petri Petersen og Rolf Jørgensen fra Piratpartiet er i studiet for at tale om fremtidens demokrati, offentlighedsloven og den svenske hacker Svartholm Warg. NSA-siden dækkes af journalist og forfatter Bo Elkjær, en af mændende bag ‘Gåden om Echelon’. Anders Kjærulff

2013-06-16 Intet at frygte?

NSAs PRISM og Boundless Informant har fyldt medierne i de sidste uger, men de fleste af os fortsætter som om intet var hændt. Vi har Octavia Jonsdottir fra SAFE-initiativet, Securing Access to Free Expression i studiet til at fortælle om hvorfor NSAs overvågning betyder noget for os allesammen, også DIG. Og så kan du høre hvorfor en canadisk professor mener, at det vi skal frygte mest er automatisering. Anders Kjærulff

2013-06-23 Aflyttet til luftshow

Mød skaberne bag det Israelske missilforsvar ‘IRON DOME’ , en mand, der laver infrarøde kameraer, der kan se om natten hvoraf nogen faktisk er på vej til MARS og så har jeg talt med manden bag det eneste virkelig helt sprit nye fly-konceot på Paris Airshow, det hedder NEURON og det er såmænd en EU-støttet, fuldautomatisk kampdrone, designet til at gå i luften, finde sine mål, bombe dem og vende tilbage til basen, altsammen ved et eneste tryk på en start-knap og helt uden pilot eller fjernstyring. Anders Kjærulff

2013-06-30 Overvåget og under mistanke – HVAD GØR DU?

Du er overvåget og under mistanke – hvad gør du ved det? Vi taler om den totale overvågning som afsløret af Edward Snowden: Hvad gør vi ved det? Det ser cyberkrigskorrespondent NIX og Stephan Engberg, iværksætter og innovatør, forsker i sikkerhed og en aktiv samfundsdebattør på OG så har vi besøg af journalist ved ekstra bladet OG forfatter, Carsten Norton – han skal tilsyneladende fortælle om noget andet, sin nye bog, Idealisten om Niels Holck, men mon ikke vi vender tilbage til udgangspunktet? Anders Kjærulff

Juli 2013

2013-07-07 Aflyttet i arkivet: 1 af 4

Aflyttet har iført sig skæg og solbriller og er gået i remix-mode de næste fire uger. Denne gang kan du høre eller genhøre historien om østrigske Max Schreems, ung jurastuderende, er fik Facebook i knæ, du kan gyse over NSA-whistleblower William Binneys forklaring af hvordan ‘Stellar Wind’ virker, møde Laura Poitras, filmmager og det amerikanske grænse-politis yndlingsoffer og så er der genhør med Caspar Bowden, ex-Microsoft topchef, der har sine helt egne, deprimerende bud på hvad NSAs adgang til Cloud-computing skal bruges til. Anders Kjærulff

2013-07-14 Aflyttet i arkivet: 2 af 4

Aflyttet har iført sig skæg og solbriller og er gået i remix-mode – denne gang med sex. Sex er kommet for at blive, og det er forargelse og juridisk ballade over den også. Genhør interviewet med en advokat, der er ekspert i obskønitets-sager og tag turen fra IMF til et fængsel på Rykers Island med DSK. Oveni gensender vi historien om ‘Taseren’, nu med indbygget kamera, så man kan klare sig overfor aktivister. Anders Kjærulff

2013-07-21 Aflyttet i arkivet: 3 af 4

Aflyttet har iført sig skæg og solbriller og er i remix-mode endnu og ser tilbage på ting, der er sket – som vi måske kan lære af? 31.januar fremsatte Indenrigsminister Margrethe Vestager et lovforslag, der med et slag ville indføre muligheden for e-valg til kommunalvalg, folketingsvalg og Europaparlamentet. Nu skulle danskerne stemme på computere – og i en accellereende digitaliserings-kultur kunne det vel kun være en form-sag? Men høringssvarene var skeptiske og bekymrede. Og fagfolkene, programmørerne, kunne ikke stå inde for forslaget, der til sidst faldt, med en enkelt stemme som den udslagsgivende. Anders Kjærulff

2013-07-28 Aflyttet i arkivet: 4 af 4

Aflyttet gør sig klar til at tage solbrillerne af med dette sidste remix af tidligere udsendelser, denne gang om sikkerhed på nettet. Octavia Jonsdottir fortæller hvordan man holder på en hemmelighed, vi er til kryptoparty hos PROSA og vi ser på skræmmende intelligent software i overvågningskameraer, software, der kan kende forskel på gode og onde og selv kan ringe efter vagterne. Til slut taler vi med en aktivistisk programmør, der gør din mobil til et revolutionært våben. Anders Kjærulff

August 2013

2013-08-04 “Snowden er en tøsedreng”

Aflyttet taler om Edward Snowden, om NSA og om hvor vidt man skal gå som allieret med USA. Gæst er Phd.-stipendiat ved Korea University i Seoul og forsker i nye tendenser indenfor amerikansk efterretningsvæsen Morten Hansen. Vi har også talt med Søren Espersen (DF), der kalder Snowden en ‘Tøsedreng’ og så giver cyberkrigskorrespondent NIX en opsang til verden i anledning af Bradley Manning-sagen. Anders Kjærulff

2013-08-11 NSA? Dem taler vi ikke om i Danmark

Edward Snowdens afhøringer af NSAs verdensomspændende aflytning har ikke givet nogen reaktioner fra det officielle Danmark. Og det er der en god grund til, mener den tidligere analytiker hos FE og efterretningsforsker på Københavns Universitet, Flemming Splidsboel Hansen: Hvis vi fortæller om, hvordan vi samarbejder med NSA – så bliver der lukket for informationsstrømmen, siger han. Tilgengæld vokser modstanden mod overvågning igen på Island, hvor de netop nu udvikler et nyt email-program, ‘Mailpile’, der tilbyder sikker og gratis mail til alle – uden overvågning. Aflyttet har også en telefonrapport fra OHM2013, ‘Observe, Hack, Make’- en sommerlejr for rasende hackere og så er der nyt fra cyberkrigskorrespondent NIX. Anders Kjærulff

2013-08-18 CPR, Assange og NSA

Søren Louv-Jansen stod bag det såkaldte CPR-lotteri, hvor man kunne gætte på en politikers CPR-nummer udfra fire muligheder. Han blev meldt til poltiiet og venter nu på at sagen går igang, men ingen har været interesserede i hans pointe: At CPR-numre er meget usikre som id-system. Aflyttet har også besøg af journalist og web-redaktør på fagbladet ‘journalisten’, Bo Elkjær, der fortæller om FBIs afhøringer af Islændinge på Dansk jord og om NSA-ansatte, der blærer sig med deres kendskab til spionværktøjet XKeyscore på job-portalen LINKEDIN. Øvrige emmer er en ny browser fra Piratpartiet, PIRATEBROWSER, filosoferen over individet i en overvågningstid og Cyberkrigskorrespondent NIXs rant om Barret Brown. Anders Kjærulff

2013-08-25 Hemmeligheden og de store data

Praktiserende læge Anders Beich har aflagt lægeløfte ligesom alle andre læger, og han er ikke meget for at dele sine patienters hemmeligheder med nogen. Men det kan han blive nødt til, når den nye sundhedslov træder i kraft d. 1. September. Alle henvendelser skal nemlig registreres under diagnoser, hvilket får Anders Beich til at opfordre til civil ulydighed og større krav om anonymitet fra patienternes side. Aflyttet har også talt med islandske MailPile, der nu har indsamlet de første 100.000 dollar til et sikkert, gratis emailsystem. Pernille Skipper fra Enhedslisten har nu spurgt direkte til NSA til forsvars- og justistsministeren og så er der rapport fra Cyberkrigskorrespondent NIx. Anders Kjærulff

September 2013

2013-09-01 SYRIEN og den skræmmende dukke

Kan man vinde en krig i Syrien? Og hvorfor har Danmark skiftet mening om et evt. FN-mandat før et angreb? Aflyttet har talt med Lars Bangert Struwe fra Center for Militære Studier om en konflikt, der kan minde om starten på 1. verdenskrig. Og så kan du møde creepyDOLL, et stykke software der sammen med en lille kasse på størrelse med en røgalarm kan aflytte og spore alle mobiltelefoner med åbent WIFI. Anders Kjærulff

2013-09-08 Det gennemsigtige menneske

NSA overvåger alt, alle foretager sig på internettet – uanset om du er terrorist eller helt uskyldig – for en sikkerheds skyld. Det ved vi nu fra whistlebloweren Edwards Snowden og hans beretning om PRISM, der tager vores mails og bruger data fra Facebook, Microsoft, Yahoo, Amazon, Apple og Google og skaber profiler på os alle sammen. Men efterretningtjenester er i virkeligheden de mindste overvågere: Et firma som Google kan styre hele markedet, forvrider den frie konkurrence og forstår os bedre end os selv. Vi taler med Cand Merc. Dat. Stephan Engberg om en grum nutid og hvad vi gør med fremtiden. Anders Kjærulff

2013-09-15 BESKYT – NU! Overvågning og misbrug af data

Vi rapporterer i dag fra det totale overvågningssamfund. Så langt ude er vi nemlig kommet ifølge debattør og datalog Poul Henning Kamp, der utålmodigt venter på, at vore politikere træder i karakter og beskytter os mod overvågning og misbrug af data. I studiet har vi besøg af Henrik Chulu, kronikør og medstifter af internettænketanken Bitbureuet, der giver sine bud på hvordan vi kommer videre. Og så er der reportage fra Ars Electronica i Linz, Østrig, hvor vi er til performance for overvågningskameraer. Anders Kjærulff

2013-09-22 VELKOMMEN – til et totalitært, pre-nazistisk overvågningssamfund?

Hackeren Andy Müller-Maguhn fra Chaos Computer Club i Berlin mener at vi allerede bor i et totalitært, pre-nazistisk overvågningssamfund, at USA er styret af en efterretnings-junta med ret til at dræbe og at Danmark er søriøst på røven, fordi vi har en logningsbekendtgørelse og er medlem af NATO. Og så giver han en skræmmende forklaring på hvad NSA har tænkt sig at gøre med de enorme mængder af data de hober sammen om hele verdens befolkning. I studiet har vi besøg af Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder, aktuel med bogen ‘Framing The Net’ og vi taler også med enhedslistens Pernille Skipper om justitsministerens svar vedrørende NSAs overvågning af Danmark. Anders Kjærulff

2013-09-29 Aflyttet og de meget store data

Aflyttet taler med professor Lars Kai Hansen fra DTU-informatic om alle de data vi lækker – frivilligt og uden at vide det. De data kan bruges til at gøre verden bedre, men også til det modsatte, hvis vi ikke tager diskussionen om dem nu. Cyberkrigskorrespondent NIX har set på hackersagen mod ANAKATA – og vi skal høre en spolebåndshilsen fra en mørk fremtid – Falling Records. Anders Kjærulff

Oktober 2013

2013-10-06 Skal vi genopbygge internettet?

Professor i datalogi Thore Husfeldt håber, at Tyskland eller måske hele Europa gør det eneste rigtige: Bygger et bedre, mere sikkert og privatlivsbeskyttet internet, end det post-Edward Snowden armageddon, som USA har efterladt os med. I Braslien er de gået igang – de vil ikke finde sig i USA og Englands overvågning og prøver nu at gå udenom de to landes kabler og software. Noget af den software Brasilien ikke kan lide, er Googles. Aflyttet har talt med Nichlas Lindblad, Director Public Policy and Government relations om anklagerne mod firmaet. Og så taler vi om patenttrolde med Jesper Lund fra IT-politisk forening. Anders Kjærulff

2013-10-13 Cyberkrigsangreb mod DK – SNART

Gæst Mads Ecklon, chef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring i Beredskabsstyrelsen planlægger et gigantisk cyberkrigsangreb mod Danmark i november. Det bliver et rollespil for skrivebordsgeneraler og noget, der måske engang bliver pensum på en ny uddannelse i Kongeriget, cand.soc. i sikkerhed, risiko og management. Vi har talt med den måske kommende leder der, lektor Karen Lund Petersen fra Center for Avanceret Sikkerhedsteori ved Københavns Universitet. Og så har vi talt med Benjamin Grosser, der har skrevet programmet SCAREMAIL, et forsøg på at snyde NSA til at spilde deres tid. Anders Kjærulff

2013-10-18 AFHUGGEDE HOVEDER PÅ RÅDHUSPLADSEN og verdenspremiere på SecureDrop

‘Halshug’, hedder en ny bog om terrorplanerne mod Jyllandsposten i København i 2009. Vi har forfatteren, Kaare Sørensen i studiet for at fortælle om manden bag ideen om at halshugge journalister og smide deres hoveder ud af vinduerne for at tvinge jægerkorpset til at angribe, og dermed få spektakulære martyrdøde. Hjernen bag det, var David Headley og han var også central i det grusomme terrorangreb i Mumbai i Indien. Hvem var han? Og hvor tæt var det på at ske? Aflyttet har også talt med overvågningsforsker Peter Lauridsen om hvorvidt anonymitet på nettet bør afskaffes og så kan du høre om verdenspremieren på SecureDrop, et whistleblowerværktøj, der er bedre end wikileaks.

2013-10-27 DIN SYGDOM PÅ EN SERVER?

Læge Trine Jeppesen har afbrudt forbindelsen til SENTINEL DATAFANGST, det system regionerne bruger til at samle oplysninger om borgernes diagnoser og sygdomme. Hun mener ikke patienterne har mulighed for et informeret samtykke og føler selv, hendes tavshedspligt bliver brudt, når depressioner og seksuelle problemer pludselig er tilgængelige for alle ‘sundhedspersoner’ i hele systemet – ikke kun for lægen. Er prisen for effektivitet for høj – eller er fremtiden gennemsigtighed for patienten? Aflyttet er også med til Internet Governance Forum i Bali og besøger Ørestad Gymnasium, hvor alle elever skal aflevere fingeraftryk for at komme ind til skolefesterne. Anders Kjærulff

November 2013

2013-11-03 Merkels telefon

Helle Thorning-Schmidt er ikke bekymret. Hun har ikke nogen grund til at tro at hendes telefon bliver aflyttet. Tilgengæld samarbejder Danmark med andre landes efterretningstjenester, men hvem det konkret er, drukner stadig i bløde formuleringer om terrorfrygt og retskendelser. AFLYTTET har grebet vores egen telefon og ringet til Søren Pind, Søren Espersen, John Dyrby Paulsen, Tom Behnke og Karina Lorentzen for at høre om vi samarbejder med NSA, om logningsbekendtgørelsen skal laves om og om de mon er sikre på deres egne telefoner ikke aflyttes. Gæst i studiet er direktør for TeleIndustrien, Jacob Willer. Anders Kjærulff

2013-11-10 Krig, aflytning og demokrati

Er Danmark i krig? Ugens gæst er major og militæranalytiker Rune Hoffmann, en af forfatterne bag en ny rapport, ‘Cyberwarfares udfordringer af begrebet kritisk infrastruktur’. Han mener, Danmark er i krig i og med vi er i Afghanistan. Men hvis vi er det, så kan vi faktisk også aflyttes alle sammen, uden dommerkendelse, via Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Det får Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet og straffeproces til at mene, at vores demokrati er i fare: For når folketinget ikke mener, at danskerne er kloge nok til at få sandheden, hvor er vi så henne? Sidst, men ikke mindst, ser vi endnu engang på SecureDrop, radio24syvs nye Whistleblower-system, som vi er igang med at sætte op i disse dage. Anders Kjærulff

2013-11-17 Ønsket om at stoppe en krig

Whistleblower Katharine Gun ville standse en krig: Hun lækkede en mail fra NSA til sin arbejdsplads GCHQ til den engelske avis The Observer. Gun, der arbejdede som tolk hos gchq mistede sit job, og krigen kom alligevel. Mød hende og Ole Wæver, Professor i International Politik og leder af Center for Advanced Security Theory, Københavns Universitet. Anders Kjærulff

2013-11-24 Om Danmark er i krig, ikke digitalbare valg og anti-privacy

ER DANMARK I KRIG? Aktivist og programmør Christian Panton stiller spørgsmålet på sit website p17.dk, men hvorfor, og kommer der nogensinde et svar? Vi har også besøg af Peter Makholm, Unix-systemudvikler og blogger på version2 til en snak om hvorfor valg ikke KAN gøres digitale og så taler vi med anti-privacy-forfatteren Christian Heller Anders Kjærulff

December 2013

2013-12-01 De digitale unge, ‘databæstet’ NSA og nyt om SecureDrop

Hvis det var farligt var der nok nogen, der havde fortalt mig det? Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder og Gry Hasselbalch fortæller om den nye rapport fra tænketanken ‘Digitale Unge’ – og selvom de digitale unge kan passe på sig selv, bekymrer de sig ikke om overvågning. Men det burde de måske gøre: Whistlebloweren Thomas Drake har nemlig arbejdet for NSA, et ‘databæst’, der gemmer mere og mere om os, fordi det kan. Og så er der nyt om SecureDrop fra Aflyttets sysadm.. Anders Kjærulff

2013-12-08 Den nye valuta Bitcoinen og fremtiden efter Snowden

Bitcoin – valutaen der vil ændre verden? Aflyttet har formanden for Dansk Bitcoinforening Pascal Mikkelsen i studiet til en snak om en ny, global, ukontrollerbar måde at betale på: Bitcoin. Vi har også været til ‘An Open World’-konferencen og talt med Ronald J. Deibert fra Citizen Lab om fremtiden efter Snowden – hvad gør vi nu? Lad universiteterne overtage og bliv hacker, foreslår han. Anders Kjærulff

2013-12-15 Overvågning er Tyveri!

500 forfattere fra hele verden har udsendt et krav om stop for masseovervågning. Den danske forfatter Jane Teller er en af initiativtagerne bag, og hun kalder overvågningen for en krænkelse af demokratiets ånd. Jane Teller er gæst sammen med sikkerhedseksperten Stephan Engberg. Aflyttet har også talt med Ole Wæver, Københavns Universitet, om en ny tænketank om åbenhed. Anders Kjærulff

2013-12-22 Glædelig digitaliseringsjul

Aflyttet ønsker god digitaliserings jul med rundbordssamtale med Trine Jeppesen, Praktiserende læge, Birgitte kofod Olsen fra Rådet for digital sikkerhed og Cecile Christensen, kontorchef i digitaliseringstyrelsen – og så kommer Ole Wæver forbi og fortæller mere fra an open World. Anders Kjærulff

2013-12-29 Er Snowden agent for Putin?

Det mener Jørn Bro, pensioneret politimester og tidligere souschef I Politiets Efterretningstjeneste. Fra sit otium har han studeret hvad pressen skriver, og han mener at kunne genkende mønstre i Snowdens måde at optræde på, der minder om den russiske Agit-Prop, Agitation og Propaganda, som landet også praktiserede under den kolde krig. Anders Kjærulff

Januar 2014

2014-01-05 Julekrypto hos PROSA

Vi var til julekrypto hos PROSA og benyttede lejligheden til at få ryddet op hylderne: Mød blandt andet WikiPedias Jimmy Wales og Sir Nigel Shadbolt – og en ung mand, der har pakket sin computer ind i forsvar, af plastik. Anders Kjærulff

2014-01-12 Noter fra en dødsdrom

Aflyttet taler med Niels Brügger, leder af Center for Internetforskning og kender af den franske arkitekt, filosof og byplanlægger Paul Verilio om hastighedens filosofi og hvordan internettet følger trop. Anders Kjærulff

2014-01-19 Taginternettettilbage.nu

Der planlægges demonstration over hele verden også i Danmark mod overvågning. Demonstrationen skal foregå den 11. februar. Vi taler med BitBureauet om hvorfor den er nødvendig. Vi har også Cyberkrigskorrespondent NIX i studiet for at tale om den fængslede journalist Barett Brown. Dernæst kan vi byde på et opsigtsvækkende interview med Barrett Browns advokat, Ahmed Ghappour. Han må ikke tale konkret om sagen, men til gengæld siger han så meget andet yderst interessant, blandt andet om Drone-drab og om hvorfor USA overvåger nettet. Anders Kjærulff

2014-01-26 Edward Snowden som skurk, hemmeligheder hos PET og FE + privatlivet i EU

Edward Snowden, din skælm? Er Snowden en iskold beregnende skurk, der har solgt ud af sit land og forrådt sine venner? Det mener tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen – men han mener også en hel del andet. Overvågningsforsker Peter Lauritsen fra Århus synes vi skal åbne mere op for hemmelighederne hos PET og FE og så har vi en rapport fra en europæisk konference om privatliv i EU, et privatliv, der nok kunne trænge til et hovedeftersyn. Anders Kjærulff

Februar 2014

2014-02-02 Når elitenetværket styrer, sikkerheden i DONG-underskriftsundsamling og NSAs spionage mod COP15-deltagere

Hvor meget styrer magtfulde elitenetværk egentlig verden? Aflyttet taler Bilderberg og Den Trilaterale Kommission (TriCom) med Ph. D. Dino Knudsen som er den første, der har fået indsigt i TriCom’s arkiver. Vi ser på sikkerheden i DONG-underskriftindsamlingen på skrivunder.net og så har vi besøg af journalist på Informations, Sebastian Gjerding, en af folkene bag afsløringen af NSAs spionage mod COP15 deltagere mm i 2009. Anders Kjærulff

2014-02-09 Retfærdighed for 23 irakere og lotteriet med partiledernes CPRnumre

800 soldater, en bunke kampvogne, 500 kilo hash og drømmen om det afgørende slag. Whistleblower Anders Koustrup Kærgaard stod som efterretningsofficer i Irak i 2004 med et valg: Skulle han rapportere om overgreb på Irakiske fanger eller lade være? Mange år senere vandt hans samvittighed over ham og siden har han forsøgt at skaffe retfærdighed for 23 irakere, der blev tilbageholdt og torteret efter at være blevet anholdt og banket i en operation ledet af de danske styrker, der burde have grebet ind. Men ingen har lyttet, han har i stedet fået dagbøder og sagen er nu henlagt. Hør hans historie. Vi har også talt med CPR-Søren, Søren Lau-Jansen, der står til en bøde på 10.000 kroner for at have lavet et lotteri med samtlige partilederes personnumre, og som ærgrer sig over, at det nu bliver endnu værre med en ny CPR-lov.. Anders Kjærulff

2014-02-16 Tag internettet tilbage

Aflyttets Anders Kjærulff har deltaget i en demonstration mod masseovervågning, talt med Peter Kofod – manden der som første dansker har interviewet Edward Snowden, han har lyttet til et samråd i Folketinget om overvågning af danskerne, der alle har set snowden videoer på på nettet, og monteret det hele sammen til et stort, glinsende aktivistisk bolche . Bon Appetit. Medvirkende: Troels Møller, Bitbureauet, Niels Elgaard, IT-politisk forening, Pernille Skipper, Enhedslisten, Anders Kjærulff, Vært på ‘Aflyttet’, Lave Broch, Folkebevægelsen, Karen Melchior, De Radikale, Xekola, antiovervågningsaktivist og Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty. Anders Kjærulff

2014-02-23 Dronen og den endeløse hemmelige krig

Lars Erslev Andersen, idehistoriker og Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty International taler om USAs hemmelige krige – stopper krigen mod terror nogensinde, eller er det simpelthen tingenes sande tilstand? Vi har også talt med manden bag dronesurvivalguide.org, et kort over kendte dronetypers signature og en slags fuglekigning for det 21de århundrede og så er der rapport fra cyberkrigskorrespondent NIX – nu mål for NSA – sammen med alle andre, der har besøgt WikiLeaks. Anders Kjærulff

Marts 2014

2014-03-02 Har du tape på dit webcam?

Aflyttets 3 gæster Mikkel Løcke Winther, produktchef hos Comondo, Mikkel Nonboe, forbundssekretær hos PROSA og aktivist Peter Kofod taler om Edward Snowden, GCHQ, kryptering og netneurtralitet – Vi har nemlig talt med manden, der skal redde internettet – det er Jens Rohde fra EU-parlamentet, der er blevet udsat for en viral kampagne fra NGOerne i Avaaz.org. Anders Kjærulff

2014-03-09 Den Svenske Hacker, Bitcoinen og 3. verdenskrig?

Aflyttet har besøg af Luise Høj, advokat for Gottfried Warg, aka ‘Anakata’, svensk computergeni og anklaget for at hacke Computer Science Coorperation, CSC. Hele databasen over danskeres kørekort, bunker af rapporter om efterlyste i Schengen og passwords på 10.000 danske politibetjentes mailkonto er angiveligt blevet kopieret og endt et eller andet sted i cyberspace – men er det Warg, der står bag eller er hans computer fjernstyret? I cyberspace hedder pengene BITCOINS og dem er der bud efter i disse dage: Hans Henrik H. Heming, Interim CEO for BIPS giver sine bud på hvordan penge kan forsvinde og aldrig blive fundet, hvad der er sket med den krakkede bitcoinbørs MtCox og om det virkelig er opfinderen af BITCOINS, der var billeder af i medierne i sidste uge. Lars Bangert Struwe, historiker og ph. d. ved Center for Militære Studier gennemgår konflikten i Ukraine, opgiver at finde de gode og de onde, og kommer med sine bud på realistiske fremtidsscenarier, hvoraf en 3. verdenskrig desværre er blandt dem. Anders Kjærulff

2014-03-16 Når nemID skal idfikses, konferencen InfinIT og GOVCERT-loven

Christian Panton har lavet sit eget nemID, IDfix, men han må ikke bruge det, for gør han det, kommer NETS efter ham med en hær af advokater. Casper Bang har også rodet med noget – han har lavet en rejsekort-app, og den er rejsekortet tilgengæld glade for, det siger de selv. I studiet har vi også besøg af Rikke Koch og David Simonsen – de taler om InfinIT en konference om ‘Digital Threats and Solutions’ hvor IT-sikkerhedsguru Bruce Schneier deltager – og så giver Jesper Lund-næstformand i IT-politisk forening sin vurdering af den nye GOVCERT lov, det lyder kryptisk men betyder noget for os alle sammen. Anders Kjærulff

2014-03-23 Hvorfor overvåge, når man kan sikre sig?

Aflyttet har besøg af Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed til en snak om den nye digitaliseringskultur, sikkerhed og GovCert. Og så bringer vi interview med kryptoekspert Bruce Schneier, kendt for sin rolle med Snowden-dokumenterne og med Mikko Hyppönen fra F-Secure, der begge mener, at efterretningstjenesterne burde bruge deres energi på at sikre internettet – ikke på at fylde det med sikkerhedshuller. Anders Kjærulff

2014-03-30 ’Som et blik fra Helvede’, asyl til Snowden og politi meldt til politiet

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET er forfatter til bogen ’Som et blik fra Helvede’ er gæst og fortæller om en tid som undercoveragent, søn af en spion og hvad man kan få af ballade over en sms om bananer….Vi ser også på forslaget om asyl til Edward Snowden og hører om politi, der er blevet meldt til politiet….. Anders Kjærulff

April 2014

2014-04-06 ‘HVEM STOD BAG?’, hemmeligheder og sikkerhedskameraer

Unge mennesker skaber deres egne virkelighedsopfattelser via internettet, og det vil Christian Volmond og Mads Aamand Hansen, forfatterne bag en ny bog, ‘Hvem stod bag?’, gøre op med og tilbyder en række værktøjer, der kan trænge ind til kernen bag en konspiration. Aflyttet har også talt hemmeligheder med filosof Rasmus Rosenberg Larsen og så ser vi ind i en fremtid af SIKKERHEDS-kameraer overalt sammen med direktøren for sikkerhedsbranchen, Kasper Skov-Mikkelsen.. Anders Kjærulff

2014-04-11 Hurra – nu skal vi ikke overvåges mere?

Logningsdirektivet faldt i denne uge for EU-domstolen og er nu erklæret ugyldigt. Retten til privatliv tæller højere end myndighedernes hang til overvågning, men hvilken betydning får det for den danske logningsbekendtgørelse? Jacob Willler, direktør i Teleindustrien, Rikke Frank Jørgensen, forsker og PHD ved institut for Menneskerettigheder, og Octavia Jonsdottir, Direktør for SAFE, Securing Access for Free Expression, diskuterer fremtiden for logning. Og så ser vi naturligvis på HeartBleed, årtiers ondeste sikkerhedsbrist. Anders Kjærulff

2014-04-20 Overvåget – what do to?

Nu ved vi at vi er overvågede – hvad nu hvis vi ikke kan gøre noget ved det? Aflyttet er på besøg hos Mark Quist, der fra sit hjem på en gård langt ude på landet står for sikkerheden for en række danske virksomheder. Selve gården er fyldt med solceller, radio-netværk, geder, høns og heste og så er der heftigt overvåget med kameraer. Marks internetforbindelser er så sikre, at end ikke NSA ville kunne komme ind, uden hans alarm gik. For Mark var Edward Snowdens afsløringer en lettelse: Jeg havde ret, tænkte han. Men også en mulig katastrofe. For nu, hvor vi ved vi er under overvågning, hvad skal der så ske? Anders Kjærulff

2014-04-27 Lille Snowden, hvad nu?

Aflyttet har besøg af advokat Luise Høj, der i sin tid var med til at lægge logningsbekendtgørelsen til rette i Bruxelles og som nu har en plan for, hvordan vi får den lavet om. Vi har også Jens Monrad – teknisk ansvarlig for sikkerhedsfirmaet FireEye i Danmark i studiet, han fortæller om kineser-backet statshacking og om hvordan hans branche reagerede på Edward Snowdens afsløringer – og så har vi en telefon igennem til aktivist Peter Kofod, der rasende har set på TV fra Folketinget, hvor politikerne diskuterede muligheden for at give Edward Snowden asyl i Danmark. Anders Kjærulff

Maj 2014

2014-05-02 Agent-journalisten, registerloven og ‘DJ-hackeren’

Ken B. Rasmussens roman handler blandt andet om Se og Hør, men har pludselig fået hele folketinget til at diskutere overvågning, ny personlov og bedre budgetter til datatilsynet. Vi lykønsker og takker forfatteren, der tilgengæld fortæller om sit liv som agent-journalist og om kendislister på flere hundrede mennesker, inklusive statsministeren, hvis indkøbsvaner tikkede ind på smsere dagligt. Med i studiet er også jurist Claus Juul fra Amnesty, der ønsker registerloven tilbage i sin oprindelige form. Aflyttet har også talt med en københavns DJ, der er offer for ‘DJ-hackeren’, der har haft en bagdør ind i hundredevis af Jetsetkøbenhavneres computere, og med en række støtter til den svenske hacker ‘Anakata’, Gottfried Svartholm Warg, der stadig er varetægtsfængslet, anklaget for at have stjålet kørekortsregisteret fra CSC. Anders Kjærulff

2014-05-11 Cyberkrig – det nye terror-kort?

Cyberkrig findes ikke. Men vore politikere tror på det, og er her i Danmark smider vi millioner af kroner efter cyberkrigs-beredskab, der også skal kunne angribe andre stater. Forsker Jeppe Teglskov Jacobsen fra DIIS har netop udgivet ‘Kampen for en klar sondring i cyberspace’ vil gerne af med ordet CyberKrig – og mane til fornuft før hele nettet bliver militariseret og gennemovervåget. Vi ser også på NETS, det kontantløse samfund og hører om et program, der kan fjerne alle varemærkede ord fra dine netsider. Anders Kjærulff

2014-05-15 Konference på IT-Universitetet og Edward Snowden

“Overvåget”, en ny bog om Edward Snowden, har set dagens lys. I den anledning er Aflyttet taget på konference på IT-Universitetet i København. Her talte vi blandt andre med The Guardian-journalisten Ewen MacAskill, som har mødt Edward Snowden, medieforsker Rasmus Kleis og professor i forfatningsret, Jens Elo Rytter, som minder os om, at Danmark jo har sit eget NSA. Nå ja, og så er der i øvrigt lige en opfrisker på hele sagaen om Snowden – fra begyndelsen til i dag.

2014-05-25 Beskyttelse af data, cybersikkerhed og en ny IT- og teleminister?

Hvordan beskytter vi vores data i en tid med Se & Hør-skandale, fritflydende patientdata og masseovervågning? Jo, det kræver såmænd bare, at vi bygger alle vores digitale sikkerhedsprocedurer om fra bunden. Det mener ugens gæst, sikkerheds- og privacyekspert Stephan Engberg. Vi har også talt med Enhedslistens Pernille Skipper, der mener, vi skal have en IT- og teleminister, og Venstres Michael Aastrup, der er godt tilfreds med regeringens nye planer for vores cybersikkerhed. Du kan desuden høre om Blackshades, hackerprogrammet, som selv en 7. klasses elev ville kunne bruge. Anders Kjærulff

2014-05-29 Aflyttet Special: Sikkerheden i telebranchen

Hvor nemt er det at få adgang til oplysninger om, hvem du har ringet til hvornår? Journalisterne Rasmus Mark Pedersen og Ida Dalgaard afslører, hvor ringe sikkerheden i telebranchen. I dette Aflyttet-specialprogram er den vanlige vært Anders Kjærulff gæst, og kommenterer afsløringerne efterhånden som de bliver udrullet. Rasmus Mark Pedersen og Ida Dalgaard

Juni 2014

2014-06-01 Smuldrende privatliv, krigens sprog og Bilderberg-konferencen

Advokat Henrik Mansfeldt Witt fra Dansk IT råber ‘ALARM’ og kalder den nye lov om center for cybersikkerhed for en katastrofe og taler om sidste udkald før vi endegyldigt har mistet vores privatliv. Digter og tidligere soldat Mikkel Brixvold fortæller om at opfinde krigens sprog i ‘Så efterlades alt flæskende’, der udkommer på onsdag og så skal vi en tur forbi Bilderberg-konferencen ved hotel Mariott i København, hvor Ole Dammegard, journalist og konspirationsteoretiker, der vil tilbringe hele topmødet foran hotellet i håb om at afsløre den sande konspiration. Anders Kjærulff

2014-06-08 Adam O og logningsbekendtgørelsen

Tegneren Adam O. driver satiresitet yndigt.dk, hvor han ofte går efter politikernes hykleri om overvågning. I maj 2011 udgav han det dystopiske tegneseriealbum ‘Ruiner’, der har fået fornyet aktuelitet efter ugens ballade om logningsbekendtgørelsen – den er nemlig drivkraften bag Adam Os historie. Aflyttet har besøgt ham til en snak om det ultimative privatliv, støj på linierne og det internet, der engang lovede os så meget, men er endt med at kræve endnu mere igen.. Anders Kjærulff

2014-06-15 En busfuld privatliv og et folkemøde

Aflyttet følger med en række privatlivsinteresserede medborgere i en bus ført af Dagbladet information til Folkemødet på Bornholm og ser på Danmark som overvågningssamfund, post-Snowden. Anders Kjærulff

2014-06-20 NSA-CPR?

Aflyttet har besøg af en netop løsladt frihedsaktivist Lars Kragh Andersen, der nu er tiltalt for 10 forskellige forhold, blandt andet at have offentliggjort forsvarsminister Nikolaj Vammen og Statsminister Helle Thorning-Schmidts CPR-numre, der nu befinder sig på frihedsaktivisten.com – et website på Bermuda! Vi har også besøg af Ole Tange fra IT-politisk forening, der har lavet sig et ekstra sygesikringsbevis og er kommet til at tabe sit pas ind i en microbølgeovn og så kommer Henrik Molkte, journalist fra Information og fortæller om NSAs mulige samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste. Anders Kjærulff

2014-06-29 Overvågningssamfundet, Amnestys Panic-App og fælder til cyberkrigere

Anne Kirstine Smith Lygum, projektleder fra fonden Teknologirådet står for den danske del af surprise, en EU-undersøgelse af borgernes holdninger til overvågning – og hvad mener de egentlig? Der er nyt om Amnestys Panic-App til aktivister og så har vi besøg af een, der har holdt kryptoparty for den amerikanske kongres. Vi har også talt med firmaet NORSE-coorperation, der laver sikkerhed for store firmaer ved at lure cyberkrigere i fælder. Anders Kjærulff

Juli 2014

2014-07-06 Propaganda og Ukrainekrisen

Aflyttet taler med Thomas Elkjer Nissen, Militæranalytiker ved forsvarsakademiet om et mystisk brev, vi har modtaget via vores Secure Drop, et brev der handler om Ukraine-krisen og som måske ikke kommer fra dem, vi tror. Vi taler også om Ukrainekrisen generelt, om psykologisk krigsførelse og propaganda. Anders Kjærulff

2014-07-13 ECHELON REVISITED PART 2

Journalist Bo Elkjær fra dr.dks undersøgende databaseredaktion har før været gæst i aflyttet. Her har han talt om ECHELON, NSAs masseovervågningssystem anno 2002, et system der idag har bunker af nye navne so PRISM, Xkeyscore, SqirkyDolphin og Tempora. DR har netop afsløret at Danmarks samarbejde med USA om efterretning går langt tilbage, men ingen har reageret. Står vi her igen og taler om overvågning om 10 år? Anders Kjærulff

2014-07-20 Der var engang en terrorlov

Advokat og formand for retspolitisk forening, Bjørn Elmquist, var med i 2002 da Danmark fik sin første terrorlov. Men hvad skete der egentlig dengang, hvilke rettigheder røg ud med badevandet og kan vi nogensinde vende tilbage til tiden før 11. september? Anders Kjærulff

2014-07-27 INDHENTER

Aflyttet taler med journalist, forfatter og tidligere ansat i forsvarskommandoen Morten Buschmann om at være facineret af spionages hemmelige verden og om hvordan man researcher på en roman om FE og NSA. Anders Kjærulff

August 2014

2014-08-01 Trenchcoat-kragerne i træet

Andrea Hejlskov er forfatter til bogen ‘Og den store flugt’, og har siden hun var 9 år gammel vidst hun og hendes familie var under overvågning. Hendes onkel er nemlig Niels Holck, idealist, våbensmugler og anklaget for terrorisme i Indien. Andrea Hejlskov voksede derfor op med med bevidstheden om, at der var agenter alle steder, også i s-toget, og at telefonen var aflyttet konstant. I dag, efter NSA-afsløringerne, er resten af verden på omgangshøjde med hende – hør hvad hendes råd er til os, der bor i overvågningssamfundet. Anders Kjærulff

2014-08-08 Når lægen arbejder i glashus

Ministeriet for sundhed og forebyggelse vil nu kræve at lægerne indrapporterer diagnoser til regionerne, angiveligt for at kunne kontrollere lægerne for snyd.
Men der er en anden dagsorden bag, mener Læge Trine Jeppelsen, der står bag et høringssvar, underskrevet af 1200 kolleger: Staten ønsker nemlig at dele patienternes data og diagnoser med lægemiddelindustrien, for at skabe vækst, men i den beregning ryger lægernes tavshedspligt og patienternes retssikkerhed, mener hun.
Hun sekunderes af Jesper Lund fra IT-politisk forening, der advarer mod store databaser med følsomme data. Og så kan du møde Nick Briz, der har en model man kan forlade Facebook på…tror han nok.

2014-08-15 Will the real Kim Aarenstrup please stand up?

Kim Aarenstrup er centerchef for rigspolitiets center for cyberkriminalitet og havde knapt tiltrådt sin stilling før han selv blev offer: En munter sjæl kopierede hans Twitterprofil og lavede en række aftaler – blandt andet med AFLYTTET, i hans navn. Vi har nu fået den rigtige centerchef i studiet til en snak om sikkerhed og risiko i et gennemdigitaliseret samfund. I anledning af krigen i Gaza ser vi nærmere på Iron Dome, Israels missilforsvar, der er ekstremt populært i hjemlandet fordi de skyder 86 procent af Hamas’ raketter ned. Anders Kjærulff

2014-08-24 Sex, Løgn og WikiLeaks + ansigtsgenkendelse

Mandag meldte Julian Assange fra WikiLeaks kryptisk ud: Jeg forlader snart den Ecuadorianske ambassade Men intet om hvordan. Han har nu siddet der i to år, og har været på flugt i 4. Men hvordan gik det så galt? Vi gennemgår den farverige forhistorie der handler om Sex, Løgn og WikiLeaks. Og så skal det handle om ansigtsgenkendelse: Hvor god er den software egentlig efterhånden? Hvor sidder den? Og hvad kan vi vente os i fremtiden. Anders Kjærulff

2014-08-29 Flere kameraer – men ikke på politiet?

Thorkild Fogde, politidirektør ved Københavns Politi og Lea Bryld, Chef for center for Sikker By er i studiet og taler for flere overvågningskameraer, mens overvågningsforsker Peter Lauritsen tilgengæld gerne så en mere demokratisk løsning: Lad poltiiet filme sig selv. Hør også forfatter Priya Basil fortælle om, hvorfor al menneskelig udvikling behøver glemsel og om problemerne med vores alt-huskende digitale dobbeltgænger. Anders Kjærulff

September 2014

2014-09-05 Vrang-forestillinger i en overvågningstid?

Joel Gold er psykolog og har sammen med sin bror Ian observeret en ny lidelse: The Truman Show Dellusion. Mennsker der har den, tror de er hovedpersoner i et realityshow og at alle omkring dem er skuespillere. Lidelsen breder sig hastigt i en verden af NSA-overvågning og realityshows. Vi har også besøgt udstillingen Stasi Secret Rooms, i Nikolaj Kunsthal i København og så taler vi med anklageren i CSC-hackersagen. Anders Kjærulff

2014-09-12 Aflyttet Ekstra: Jacob Appelbaum og hackingen af CSC’s mainframes

Den amerikanske aktivist og hacker Jacob Appelbaum vidnede i Retten på Frederiksberg i sagen om hacking af CSC’s mainframes. Aflyttet – og et mindre kobbel af journalister – omringede ham efter retsmødet. Han fortæller om sit syn på sagen mod de to tiltalte, anklagemyndighedens mangel på tekniske forståelse og hvorfor han mener, at den svenske tiltalte og Pirate Bay-grundlægger bør betragtes som en politisk fange.

2014-09-12 DATAFÆLLESSKAB, hackersagen fra CSC og politiets nummerpladescannere

Sendt 14-09-2014. Mikkel M. Mortensen er sammen med ligesindede igang med at bygge et DATAFÆLLESSKAB, der skal være fri for overvågning og sporing af brugerne, vi er i retten og følger med i hackersagen fra CSC, vi taler med enhedslisten om et urealistisk lovforslag, der skal få regeringen til at sige andet end ‘ikke ulovlig’ og ‘ingen grund til at tro’ og så fortæller vi om dansk politis nye nummerpladescannere og om fremtiden for totalovervågning af borgerne. Anders Kjærulff

2014-09-21 NSA vs Danmark?

Hacker og sikkerhedsekspert Jacob Appelbaum mener politiet spilder tiden i CSC-hackersagen, når NSA begår en forbrydelse mod Danmark hvert millisekund, forfatter Cory Doctorow tror markedet løser vores problemer, Edward Snowden forklarer hvordan man Xkey-scorer New Zealands befolkning uden at kalde det masseovervågning, Neal Z mener ikke NSA gør noget forkert og gæst Niels Bertelsen, formand for PROSA blæser til kamp for digitale rettigheder – NU! Anders Kjærulff

2014-09-26 Cybertruslen mod DK, dansk it-sikkerhed og sølvpapirshatte

Er cybertruslen mod Danmark reel og er dansk it-sikkerhed i fare? Chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen melder klart ud i Aflyttet, der også har besøg af advokat Rasmus Paludan, der deler røde kort ud, man kan give til politiet. Og så er vi på kunstudstilling for sølvpapirshatte – Kunstner Niels Bonde er aktuel med Tinfoil Helmet, en kommentar til overvågningssamfundet der kan ses på galleri Martin Asbæk. Anders Kjærulff

Oktober 2014

2014-10-03 FORSIKRET, FORRÅDT og FORFLYTTET

Forsikringsselskaberne vil overvåge din bil med apps og GPS bokse der måler hvor mange G du trækker, hvor hurtigt du kører og hvor du er, lægerne skal diagnosekode alt du gør og deler, i øvrigt ulovligt, med regioner og sundhed.dk og i Roskilde sidder en mand, og prøver at flytte sig selv tilbage fra Hvidovre, efter at have fået stjålet sin identitet. I studiet: Lise Agerley, kommunikationsdirektør hos Alka forsikring, Pelle Martin Smidt, direktør Next forsikring og praktiserende læge Trine Jeppesen. Anders Kjærulff

2014-10-12 Ransaget uden dommerkendelse, CSC-hackersagen og digital post

Svend Pedersen fik besøg af politiet og sit hjem ransaget uden dommerkendelse, fordi frihedsaktivist og eksbetjent Lars Andersen havde fået optaget en video i hans have. Vi har også besøg af sikkerhedsekspert Jens Monrad og Ole Tange, bestyrelsesmedlem i IT-politisk forening til en længere snak om CSC-hackersagen, der nu går ind i sidste fase, Shellshock og andre ZERO-day sårbarheder, samt spionsoftware på Hong-Kong Demonstranternes mobiltelefoner. Og så taler vi om DIGITAL POST – alle danskere skal have det, men er det egentlig sikkert?. Anders Kjærulff

2014-10-19 Internettet glemmer aldrig: The snappening

Når sociale medier bider een bagi. Jens Monrad, fireeye og Gry Hasselbalch fra Medierådet for børn og unge giver deres bud på sikkerhed. Vi fejrer også Ada Byron dag og så er ungereporterne på gaden og tale med almindelige mennesker om opførsel på nettet. Anders Kjærulff

2014-10-26 Kropskamera i dit DeepFace?

Malte Warburg Sørensens venner fra Palæstina, Myanmar og Tanzania blev auto-tagget med navn på Facebook, uden Malte havde bedt om det. Vi taler om Facebooks ansigtsgenkendelse, ‘DeepFace’ og hvorfor det bør bekymre os. Reporter Sune Fischer fra Ekstra Bladet fortæller om fatale telefonaflytninger, vi har talt med den argentinske kunstner Axel Straschnoy om hans ‘Notes of the double agent’, der blandt andet handler om den tidligere CIA-chef James Jesus Angletons forhold til poesiens dobbelttydighed. Desuden har Aflyttet fat i Pernille Skipper fra Enhedslisten, der pludselig er blevet varme på kameraer, bare de sidder på politiet. Anders Kjærulff

2014-10-31 CSC-hacket og data der forsvandt

I denne uge faldt der dom i sagen om CSC-hacket, hvor en 21-årig dansker og den svenske aktivist og hacker Gottfried Swartholm Warg stod anklaget for at have brudt elektronisk ind i amerikanske Computer Sciences Corporations danske afdeling. De, der er trængt ind, har kopieret hele kørekortregistreret, CPR-registeret og store dele af Schengenregisteret og de data er sidst set på en server i Iran før de forsvandt ud i det blå digitale hav.

Siden sidste år har Warg og den 21 årige dansker siddet varetægtsfængslet og nu er dommen faldet; de er skyldige og har fået hhv. 6 måneder og 3 1/2 års fængsel samt en udvisning.

Aflyttet taler med Wargs advokat og vi har en reportage fra retten i Frederiksberg, hvor der siden starten har været et stort publikum på, og så forsøger vi sammen med Poul Henning Kamp, Peter Kofod og Peter Kruse at analysere os frem til, hvad man kan lære af denne sag – og ikke mindst; Hvordan danskernes følsomme persondata egentlig har det efter indbruddet?

November 2014

2014-11-07 CSC – Krypto og den digitale post

Aflyttet taler hackersag med professor på Copenhagen Business School Kim Normann Andersen og sikkerhedsekspert Jacob Wolffhechel og kryptering som værktøj med Peter Toft og Sidsel Jensen fra drivingIT, konference med stort privacy-spor. Vi taler også med realitystjernen Sandy Esko, der er træt af 9-årige på nettet og så møder vi en glad Ole Tange fra IT-politisk forening, der netop er sluppet af med sin digitale postkasse – ved at få lov til at strege et et ord ud i en fritagelsesblanket.

2014-11-16 Snowden-o-rama og kryptoparty

I denne uge har der været premiere på instruktør Laura Poitras film om Edwards Snowdens vej til whistleblowing og exil i Rusland. Aflyttet taler med Laura Poitras og journalist for Information, Henrik Moltke, der også arbejder for Poitras, og så har vi mødt en række premiere-gæster. Aflyttet tager dig også med til kryptoparty med en anden af filmens medvirkende, hackeren Jacob Applebaum. Anders Kjærulff

2014-11-21 Aflyttet på sikkerhedsmessen SECTECH

Sikkerhed frem for alt? Kropsgenkendelses-systemer, der måler om du har Ebola? Fikse nye låse, der virker med din iPhone? Aflyttet er på sikkerhedsmessen SECTECH i København for at se på det nyeste gear til at beskytte os mod alt det farlige i hele verden, sammen med direktør i sikkerhedsbranchen Kasper Skov Mikkelsen.

2014-11-30 REGIN, DETEKT og alle registrene

Nyt overvågningsmalvare er på fri fod, REGIN, hedder det, men tilgengæld er Amnesty International på banen med et modspil DETEKT. Vi har besøg af Peter Schøtt fra Symantec, Trine Christensen fra Amnesty og advokat Casper Christiansen fra Justitsia, der er stærkt bekymret for indkomstregisteret og databeskyttelsen i Kongeriget. Anders Kjærulff

December 2014

2014-12-07 Adgangskontrol og porno på engelsk

Vi går i seriøst adgangskontrol-nørd-mode til konference om login-systemer sammen med David Simonsen, WAYF og taler om nemID vs. OpenID og UMA, og så giver filosof Peter Kemp digitaliseringen som sådan en på bærret og sammenligner den obligatoriske digitale post med tyskernes besættelse af Danmark. Og så er Englands magthavere endnu engang ude med riven efter pornografi – vi taler SexCrime med Nicholas Barbano. Anders Kjærulff

2014-12-14 Rejsekortet, fingeraftrykket og statens arkiv med ulovlige data

I sidste uge blev det foreslået, at RIGSARKIVET skal bevare de data, der er indsamlet om danske patienter hos deres praktiserende læger gennem de sidste syv år. Data er ellers ifølge datatilsynet indsamlet uloviigt, uden samtykke fra patienterne og skal principielt slettes. Læge Trine Jeppesen forstår ikke hvorfor data skal bevares og råber nu vagt i gevær: Vi må have tilliden tilbage til systemet og tavshedspligten skal respekteres. Et andet system, der er til konstant debat, er Rejsekortet, der nu har fået kniven på struben af transportminister Magnus Heunicke. Igen. Rejsekorthacker Christian Panton ser tilbage på et langt og tvivlsomt forhold til et produkt, der bare ikke vil virke ordentligt og som fra starten af har været designet som groft privatlivskrænkende. Og så er Konservative fremme og kræve at alle danskere skal i forbryderalbum: De vil sammen med DF have alle danskeres fingeraftryk i en database så politiet kan søge i den. DF vil faktisk gå endnu videre – de vil have et landsdækkende DNA-register. Niels Elgaard fra IT_politisk forening kalder det STASI-tankegang. Anders Kjærulff

2014-12-21 DIGITALISERINGENS BLØDENDE SÅR

Danmark er blevet værre end det tidligere Østtyskland. Vi er ekstremt ineffektive fordi digitaliseringen er slået fejl og er endt som en kontrolmaskine og en massiv styrkelse af centraladministrationen. Aflyttet blander gift i julegrøden i et interview med IT-sikkerhedsekspert, Iværksætter, innovatør og forsker i sikkerhed Stephan Engberg, der tager nemID, Digital Post, Rejsekortet og regeringens sikkerhedsplaner under kyndig og ukærlig behandling. Anders Kjærulff

2014-12-28 CRYPTO-LAND del 1 – Sikkerhed og privatliv?

“Hvordan sikre jeg min e-mail, hvilken udbyder af mailserver er sikker, brug af pgp og sådan. Jeg kunne godt tænke mig at komme igang med det, men synes det er et stort område og svært at få startet. Tror mange strander her” Sådan skriver en lytter til AFLYTTET og derfor taler vi computersikkerhed og værktøjer med Gry Hasselbalch, Medierådet for børn og unge, Henrik Kramshøj, Whitehathacker og sikkerhedspecialist og Alexander Andrew Mills, Gymnasieelev gennem to programmer. I den første udgave fyger det med svære ord og begreber – hvis du misser nogen af dem, kan du besøge aflyttet.dk – hvor vi lægger en guide til bedre sikkerhed og links den software vi taler om. Anders Kjærulff

Januar 2015

2015-01-04 CRYPTO-LAND del 2 – De asociale medier?

“Efter en udsendelse hvor I talte om Facebook Messenger som en farlig trojansk hest, slettede jeg den omgående fra min ipad. Men en masse af mine venner bruger den, så kan I bekræfte at det er topfarligt, eller er det ok på lige fod med resten af nettet?”, spørger en lytter AFLYTTET via en mail. Vi tager flere lytterspørgsmål sammen med Gry Hasselbalch, Medierådet for børn og unge, Henrik Kramshøj, Whitehathacker og sikkerhedspecialist og Alexander Andrew Mills, Gymnasieelev. Dette er det andet af to programmer, og de er begge fyldt med ord og begreber, der kan være svære at huske – hvis du misser nogen af dem, kan du besøge aflyttet.dk – hvor vi lægger en guide til bedre sikkerhed og links til den software vi taler om. Anders Kjærulff

2015-01-09 Snowden og den lidt for smarte by?

DR1 sender tirsdag aften en dokumentar om Edward Snowdens flugt fra Hong Kong til Moskva – vi taler med dokumentarist Poul-Erik Heilbuth, om at få en meget mystisk telefonopringning før han besøgte Julian Assange, og om hvordan Snowden har forandre hans syn på privatliv. Vi gennemgår det store hack mod SONY – hvem stod bag og hvad kan vi lære af det. Og så taler vi om Smart Cities, eller rettere: Lidt for smarte byer. Vidste du f. eks. at din telefon bliver sporet automatisk og uden du har givet lov, når de passere gennem Københavns Lufthavn? Og vil du finde dig i, at det i fremtiden vil være sådan overalt? Liv Holm Carlsen, uddannet cand. comm fra Roskilde Universitet med speciale i ’smart cities’ og privatliv, kalder planerne for København som smart by for en Facebook model, hvor borgerne er varen.

2015-01-16 Bevar Ytringsfriheden – overvåg alle?

I ugen efter terroranslaget i Paris, har politikerne overbudt hinanden med indgreb i meddelseshemmeligheden og øgede resourcer til politi og efterretningstjenester. Herhjemme genopstod sessionslogning hos justitsministeriet den selvsamme dag som fire tegnere blev myrdet, og i England vil Camaron forbyde al kryptering. Men vil det hjælpe? Aflyttet har besøg af Jacob Mchamgama fra tænketanken Justitsia og sikkerhedsekspert og programmør Jakob Rattenborg Wolffhechel. Vi ser også på, om cybersikkerhed bør ligge hos efterretningstjenesterne. I Norge samarbejder politi og efterretningstjenester med privatlivsfolk fra univeristeterne, og de vil gerne samarbejde med hele norden, så vi kan bevare og forsvare vores velfærd. Og så er der deprimerende nyt om et grimt hul i GSM-telefonisystemet.

2015-01-23 Black-Phone, privatliv og sagen mod Facebook

Aflyttet er til CPDP2015 konference i Bruxelles. Her taler vi status på privatliv i Europa med Digital Rights og med professor Ian Brown, og vi skal høre hvordan den jurastuderende Max Schreems, kæmper mod et Facebook, der deler din data med hver mand og NSA. Og så har vi talt med direktøren for BLACKPHONE, verdens mest aflytningssikre telefon til almindelige brugere p.t.

Februar 2015

2015-02-01 Mobilaflytning, ransomware og Barrett Brown

Vi har besøg af journalist Matias Seidelin fra Jyllandsposten, der er stødt mod en tavshedens mur hos politikerne, der ikke vil svare på om politi eller PET anvender masseovervågning af mobiltelfoner. Kun under ‘nødret’ siger de, og så kan man ikke få mere at vide. Peter Krogh har også ramt muren, hans computer blev fjernkrypteret og han mistede seks års famliefotos og 20.000 stykker musik. Cyberkrigskorrespondent NIX er tilbage med en kommentar om fængslingen af journalist Barret Brown – og så er der lidt fra vores egen verden: Aflyttet har vundet en Databeskyttelsesdagens Pris 2015. Anders Kjærulff

2015-02-06 Google, Singulariteten og SKYNET

Den britiske journalist og forfatter Nafeez Ahmed har fulgt sporene efter The Highlands Forum, en tilsyneladende uafhængig tænketank, der viser sig at bestå af folk fra forsvarsministeriet med kontakter langt ind i den amerikanske centraladministration og finansverden – alle med en fælles interesse i at styre verden, især den elektroniske. Her kommer Google og Facebook under anklage sammen med et forsvarsministerium, hvis fremtidsdrømme i stigende grad ligner et SKYNET pakket ind i singularitets-teori.

2015-02-15 LOGNING, SAMSUNG, SIKKERHED og SWATTING

LOGNING: Vi vil vide hvor du er – hele tiden. SAMSUNG: Når dit TV bliver en teleskærm. SIKKERHED: Får man kun, hvis det ikke er på nettet. SWATTING: Når internettet kommer hjem til dig med skarpladte pistoler. Aflyttet med: Henrik Chulu, bit bureauet, Søren Pold – Århus uni, Jens Monrad, Fire Eye. Anders Kjærulff

2015-02-20 TERRORPAKKEN og Den Balancerede Sikkerhed

Aflyttet gennemgår regeringens nye terrorpakke og Danmarks nuværende cyber-sikkerhedssituation sammen med Jesper Lund, IT-politisk forening og Johns Foley fra COPTIS. Og så får vi en reportage fra Mexico om historien største bankrøveri du aldrig har hørt om og som endnu ikke er opklaret ved sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Marts 2015

2015-03-01 Censur, løgn og cyberkrig

Halvdelen af alle danskere overvejer en pause fra internettet og en trediedel af os lyver for de sociale medier. Hvor ender vi med det? Imens har google bestemt sig til at forbyde alle blogs med nøgenhed og politikerne er gået amok med en terrorpakke til 970 millioner kr. imod al sund fornuft. Og så er cyberkrig ikke nær så farlig, som de siger – ihvertfald er det os, der kommer til at vinde! I studiet: Morten Efferbach, nordisk direktør Symantec og Nicolas Barbano, filmanmelder, kulturformidler og filmproducent. Anders Kjærulff

2015-03-06 AFLYTTET UDEN DOMMERKENDELSE

Vi taler terror-retsstat med Jørn Vestergaard: Vi vender den ulovlige DAMD-database, der nu er havnet i Rigsarkivet med Thomas Birk Kristiansen og Kulturminister Marianne Jelved. Og så tager vi rejsekortet frem igen sammen med Christian Panton fra engang i 2013, kun for at se, at intet har ændret sig.

2015-03-15 Danske Anonymous , hackeri og terror

Den 23. juli 2012 blev fagforeningen 3f hjemmeside blokeret af hackere. Det gik blandt andet ud over dagpengeudbetalingerne, og da 3f samtidig var involveret i Vejlegaard sagen, var det nærlæggende at trække en forbindelse. Angrebet blev angiveligt udtænkt og startet af en enkelt mand, men på mandag den 16. marts står seks medlemmer af dansk Anonymous tiltalt for at have begået hacket. Aflyttet har mødt en af de tiltalte til en snak om anonymous i Danmark, hackeri, og om at leve sit liv i cyberspace. Simon Davies, borgerretsforkæmper og tidligere leder og stifter af Privacy International er i Danmark – vi taler med ham om terror i Danmark og om hvorvidt vi gør alt det forkerte. Anders Kjærulff

2015-03-20 Registermaskinen, rigsarkivet og sin fars søn

Aflyttet taler rejsekort-registre og det at have noget at skjule med Christian Panton, vi giver en totaltabsurd mellem-status på sagen om den ulovlige og bevaringsværdige database DAMD og så har vi en samtale med Arne Christensen, søn af en SOE-agent, der under 2. verdenskrig skulle lave organiseret terror i Danmark.

2015-03-27 DAMD og CSC-hackersagen revisited

I april måned går Gottfried Swartholm Wargs ankesag i gang – han blev dømt 3 1/2 års fængsel og udvist af Danmark for bestandig for sin rolle i danmarkshistoriens største hackersag mod CSC, hvor blandt andet kørekortregisteret, kriminalregisteret og cpr-registeret blev downloadet.

Men professor David Thaw fra Yale, ekspert i computerkriminalitet, mener ikke beviserne i sagen er helt fine i kanten – faktisk ville flere af dem ikke holde i en amerikansk retssal. Det glæder Wargs forsvarer Luise Høj som vi har i studiet.

Vi taler også om sagen med sikkerhedsekspert Jakob Rattenborg Wolffhechel, der netop nu befinder sig på Cadillac Hotel i Cambodia, hvor Warg i sin tid blev anholdt.
Og så ser vi på ugens store DAMD-skandale – hvor forskerne nu er kede af at DAMD er lukket og skal ligge i rigsarkivet, uden at de får mulighed for at tilgå data og bruge det til forskning.

April 2015

2015-04-05 Intelligente elmålere og DAMD

Inden 2020 skal alle danskere have nye, intelligente elmålere, der kan fjernaflæses og sende data tilbage til værket. Men det er ikke alle der synes det er en god ide. Elinstallatør Jørgen Steffensen har nægtet gennem lang tid, og nu truer elværket med fogeden. Og så der endnu en runde om DAMD – nu med videnskabsmand og patient. Anders Kjærulff

2015-04-10 Spionerende elmåler, kryperet emailsystem og CyberKalifatet

Smart Elmåler, der spionerer? Vi fortsætter historien om elinstallatør Jørgen Steffensen, der nu har måttet overgive sig til sit elselskab efter trusler om Kongens Foged, og spørger Jesper Lund, IT-politisk forening og Datalog Christian Panton om det nu ER så farligt som han tror? Vi ser også på et nyudviklet kryperet emailsystem, Ghostmail, taler om penisfotos og Edward Snowden, vender DAMD-sagen igen og prøver at finde ud af, hvordan CyberKalifatet har fået fat i franske soldaters pas og hacket den franske TV-station TV5Monde.

2015-04-19 SMARTE BYER, FE og CLOUDEN

En ændring af Loven om Forsvarets efterretningstjeneste er i høring – Jesper Lund fra IT-politisk forening udlægger teksten af lovforslaget, der indebærer helt nye ‘dommerkendelser-light’ og mulighed for massiv overvågning af borgere i udlandet af FE. Martin Brynskov, professor på Århus Universitet og formand for tænketanken ‘Fremtidens digitale byer – for og med mennesker” ser store muligheder og store farer forude – det er er nu vi skal tage debatten, hvis vi ikke skal ende som en hightech-udgave af DDR. Og så har vi besøgt ejeren af danmarks mest NSA-sikre cloud-løsning, Brian Bjerring-Jensen fra Skandiacloud ApS, og han giver gerne råt for usødet til nutidens magthavere. Anders Kjærulff

2015-04-26 Når fjenden vinder licitationen

Kinesiske Huawei står for TDCs nye 4g mobilnet – men kan vi holde deres spioner væk fra følsomme oplysninger? Og hvad så egentligt med de NSA-støttende amerikanere, der driver CSC? VI taler med John Foley, uddannet militærteknisk- og sikkerhedsofficer med it- og cybersikkerhed som speciale og tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han suppleres af Peter Ulrik Schjøtt, sikkerhedsekspert fra antivirusfirmaet Symantec, der har nye tal om angreb mod danske virksomheder. Og så skal vi se på Danmarks største hackersag igen: Gottfried Swartholm Wargs ankesag er gået igang, han har fået 3 1/2 års fængsel for at hacke CSC, men nægter sig stadig uskyldig. Vi taler med hans forsvarer og med Meelis Kuldala, stifter af Free Anakata-bevægelsen, der pludselig selv kom politiets kløer, da Obama besøgte hans hjemland, Estland. Anders Kjærulff

2015-04-30 PROSAs kamp mod overvågningssamfundet

Forbundet af IT-professionelle, PROSA, har gennem mange år ført kamp mod overvågningssamfundet – i år til 1. maj i fælledparken er der således en cryptobod hvor man kan få sikret sin telefon eller sin bærbare, men PROSA er også igang med at bekæmpe logningbekendtgørelsen, Smarte Byer og DAMD. Vi har forbundsformand Niels Bertelsen og IT-poltiisk rådgiver Ole Tange i studiet. Og så kan du møde David Thaw, adjunkt ved Pittsberg University og forsker i computerkriminalitet – han mener endnu ikke vi har ordentligt lov og ret på nettet, men det er på vej.

Maj 2015

2015-05-08 Er demokrati og overvågning modsætninger?

Kresten Bjerg, blogger og kommmunikationsrådgiver, Michael Aastrup-Jensen, It-ordfører fra Venstre og Jesper Lund, It politisk forening, taler om terrorlove, filterbobler og den uhellige alliance mellem overvågningsstat og firmaer.

2015-05-17 Penge og overvågning

Regeringen har foreslået, at pr. 1. januar 2016 skal det ikke længere være en pligt for udvalgte butikker at modtage kontanter, det gælder i første omgang restauranter, tøjbutikker og tankstationer. Men hvad betyder anonyme kontanter i et overvåget samfund og hvor er vi på vej hen? Aflyttet taler med forfatter, økonom og filosof Ole Bjerg fra Center for ledelse på CBS. Anders Kjærulff

2015-05-22 At holde øje med PET og FE

Tilsynet med efterretningstjenesterne blev nedsat sidste år og er netop kommet med deres første rapport om PET og FEs noget lemfældige forhold til især sletning af informationer om borgerne. Aflyttet har fået et stærkt overvåget interview med formanden for tilsynet, landsdommer Ulla Staal om arbejdet med at kontrollere noget, der er hemmeligt, om sletning, der åbenbart er svært og om rådata, der er et kapitel for sig.

Vi har også mødt den australske kunstner Stelarc, der arbejder på at kunne aflytte…..sig selv! Det er helt bogstaveligt, han har nemlig fået indopereret et ekstra øre på sin arm! Øret er skabt af hans egne stamceller og på længere sigt skal det udstyres med en mikrofon og en trådløs internetforbindelse, så folk udefra, eller agenter, som han kalder dem, kan logge på ham og lytte med.

https://aflyttet.dk/radata-og-kunstige-orer/

2015-05-31 DAMD, NSA og den visionære tavshedpligt?

Vi samler op på sletningen af DAMD-databasen, der måske alligevel slet ikke er spor væk og som stadig spøger på læge Trine Jeppesens server. Jens Chr. Monrad fra FireEye forklarer hvorfor Sundhedsdata er så attraktive for hackere og Kinesere og Jesper Lund fra IT-politisk forening giver et overblik over hvor NSAs masseindsamling af data egentlig står henne i kongressen. Og så har vi nyt om Aflyttets netop opgraderede Secure Drop. Anders Kjærulff

Juni 2015

2015-06-07 Overvågningsvalgkamp, kildebeskyttelse og NSAs hackerjagt

Aflyttet har inviteret Karen Melchior(R) og Rolf Bjerre fra Alternativet i studiet for at tale om ITpolitik og overvågning, to temaer, der ikke er med i valgkampen. Vi har også besøg af Camilla Høj Eggers, nyuddannet journalist med et speciale om meget besværlig digital kildebeskyttelse i baglommen, og så har vi talt med Snowden-arkiv-bestyrer Henrik Moltke, der har fået sit navn på forsiden af New York Times efter at have fundet endnu et dokument om NSAs overdrevent omfattende jagt på hackere. Anders Kjærulff

2015-06-12 Overvågningsvalgkamp og crypthomatic

Kåre Traaberg Smidt fra Venstre og Pernille Skipper fra Enhedslisten taler overvågningssamfund, ytringsfrihed og kritisk infrastruktur, vi får en rapport fra CSC.-sagen ved Peter Kofod, og så er der esklusivt interview med stifteren af verdens vigtigste matematiske fabrik, Crypthomatic, professor Peter Landrock, der mener vi har ret til at føre en helt fortrolig samtale på nettet, uden at nogen kan lytte med.

2015-06-19 Korruption, hackersag og den forsvundne klumme

Er it-danmark korrupt? Ja, mener direktør Mogens Nørgaard, der skrev en klumme om det i Computerworld, en klumme, der blev pillet af igen, men nu er i omløb på nettet. Vi har også besøg af journalist Henrik Rasch, der følger ATEA-sagen tæt og så gennemgår vi slutningen på CSC-hackersagen, der endte i landsretten i onsdags.

2015-06-28 SIKKERHED OG ONDSKAB

Der er onde mennesker i verden. Nogen af dem ved, det er pærenemt at hacke dit hjem. Andre kender dine patientjournaler og hvis du har brugt et kreditkort i en billetautomat, kan du heller ikke føle dig sikker. Vi taler sikkerhed med Jens Chr. Monrad fra FireEye, David Jacoby fra Kaspersky Laps og Inbar Raz fra PerimeterX. Og så tager vi en sidste tur omkring en mand, der engang troede der var sikkert på toppen, lige til den franske efterretningstjeneste konspirerede mod ham, manden hedder Dominique Strauss Kahn og han er netop frikendt for alle anklager mod ham – det tog fire år, og han mistede alt. Anders Kjærulff

Juli 2015

2015-07-05 Privacy by design: Vejen ind i fremtiden?

Aflyttet har sat innovationsstrateg Stephan Engberg i stævne i Københavns magtcentrum omkring Christiansborg til en alvorlig snak om digitaliseringens grundstødning, de smuldrende rettigheder for borgerne og den lukrative vej ud af klemmen

2015-07-12 Kan Stasi-Agenter pletvaskes?

Forfatter Mikael Buschs seneste bog, ‘Lenz – Stasiagenten der blev fanget af fortiden’ blev af en anmelder beskyldt for at ‘pletrense’ en dansk STASI-agent, det er forfatteren ikke enig i, for historien handler dybest set om, at mennesker kan forvandle sig. Vi forsøger at forstå en STASI-agent fra Danmark. Anders Kjærulff

2015-07-17 FRONTEX og de overvågede grænser

Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har gennem lang tid fulgt med i, hvordan EU håndtere de mange flygtningen, der prøver at komme ind i Unionen, især fra Afrika. Hvorfor er det endt som det er – og hvad kommer vi til at se i fremtiden?

2015-07-26 Stasiovervågning når os ikke til sokkeholderne!

Aflyttet møder Sofus Albertsen, ansat ved CPH Business og kandidatstuderende ved ITU. Han ser det som sin personlige opgave at gøre sine venner opmærksomme på, hvor overvågede de er. Anders Kjærulff

August 2015

2015-08-02 Stalin ville elske mobiltelefoner

Aflyttet har talt med Richard Stallmann, manden bag GNU-linux, aktivist og skeptisk overfor alt, der prøver på at spore og identificere ham – og så har vi plads til et eftersyn på terror, nysprog og efterretningtjenester ved Simon Davies fra CODE RED.. Anders Kjærulff

2015-08-09 Hvor er mine data?

Emilie Kieding Rssmussen fra Politiken har sommeren igennem forsøgt at få indblik i de data, staten, Facebook, Google, Rejsekortet og alle de andre gemmer om hende – Hør om hendes rejse gennem dataland – og hvad hun har lært. Vi har også besøg af Per Andersen, Direktør Dansk IT, og Nils Bertelsen fra PROSA, der efterlyser initiativer fra Staten – er der nogen hjemme? Og så har vi besøgt redaktionen bag #FRIADGANG på Ekstra Bladet, der besøger grædende danskere, der bliver beluret gennem egne kameraer og harddiske. Anders Kjærulff

2015-08-16 Echelon 2.0

90 % af alle danskere føler, de bliver overvåget ifølge ny undersøgelse – hvad gør vi? Hvad betyder det at HackingTeam er blevet hacket? Og hvad mistede vi, da debatten om Echelon døde efter 911? Gæster Jesper Lund, formand IT-politisk forening, Jens Chr. Monrad fra FIreEye og Klaus Kvorning Hansen, formand for DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer. Anders Kjærulff

2015-08-23 Forbyd VPN og giv faste adresser?

Hvad skal man gøre ved almindelige danskere, der bruger pirattjenesten POPCORNTIME? Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film, mener der skal skrappere midler til og er kommet med seks forslag til at stoppe pirateri. Der er bølgegang i studiet når han diskuterer fuldt ansvar for al brug af internetforbindelse, tvungen fast ip og forbud mod VPN med Ole Tange fra PROSA og sikkerhedsekspert Jakob Wolfhechel. Aflyttet ser også på hacket mod ashleymadison.com og vi taler med Gitte Seeberg om masseovervågning og skat bag hækken. Anders Kjærulff

2015-08-28 “Vi pillede mikrofoner ud af væggen hver morgen”

Michael Soussan var programkoordinator i den største humanitære operation i FN’s historie, det såkaldte Olie for mad-program, hvor man forsøgte at lade Saddam Hussein sælge olie uden at kunne købe våben for pengene. Det gik som bekendt ikke så godt, projektet blev gennemkorrumperet, og midt i det hele stod Michael, der endte som Whistleblower og medigangsætter af en undersøgelse, der fik skeletter til at rasle ud af skabene i et FN fyldt med returkommision, intriger og spionage.

Aflyttet har talt med den danskfødte journalist og forfatter, der står bag bogen “bedrageri for begyndere” – en samtale om kynisme versus idealisme og om vigtigheden af at få sig nogen fjender….

Bogen udkommer på Peoples Press den 9.9.

September 2015

2015-09-06 POPCORNTIME I HYPNOLAND

For et par uger siden blev flere personer ransaget af politi og sigtet for at have haft hjemmesider, der hjalp med at bruge nettjenesten POPCORNTIME. Aflyttet taler med advokat Rasmus Paludan, der repræsenterer en af de sigtede. Vi har også talt med netværksmand og Hypnotisør Martin Søndergaard om lighederne mellem at programmere computere og mennesker og så er der nyt fra rummet – ikke ham der danskeren, men fra USAs seneste opsendelse af Wideband Global SATCOM spacecraft No. 7, der skal sikre ‘full dominance’ på informations- og droneområdet – også med Danmark som partner. Anders Kjærulff

2015-09-11 Robotterne på føleskærmen

Aflyttet er til Ars Electronica i Linz, Østrig for at få et kig ind i fremtiden set gennem hightechkunsteres øjne. Mød blandt andet spejlet, der stjæler dit billede, spillekonsolen, der lytter til hele byens følelser, en radiostation som efterligner NSA, og kan styres via din mobil, en fremtids-Mercedes, der kender dig og ved hvor du vil hen – og (måske) kan få dig hjem når du er fuld, minirobotter, der kan klikke på facebook for dig og skrive dine updates, en t-shirt, der fortæller hvad du er for en og et urinal, der leger med Allan Turing.

2015-09-18 SKAT, LOGNING OG DUMME MAILS

Vi har besøg af Mogens Nørgaard, der skal lave et nyt skatteopkrævningssystem og Nils Bertelsen fra PROSA, der har opdaget at politiet kan følge vores mobiler ligeså tæt, som FInd-My-Iphone.
Vi har også talt med Kresten Bjerg, hans reklamebureau bestemte sig for, at finde ud af, hvor meget danskerne egentlig stoler på det offentlige i forhold til at passe på følsomme personoplysninger. Resultatet var nedslående og imens fortsætter vi en digitalisering ingen forstår.
Peter Kruse fra CCSIS fortæller om Phising mod NETS-kunder og om hvorfor vi stadig hopper på dumme mails.
Og så har vi talt med Maciej_Cegłowski fra Pinboard, der leverer en bredside mod singularitetsgiganternes fremtidssnak: Hvorfor bruger Apple, Google, Facebook og de andre firmaer fra Silicon Valley ikke deres penge på at løse simple lokale problemer som den massive mængde hjemløse i San Fransisco og manglen på offentllige toiletter, istedet for at drømme om at leve evigt og bo på Mars?

2015-09-27 Sikkerhed, Sikkerhed, Sikkerhed

Vi er på Security User Expo – en messe for overvågningskameraer, algoritmer og tågesikring – messen havde også besøg af den norske professor Tore Bjørgo, der har undersøgt hvordan Anders Breivik planlagde sin terrorhandling og hvordan han udvalgte sine mål. Og så har vi i denne uge fået en særlig erhvervspraktikant, adfærdspsykolog Anders Colding Jørgensen. Anders Kjærulff

Oktober 2015

2015-10-04 NÅR FACEBOOK FUCKER MED DEMOKRATIET

Benjamin Rud Elberth er digital Chef i Geelmuyden Kiese og ekspert i sociale medier. Som ansvarlig for Socialdemokratiets valgkampagne og digitale strategi ved han alt om, hvordan man ‘gamer’ sociale medier med en hær af tweetende, likende og delende partisoldater. Det er et demokratisk problem, siger han og har et opråb til pressen: Tænk jer om! Derudover ser vi på ‘gode penge’-en bevægelse der vil væk fra bankernes gældsskabelse, vi taler penis-belurere fra sagen mod eks-betjenten Lars Andersen, vi har talt med Troels Ørting Jørgensen, tidlg. Europol chef og vi har talt med en mand, der fik hacket det overvågningskamera, han havde i sit soveværelse…. Anders Kjærulff

2015-10-09 BESAT AF GRÆNSER

Israel er verdensførende på overvågnings- og grænse-teknologi efter mange år midt i en krig mod terror. Vi taler med Leila Stockmarr, der har har lavet en phd-afhandling om overvågningsteknologiens Israel, vi taler net-beskyttelse med Henrik Larsen, dk-CERT og så udlægger Jesper Lund fra IT-poltiisk forening hvad ugyldigørelsen af Safe-Habour-aftalen mellem EU og USA betyder for dig og mig.

2015-10-18 NÅR VERDEN GÅR UNDER

Erin Sexton er ret sikker på, at verden som vi kender den i dag, muligvis er ved at gå under, ihvertfald den elektroniske del af den. Erin er fra Canada, og det hun laver er at lytte til alt det vi ikke kan se via komplekse systemer af antenner og forstærkere. Aflyttet har mødt hende til Ars Electronica i Linz, Østrig, hvor vi talte om beredskab, amatørradio, internetafhængighed og det at være parat til den dag, det hele bryder sammen. Aflyttet har også talt en en tophemmelig konference med Peter Kruuse fra CSIS og så kan du høre om hvordan man holder farlige biler ude af Christiansborg og hvordan man sætter mærker på mennesker, så de ikke kan gemme sig. Anders Kjærulff

2015-10-23 Krypter for frihed?

Freja Wedenborg står bag en ny bog, CryptoGuide for Journalister, en værktøjskasse til pressen i en meget overvåget tid – men er det staten selv, vi skal beskyttes mod? Jens Chr. Monrad fra FireEye har masser at lave med at beskytte staten, ikke mod journalister, men mod hackere – og så har han gjort sig en række tanker om PopCorn-time og hvad man kan gøre ved lovlig og ulovlig downloads af film. Vi taler også om: The Drone Papers med Anders Henriksen fra Københavns Universitet, der ikke mener de er så afgørende som Intercept siger, vi taler hackning af CIA-chefens private mails, og så har vi en frontberetning fra David Camerons England, hvor staten vil gøre det lovligt at installere aflytnings-programmer i borgernes computere og telefoner – uden dommerkendelse.

November 2015

2015-11-01 SNOWDEN, FACEBOOKISTAN OG KOFODS KAT

Ny film om Facebooks nul-transperens, giver EU virkelig Snowden asyl og frit lejde, hvordan sikrer kriminelle sig mod overvågning og hvad i alverden laver aktivist Peter Kofods kat med en GPS-sender? Medvirkende: Jacob Gottshau, instruktør af ‘Facebookistan’, Jesper Lund, It-politisk forening, Søren Lerche, tidl. autonom og pusher, nu mentor og aktivist og ballademager Peter Kofod+katten ‘Motor’. Anders Kjærulff

2015-11-08 KYSTCENTRALEN, TELEFONERNE og KONGEN

Aflyttet har besøgt Andreas Marklund, Phd i Historie og forskningskoordinator på Post og Telemuseet i Købmagergade i Købehavn til en samtale om overvågning, tilbageholdelse af telegrammer til Politiken, telefonaflytning, Edward Snowden og det hemmelige rum, der befinder sig i etagen under Anders Marklunds kontor. Anders Kjærulff

2015-11-13 Den store overvågningsfest – DK deltager

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA er komplet ude af kontrol, den sætter sine egne agendaer, den spionerer mod os alle sammen og Danmark deltager i den store overvågningsfest. Det hævder tidligere kryptolog og analytiker hos NSA gennem 30 år, William Binney, som Aflyttet har mødt. I studiet har vi besøg af John Foley, it-sikkerhedsekspert i COPITS og tidligere ansat i forsvarets efterretningstjeneste, FE, den danske pendant til NSA.

2015-11-20 Når Mørket sænker sig

Aflyttet ser på efterretningstjenesternes muligheder for at forhindre terrorisme som den i Paris i en krypteret tid: Ville det hjælpe med bagdøre i programmerne og kommer Anonymous og redder os alle sammen? Vi har besøg af Jesper Lund, formand IT politisk forening og sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel – og så siger vi tillykke til redaktionen bag #friadgang på Ekstra Bladet, der netop har vundet prisen for bedste undersøgende avis-journalistik med en serie om hvor usikkert et netliv danskerne lever.

2015-11-27 EUROPOL+GOOGLE-FACEBOOK vs JAN MONRAD

Aflyttet har besøg af Trine Thygesen Vendius, forfatter til bogen ‘EUROPOL og CYBERCRIMEKRIMINALITET’ og prøver at indkredse hvad EUROPOL egentlig er for en størrelse. Trine Vendius tror at EUROPOL-aftalen bliver en gevinst for kampen mod børneporno, mens Pernille Skipper fra enhedslisten er noget mere skeptisk.
Og så har vi været i arkiverne: I anledning af komikeren Jan Monrads alt for tidlige død i sidste uge, har vi fundet optagelser frem fra hans sommerhus, som vi besøgte i 2012 til en snak om Google Maps, Facebook og de nye stasitider.

December 2015

2015-12-06 TAVSHEDPLIGT OG DATASKRÆK

Danmarks praktiserende læger har af egen drift lavet helt nye dataprincipper, det er nødvendigt, ellers bliver data misbrugt og tavshedspligten bliver brudt – i den anden ende indkalder Lundbeckfonden til debatmøde under overskriften ‘DataSkræk’, fordi forskere ikke mener de kan arbejde ordentligt, hvis ikke de har fuld adgang. Vi taler med medlem af PLOs bestyrelse, Trine Jeppesen og har interviewet professor i almen medicin Mogens Vestergaard, en af talerne ved ‘Dataskræk’ arrangementet. VI har også besøg af tegneren Adam O., der har noget med overvågning og som er aktuel med årets mest bitre mandelgave, ‘Det LIlle Rige med Svovlstikkerne’ – og som læser op sin julesang, ‘NSAanta is coming to town’. Og så skal vi høre historien om Ayse Dudu Tepe, som nogen på Facebook har udnævnt til at være terrorist og islamist og oprettet hadesider på – hvad gør man så?. Anders Kjærulff

2015-12-11 Når din bil sladrer til alle!

Moderne biler er regulære overvågningsmaskiner, hævder FDM, der fik en hacker til at gennemgå en BMW i3, og konstaterede, over 30 forskellige datatyper forlod bilen og endte på en server hos BMW. Hvor er det frie liv på hjul på vej hen? Vi har besøg af afdelingschef Torben Lund Kudsk fra FDM, sammen med Jesper Lund fra ITpolitisk forening og sikkerhedsekspert Jakob Wolfschekel, der giver en opskrift til, hvordan du kan tale fortroligt på Facebook.

2015-12-20 DIGITALISERINGENS SYNKENDE BÅD

Aflyttet går all in på sikkerheds situationen i et stadigt mere digitaliseret Danmark og fylder studiet op med eksperter til en diskussion om hvor længe vi kan holde Det Digitale Danmarks båd flydende, når den er fyldt med sikkerhedshuller som ingen har gidet fylde op, før den stævnede ud på en farefyldt og potentielt katastrofal rejse. Mød Jens Heyn Roed Andersen, Cybersikkerhedsekspert, Jens Chr. Monrad fra FireEye og PrivacyByDesign-konsulent Stefan Engberg. Anders Kjærulff

2015-12-27 Sikkerhed i en uopmærksom tid?

Aflyttet taler med sikkerhedsekspert Rafael Saadon, der i dag blandt andet rådgiver juvelerfirmaer og butikker der sælger eksklusive ure om sikkerhed via sit firma ‘SetSystem’. Men Rafael er også Israeler og har arbejdet 15 år med sikkerhed for regeringen, blandt andet med at beskytte flere statsledere i et land hvor terror har været dagligdag i 70 år. Hvordan lever man med det? Og er to øjne virkelig bedre end overvågningskameraer? Anders Kjærulff

Januar 2016

2016-01-03 Rask Mølle 39 og Varnæs 70

Det begynder i 1939 med et brev til JTAS fra en advokat Bryld, hvis telefon opførte sig yderst underligt når han ringede til Fritz Clausen og det ender med masseovervågning og Snowden. Andreas Marklund, forskningskoordinator og Ph.d. på Post og Telemuseet gennemgår aflytningen og overvågningens historie fra mellemkrigsårene og, næsten, frem til i dag. Anders Kjærulff

2016-01-10 Den døde pasunion og den afsindige app

Statsbanerne er begyndt at tage billeder af pas, kørekort eller anden ID for rejsende til Sverige. Datalog Christian Panton kalder sådanne billeder for kronjuvelerne af persondata. Aflyttet spørger ham og sikkerhedsekspert fra FIREEYE, Jens Chr. Monrad, om DSB passer godt nok på disse ædelsten? Og hvad med den snarligt digitaliserede parkering i Københavns Kommune? Endelig aflægger sikkerhedsekspert Jakob Wolfschekel rapport fra Chaos Computer Congress i Hamborg. Anders Kjærulff

2016-01-17 NUMMERPLADER, GPS-SPORING OG FACEBOOK-TEENAGER I ISOLATIONSFÆNGSEL – ANKLAGET FOR TERROR

I januar påbegyndte dansk politi Automatisk NummerPlade Genkendelse, ANPG, hvor man fra en række kameraer monteret på patruljevogne og fast på veje kan scanne og gemme op til 600.000 danske bilers nummerplader og placering på en enkelt dag! ITpolitisk forening kalder det ‘total masseovervågning’, mens politiet gerne så, at registeret over alle bilers placering i hele Danmark blev bevaret for evig tid. Vi har også talt med Hans Jørgen Bonnichsen om den 15-årige pige, der under stort påstyr blev anholdt og nu sidder i isolation tidligere på ugen – Har vi lavet et samfund, hvor man ikke længere kan begå fejl som ung? I studiet: Jesper Lund, IT-politisk forening, Kaare Trabjerg-Schmidt, Advokat, Louise Marie Jespersen, specialkonsulent i monitorering fra Institut for menneskerettigheder og så er Aflyttets nye 22-årige digitaliseringskonsulent klar til at kommentere med. Anders Kjærulff

2016-01-24 De digitale trusler mod Danmark

Center for Cybersikkerhed fortalte i denne uge, at Udenrigsministeriet i 2015 var udsat for en række cyberangreb, der stod på i mere end et halvt år. Vi taler med Chefen for Cybersikkerhed, Thomas Lund Sørensen om truslerne mod Danmark lige nu. I studiet er også Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Hun fortæller om andre trusler, nemlig EUROPOLs omsiggribende magt og Digital Single Marked, der efterhånden ligner een stor registersamkøring. Med i studiet har vi Aflyttets digitaliseringskonsulent og sikkerhedsekspert Johan Thillemann. Anders Kjærulff

2016-01-29 Logningen der ikke ville forsvinde.

Vi taler med Jacob Willler, direktør for Telekommunikationsindustrien, frisk fra et møde i justitsministeriet og noget rystet: Justitsministeriet vil nemlig have sessionslogning af al internettrafik tilbage, og lidt til – noget der bliver ekstremt kostbart og er et massivt indgreb i danskernes ret til at kommunikere frit. Vi taler også med Filip Wallberg, Journalistisk lektor på Syddansk Universitet, der har undersøgt danske medie-apps – og fundet ud af, at DE også logger og gemmer data om brugerne.
Og så har Aflyttet været til samråd om NSA i Danmark med Søren Pind: Er der styr på dem og hvilken lov arbejder de under hvis de tapper danske telefoner?
Vi har også besøg af Aflyttets egen Sikkerheds-ekspert og digitaliseringskonsulent Johan Thillemann.

Februar 2016

2016-02-05 ASSANGE og FRIHEDEN?

Et udvalg under FN har erklæret at Julian Assange bør løslades øjeblikkeligt og bør have erstatning for den tid, han har siddet i den Ecuadorianske ambassade i London. Men England og Sverige mener anderledes. Vi taler om friheden og Assange med Peter Kofod, og så vender vi sessionslogning og det nye EU-USA ‘Privacy Shield’ – erstatningen for safe harbour. I studiet: Jesper Lund it-politisk forening og Johan Thiellemann, SIkkerheds- og digitaliserings-ekspert.

2016-02-12 Når chefen ved, hvor du er – Skal du chippes på dit job?

Det er kommende virkelighed for læger og sygeplejesker i hovedstaden – man vil spare skridt og 12 minutter, men det er også allerede igang hos stilladsarbejdere og håndværkere landte over. Aflyttet taler overvågning på arbejdet med Mikkel Hammer Nonboe fra PROSA, og så er der mere nyt fra FDM: Otte ud af ti danskere vil selv kontrollere de data, deres biler laver – men kan de få lov til det? Med i studiet er også sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel og Johan Theillmann i en snak om Søren Pinds sessionslogning.

2016-02-21 PERSONDATA-AMOK?

Aflyttet prøver at definere persondatabegreberne med professionel hjælp, vi ser på sessionslognings-tonen på twitter og så er der flashback til DAMD, databasen, der ikke vil dø. Vi når også: iPhone vs FBI og et website, der husker når vi sletter. Medvirkende: Rasmus Lund, advokat, Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed, læge Thomas Birk Kristiansen, Udvikler Peter Dremstrup og, som altid, vores egen sikkerhedsekspert Johan Thiellemann. Anders Kjærulff

2016-02-28 Hakket?

Indtil for nylig var det meget svært at få hjælp, hvis man var almindelige borger og var blevet udsat for hacking. Det blev regnet for at være noget man selv eller helpdesken hos computerbutikken måtte ordne. Det fandt Søren ud af på den hårde måde, da der begyndte at ske underlige ting med hans computer, ting der gentog sig, ødelagde maskiner og bredte sig til routere og mobiltelefoner. Politi, CERT og PET havde ikke meget forståelse dengang og Søren og han og hans omgivelser kommer efterhånden mere og mere i tvivl om, hvad der er sket: Er han mon selv skyld i balladen – og kunne det paranoide ridt han sætter ud på være stoppet før, hvis der havde været bedre rådgivning? Udsendelsen giver ikke noget svar. I dag har rigspolitiet nedsat en specialgruppe, NC3, hvor der sidder computerkyndige klar, hvis problemet er alvorligt – hør historien om Søren og bliv klogere på, hvad du skal gøre, hvis det går galt hjemme hos dig i dag, når afsnitsleder Sonny Olesen fortæller. Anders Kjærulff

Marts 2016

2016-03-06 Grunddata, torservers.dk og Snowdenflyet

Kender du grunddata og den centrale datafordeler? Den kender ihvertfald dig, og alle andre danskere utrolig godt. Alle data samlet af staten går gennem fordeleren og en stor del af dem, skal lægges ud som åbne data fremover, data man forventer, at virksomheder i danmark og udlandet kommer til at tjene penge på. Aflyttet har talt med direktøren for digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen om fremtiden i dataland.dk. I studiet har vi besøg af Henrik Kramshøj til en snak om tor-browseren og så taler vi med aktivist-journalisten Peter Kofod om det amerikanske fly, der ventede på Snowden, i Danmark, og som nu er vendt tilbage for at hjemsøge nuværende og tidligere justitsministre. Anders Kjærulff

2016-03-11 TTIP, UNIONEN, Smarte Byer og #sessionslogningssimulatoren

Rina Ronja Kari, europaparlamentsmedlem fra folkebevægelsen mod EU, har læst i den hemmelige handelsaftale mellem EU og USA, TTIP, men hun måtte kun tage noter på papir og hun må ikke fortælle os hvad der stod i den.
Men det hele handler om data. Big Data, som EU tror er fremtidens guld, og som skal binde unionen sammen med smarte byer som dataopsamlere. Martin Brynskov, formand for ‘open and agile smart cities’ fortæller om det europæiske smart-city-projekt og Carsten Riis, direktør i teknik og miljøforvaltningen, giver en situationsrapport fra Smart City København.
Og så har vi talt med Kenneth Larsen, der har designet en #sessionslogningssimulator…

2016-03-20 SESSIONSLOGNING OG FORVALTNINGENS BLINDE PLET-BORGERNE?

‘Digitaliseringens blinde plet’, hedder en ny rapport fra HK-stat. De har spurgt 2000 repræsentative danskere hvordan de har det med det offentlige via compturne og det taler vi med Peter Raben, næstformand i HK Stat og Søren Skaarup, seniorkonsulent i Rambøll, om. Vi har også besøg Thomas Bødtcher-Hansen, der har skrevet en guide til verdens mest hemmelige styresystem, TAILS, og så hører vi hvad Søren Pind egentlig sagde til det afbrudte samråd om sessionslogning. Anders Kjærulff

2016-03-27 Terror og overvågning + hackere?

Europa er endnu engang ramt af terror og politikerne ser sig igen om efter nye måder at stramme overvågningskruen – men hvad skal der til, for at det bliver RIGTIG effektivt og er det virkelig det vi vil have? Aflyttet tager den dybsorte JA-hat på, og giver sammen med IT-politiske konsulent Ole Tange en række bud på, hvordan man laver det mest effektive, fuldkomne overvågningssamfund. Vi har også besøg af generalsekretær Trine Christensen fra Amnesty – de opfordrer regeringer til at gøre det modsatte, nemlig at hjælpe borgerne til at bruge kryptering og tilskynde dem til det. Og så har vi talt med den israelske hacker Keren Elazari om hvad hackere kan bruges til – og om hvordan man får flere kvinder til at interessere sig for hacking. Anders Kjærulff

April 2016

2016-04-03 Journalisten i sikkerhedsarkivet, en smadret dør og manden der installerer frihed i kameraer

DR journalist Bo Elkjær har et stykke papir med sit navn på liggende i et pengeskab i statsministeriet – papiret handler om ham og den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen og var talepapiret som Fogh havde med da han efter 671 henvendelser fra Bo Elkjær endelig gav efter, og gav et interview om grundlaget for Irak-krigen. Men Bo Elkjær får aldrig at vide hvad der står i papiret – og det bør bekymre os alle sammen. Vi har også en historie om en dør. Døren tilhører Louis, den blev smadret af politiet, der ransagede hans lejlighed ved en fejl – og ikke vil betale en ny. Og så er der nyt fra Torben Andersen, en mand, der har taget hammer i egen hånd og nu smadrer overvågningskameraer ved motorveje. Anders Kjærulff

2016-04-08 BÅDEN ER LÆK – COMPUTEREN ER VÆK

Leila Stockmarr og Johanne Schmidt Nielsen røg kom i klemme i tolden i Israel og det kulminerede med at en computer blev konfiskeret – chikane eller spionage – vi spørger Johanne Schmidt Nielsen. I studiet sidder sikkerhedsekspert Johan Thielleman og vi har også besøg af Christian Panton, der netop er igang med at gennemgå endnu en aktindsigt fra møder mellem rispolitiet og en særdeles samarbejdsvillig telebranche og så ser vi på to store leaks – PanamaPapers og WikiLeaks seneste – en afskrift af et topmøde i IMF om et Grækenland, der ikke vil gøre hvad de bliver bedt om.

2016-04-15 JERES INTRANET ER HACKET

Fredag blev softwareudvikler Henrik Høyer idømt dagbøder for hacking. I frustration over at ingen reagerede på sikkerhedshuller i hans søns børnehaves intranet, sendte han nemlig en pop-up besked til pædagogerne med besked på at kontakte leverandøren, INFOBA. Høyer mener han gjorde dem en tjeneste, men det er retten ikke enig i – hør hele Henrik Høyers historie. Aflyttet ser også på Panama-papirerne – vi har talt med forfatteren Nicholas Shaxson, manden bag bogen ‘Treasure Islands – taxhavens and the men who stole the world’ og så har vi været på kunstudstilling. Anders Kjærulff

2016-04-24 KOMMUNISTER FORBUDT I NAZI-LÆRERVÆRELSET

Vi er vant til undertrykkelse og overvågning i Østtyskland og kender alle historien om STASI. Men den var også gal på den anden side af muren: I 1972 indfører Vesttyskland Berufsverbot mod åbent venstreorienterede i det offentlige. Man var bange for terrorgrupper som Rote Armee Fraktion og Baader-Meinhof, og med dem i hånden blev der den 28. januar 1972 indført en ‘Radikale-Forordning’, aka ‘Berufsverbote’, en lov der fik en del følger: Cirka 3,5 millioner personer blev undersøgt med henblik på at afdække deres politiske sindelag. De hemmelige tjenester meldte mellem 25.000 og 35.000 “mistænkelige” ansøgere til de ansættende myndigheder. Mere end 10.000 sager vedrørende Berufsverbot blev anlagt, omtrent 2.250 ansøgere ikke ansat og 256 embedsmænd/kvinder blev afskediget.
Aflyttet har talt med matematiker Bernhelm Booss-Bavnbek, Roskilde Universitet, der har prøvet det på egen krop.

Maj 2016

2016-05-01 1984 revisited

Gyldendal har valgt at genudgive George Orwells overvågningsklassiker ‘1984’ – vi taler med Danmarks største Orwell-kender og manden bag forordet, Per Stig Møller. I nutiden ser Big Brother anderledes ud, han holder øje med, hvem der må rejse hvornår og ikke mindst hvorhen – vi har mødt en helt almindelig dansk kvinde, der fik store problemer med en ferierejse til USA. Hendes navn var blevet misbrugt, og lige pludselig stod hun alene på en gade i København og var fundamentalt i tvivl om hvem hun selv var, hvor hun havde været og hvilke kriminelle handlinger hun egentlig havde begået? Anders Kjærulff

2016-05-08 INFOSEC og Sunde Interesser

Aflyttet er til sikkerhedsmessen ‘Infosecurity 2016’ og møder blandt andet en mand, der elsker sit arbejde som sikkerhedsekspert så meget, at han ikke vil arbejde for efterretningstjenesterne og som ikke vil kaldes hacker, selvom han kan en del mere end sit fadervor. Vi taler om ransomware, malware og cryptolockere og så har messen besøg af et par af programmets gamle kendinge blandt andre Jesper Lund fra IT-politisk forening og Den Grønne Pirat Rolf. Anders Kjærulff

2016-05-15 Kampfly og kryptoparty, datafangst og digitalisering

Aflyttet ser på vores nye F35 2 Joint Strike Fighter kampfly som en rodet software-platform: Kan vi overhovedet have data for os selv? Og er det et rigtigt valg? I studiet: Lars Bangert Struwe, generalsekretær, ph.d. i Atlantsammenslutningen og Kim Normann Andersen, Professor, Copenhagen Business School. Vi har også været til Cryptoparty i Folketinget og til pressemøde om den nye Digitaliseringsstrategi. Og så ser det ud til, at den ulovlige datahøst fra vores lægebesøg kører ufortrødent videre, og at den ellers slettede DAMD-database kun er to klik og en opdatering væk… Anders Kjærulff

2016-05-22 GPS-overvågning, jagerfly, tavshedspligt til salg, digitaliseringsstrategier og data-penge-tanke?

Vi taler videre om kampflykøb med Kim Normann Andersen, Professor, CBS, der mener der er store problemer med den softwareplatform, som F35. Vi har også besøg af Jesper Lund til en snak om digitalisering, og så er Trine Jeppesen, praktiserende læge, i studiet med en god nyhed og en dårlig. Den godt handler om DAMD. Den dårlige inkluderer, at alle data om danskernes brug af medicin samles i en fælles database, der er til salg på personnummerniveau. Og så har vi set på kunst – ‘Cloud Computing’ udstillingen på vallensbæk station i hovedstadsområdet. Anders Kjærulff

2016-05-29 Digitalisering for Dummies?

Aflyttets digitaliseringskonsulent, Johan Thiellemann, kigger på de nye offentlige strategier: Får vi mere sikkerhed i fremtiden? Vi har også besøg af Emma Johanne Sørgaard, filosof, der mener, at digitalisering og nemID ødelægger vores ritualer – vi bliver et nyttesamfund, hvor der ikke er plads til mennesker. MEN ‘Det giver ingen mening at være imod overvågningssamfundet’ – det siger professor Anders Albrechtslund i sin nye bog, ‘Overvågning’. Aflyttet har afkrævet ham svar på hvad han mener med det, og en hel del mere. Anders Kjærulff

Juni 2016

2016-06-05 Legetøjspistoler, TTIP-aftalen og Smart Cities

Advokat og kunstner Rasmus Paludan, har noget med legetøjspistoler og han tog een med ind i Folketinget og insisterede på, den skulle med i garderoben! Det gav en del ballade, men var bare en del af et kunstværk, siger Paludan, der siden har videreført værket i USA. Når Europaparlamentsmedlem Rina Ronja Kari skal læse om TTIP aftalen – en meget stor handelsaftale mellem EU og USA, så må hun ikke tage billeder eller kopier og skal sidde et lukket rum imens under overvågning af en medarbejder…hun må heller ikke fortælle os om det hun har læst, sådan direkte, så vi ringer til hende og spørger hvad der sker – indirekte. Ole Tange fra PROSA har også været i Bruxelles og se på TTIP og den nye Privacy Shield Aftale – ham har vi i studiet – sammen med Johan Thiellemann, aflyttets digitaliseringsekspert. På Dansk Arkitektur Center i København er der en udstilling om Smart Cities. den hedder UPDATE og Aflyttet har været på rundvisning i den. Anders Kjærulff

2016-06-12 DE BRÆNDENDE MEGADATABASER

Sikkerheden er i højsædet på CCCC16, CopenhagenCyberCrimeConferencen, der samler sikkkerhedsfolk fra hele verden midt i København. Aflyttet er med og vi har bla. talt med Peter Kruse om Internet of Things der er fyldt med huller og med en norsk selvudnævnt password-nørd, der giver dig gode råd du faktisk kan bruge til noget! Den danske stat vil samle følsomme sundhedsdata i gigantisk database med adgang for rigtig mange mennesker. I England samkører man alle offentlige data i en stor base, alt fra parkeringsbøder til billeder fra overvågningskameraer, sundhedsoplysninger, sociale ydelser og skatteforhold. Er vi på vej samme sted hen? Og er det sikkert – Jesper Lund, IT_politisk forening, kommenterer. Og så er der sidste afsnit af vores fortælling om fremtidens smarte by. Anders Kjærulff

2016-06-19 BORNHOLMERTÅRNET

Reportage fra et besøg på tidligere, nu tømt, lyttestation for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Lyttestationen var vigtig og central for NATO under den kolde krig. I dag er den museum, men stadig ret hemmelig. Vi taler med tidligere reserveofficer og medlem af bestyrelsen for det 70 meter høje tårn, Carl Ilsøe. Og så har Danmark haft fornemt besøg: Joseph Cannataci, er FNs Special Rapporteur for Privacy og han besøgte Institut for menneskerettigheder i mandags. Vi har talt med ham – og slutter af med at passende stykke musik, Watch Me, med Anohni.? Anders Kjærulff

2016-06-26 Det oplyste valg?

Ovenpå den engelske BREXIT-afstemning diskuterer Thomas Ploug, professor i anvendt etik og medlem af etisk råd og Brian Bjerring-Jensen CIO | Global Cloud Security | Cloud Solution Architect hos ScaniaCloud samtykkets natur fra når vi skal dele sundhedsdata med private firmaer, til tvangsopdateringer af Windows fra Microsoft. Vi skal også høre nyt om Assanges situation i ambassaden ved Peter Kofod, og så ser direktør Mogens Langballe Nørgaard tilbage på den korruptionsskandale, han selv var med til at puste til sidste år i Aflyttet: Atea-sagen, hvor offentlige indkøbere af IT har modtaget lovlig store gaver fra IT-branchen. Anders Kjærulff

Juli 2016

2016-07-03 TO BE DIGITAL OR NOT TO BE?

Aflyttet taler med Marianne Vestergaard Nielsen, ejer af ‘Din E-hjælp’ – der forsøger at hjælpe dem, der er røget uden for det digitale livs mange glæder og sorger. Hvor er vi på vej hen? Hvordan bliver fremtiden og kan man komme af det digitale tog nogensinde, igen?’ Anders Kjærulff

2016-07-10 Hotzone København

Aflyttet besøger Center for Biosikring og Bioberedskab og taler med læge og centerchef John-Erik Stig Hansen om Hvidt pulver i breve, grusomme forsøg i Japan og den meget kolde krig, hvor russerne arbejdede med ultimative biologiske dommedagsvåben, såkaldt Last Strike-våben hvor alle ville dø – inklusive russerne selv. Og så kan du møde David Jacoby fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky – han er ekspert i computersikkerhed, og det gør ham til mål for efteretningstjenester, der konstant prøver at lokke ham i fælder… Anders Kjærulff

2016-07-17 Den tænkende ble og GPS-hegnet

Når du kommer på plejehjem, kommer du nok til at gå med ble. Bleen er intelligent. Den måler om du har lavet stort eller småt – og hvor presserende det er, at få dig skiftet. Hvis du får nok af det hele og vil stikke af og lægge dig til at dø i grøftekanten, ringer alle alarmerne på plejehjemmet når du træder ud over GPS-hegnet, der reagerer på en chip i dit tøj. Tilbage i din seng, kan du trøste dig med din ven robot-sæl, der siger søde lyde og bevæger sig på en venlig måde mens den registrerer dit humør og hvordan du inter-agerer… Overvågning og robotiseringen vokser indenfor ældreplejen. Vi har talt med Jacob Birkler, forfatter og tidligere medlem af etisk råd, om fremtiden for de gamle, det personale, heraf nogen robotter, der skal passe dem og os alle sammen i en stadigt mere digital og målbar verden. Anders Kjærulff

2016-07-24 Digitalisering i skolen

Er digitalisering i skolen et tabt projekt? Jesper Balslev skriver for tiden på et forskningsprojekt om digitalisering i uddannelsessystemet og læring. Men han fandt ud af, at ingen i virkeligheden aner hvad de mener med digitalisering. Der findes ingen fælles definition, som man kan styre efter og det har medført en syndflod af ord og begreber ingen forstår. Og hvad værre er: Der savnes konkrete beviser for, at iPads, smartboards og andre digitale dimser de facto betyder bedre læring for børn og unge – meget tyder faktisk på, at går den anden vej – at børnene lærer mindre, des mere digitale de bliver. Hvordan er det her sket – og hvad kan der gøres ved det? Anders Kjærulff

2016-07-31 TILBED ROBOTGUDEN!

TILBED ROBOTGUDEN! – selvom den sandsynligvis slår dig ihjel. Aflyttet har talt med forfatter og ekspert i deleøkonomi Claus Skytte om UBER, singularitet, marsrejser og en fremtid hvor ingen ejer noget. Det hele er i virkeligheden vært, Anders Kjærulffs fortvivlede forsøg på at se lysere på tingene og komme i mindre dystopisk humør. Men det går ikke helt som planlagt. Anders Kjærulff

August 2016

2016-08-07 E-mail fra den Australske efterretningstjeneste

Jesper er journalist og fik pludselig en mail fra australsk efterretningstjeneste – det handlede om et interview, han havde lavet med en australsk statsborger, der kæmpede for PKK for længe siden og senere offentliggjort på sin blog.
Jesper tog det roligt i starten, men det viste sig at være blodig alvor: Han skulle afhøres og samarbejde, ellers ville det blive ‘værst for ham selv’. Han fik at vide at al hans kommunikation var overvåget, at han ikke skulle tage ud at rejse og jurister rådede ham til ikke at åbne døren for fremmede mens sagen kørte.
Da det var allerværst, lod han mobiltelefonen ligge hjemme og tog kun cyklen, når han skulle mødes med nogen.

I sin nød kontaktede han aflyttet i februar måned, hvor han fortalte sin historie og hvad han frygtede kunne ske.

Vi hører båndet igennem sammen, får en slutning på historien og en forklaring på, hvorfor noget er gået stykker i Jesper.

2016-08-14 SUPER-REGISTERET

SUPER-REGISTERET, digitaliserings-besparelses-arbejdsløsed og atommissilerne under isen: Data på de to CDere, som Statens Seruminstitut sidste år kom til at aflevere til et kinesisk visa kontor, var i virkeligheden en del af Danmarks største database over yderst følsomme sundhedsoplynger om hele befolkningen. De indgik et et forskningsprojekt, der slutter i år, men data bliver liggende til 2029! Hvorfor har man ikke spurgt borgerne? spørger Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for PatientDataforeningen.
VI har også besøg af Ole Tange, der laver sit vifte-kreditkort om til et hulkort, vi har talt med Carsten Sørensen, London School of Econimics, om fremtidens små eliter og store mængder af fattige og så får du historien om Camp Century. atommissilbase under indlandsisen fra 50erne, fortalt ved Lars Bangert Struwe, general sekretær i Atlantsammenslutningen.

2016-08-21 Cyberhjemmeværnet, det nye domæne og Snowdens død

Vi taler med Jens Chr. Monrad fra FireEye om Shadow Brokers-hacket, hvor en lang række hackerværktøjer, sandsynligvis fra NSAs værktøjskasse, er lagt online med trusler om flere afsløringer: Er det penge eller politik, eller en hel anden dagsorden, der ligger bag? Vi har også talt med Lars Bangert Struwe, generalsekretær for Atlantsammenslutningen, om hvordan CYBER nu er blevet en officiel krigszone hos NATO. Og så har Peter Kofod den mærkelige historie om, hvordan Edward Snowden pludselig blev løjet død.

2016-08-26 Databarnet, spøgelseflyet og superdatabasen

Vi følger op på ‘Superdatabasen’ med et topmøde mellem Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen og Morten Grønbæk, Direktør i Statens Institut for Folkesundhed til en snak om formål og det, at gemme og bruge følsomme data.Hjemme hos Marit Strømmen er hendes børn kommet ind i en app fra kommunen, KBHforældre hedder den – men gør den mere skade end gavn – og var det virkelig det, vi ville med digitaliseringen?Og så taler vi med Christian Panton om hjemmeværnets overvågningsfly over København…

September 2016

2016-09-04 BORNHACK: Hackere i birkeskoven

Aflyttet er til første udgave af BORNHACK.DK, en uges kode- lodde- og tale-fest på et gigantiske naturområde på Bornholm. Deltagerne bor i telte, internettet er kraftigt nok til at drive en mindre provinsby, alle bruger linux og politikere fra alternativet sværmer om tech-folket på jagt efter en løsning på alting.
Og så giver Emma Holten nørdland en omgang: Måske er det der anonymous ikke helt så smart altid og hvad blev der af privatlivet?

2016-09-09 Manden på ambassaden, hemmelige fly 2.0 og data-etik, tak?

Ny bog om DATAETIK hævder at dit privatliv kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder – vi taler med forfatterne, Pernille Tranberg og Gry Hasselbalch og så skal vi høre mere om de hemmelige fly fra hjemmeværnet, der filmer os fra himlen – de har nemlig fået egen mystisk twitterkanal, så man kan se hvornår de er i luften.

Der er også nyt fra Assange, der sidder fast i den Ecuadorianske ambassade i London på fjerde år – ny svensk dokumentar hævder, han ikke bare er paranoid: Han kan faktisk udleveres til USA fra Sverige.

2016-09-18 Snowden, slaverne i det 21de århundrede og den menneskelige faktor

Uffe Lorentzen aka Baby Woodrose hører Aflyttet. Og har brugt programmet som inspiration til sin nye plade, der bla. beskæftiger sig med overvågning – vi har ham og hans gamle nokia-mobil på besøg i studiet, der også gæstes af Henrik Bo Hansen fra GlobalConnect, de er eksperter i hvordan vi mennesker ødelægger computersystemer og udsætter os selv for fare – fordi vi er mennesker. Og så kommer Trine Christensen fra Amnesty International forbi, og fortæller om Edward Snowdens chancer for at blive benådet af præsident ‘yes-vi-scan’ Obama.

2016-09-25 Menneskejageriet

Vi taler med den mest tech-savy af deltagerne i DR3s overvågningsTV-serie, ‘Menneskejagt’ – det er Morten Hattensen, ITmand og Træfælder, der formåede at holde sig fuldt kommunikerbar med mobil og computer mens han blev jaget af folk fra Politi og PET, vi har besøg af Marianne Vestergaard Nielsen fra ‘DIN E-HJÆLP’, der forsøger at hjælpe ældre medborgere, der jages af nemID og så har Peter Ussing, tidligere formand for PROSA set den nye ‘Snowden’-film og ser tilbage på 1984, hvor PROSA blev overvåget af PET.
Hør også: Margrethe Vestager om privatliv i tange tider og Mikael Hertig, der vil lægge sag an mod staten i forbindelse med datalækket hos Statens Serum Institut.

2016-09-30 Edward Snowden er spion for russerne

Mogens Langballe Nørgaard, Direktør i IT-firmaet ‘Fair And Sqaure’ mener at debatten om Edward Snowden har livsfarlig slagside og at der er en god chance for, at Snowden ikke er den, han siger han er.

Mød ham i duel med Freja Wedenborg, forfatter og journalist og Peter Kofod, aktivist og eneste mand, der har interviewet Snowden.

Vi taler også med kunstner Simone Aaberg Kærn om hendes seneste bataljemaleri og om at besøge en krigszone, når man er gravid i femte måned og folk skyder efter een.

Oktober 2016

2016-10-09 Mit pivåbne liv

Den britiske kunstner Mark Farid er radikal i sin fremgangsmåde: Sidste år lagde han alle sine passwords og brugernavene til sociale medier, bankkonti osv ud på internettet inden han gik igang med et seks måneder langt eksperiment: Han ville leve helt uden telefoner og computere.

Det viste sig at være stort set umuligt, og udover et identitetstyveri eller to på vejen, oplevede han også en stigende ensomhed.

Idag har han vendt eksperimentet på hovedet: Han er nu massivt tilstede på alle sociale medier, han optager og udgiver alle samtaler og sender man ham en mail, bliver den også offentliggjort omgående på hans webside.

Aflyttet har ringet til Mark Farid og talt med ham om hvem vi egentlig er og ikke mindst: Hvem Mark Farid egentlig er, og om vi overhovedet kan være sikre på, at det er ham, vi taler med?

2016-10-16 Luk op for noget godt – luk op for P-E-T….og FE?

Aflyttet taler med forfatteren til tidens mest omtalte bog, ‘Syv år for PET’, Morten Skjoldager, om Jacob Scharf, tavshedspligt og hemmeligheder – og om bogens egentlige budskab: Masseovervågning duer ikke! Og så ser vi på regeringens planer om digitale påvirkningsagenter og blokering af ekstreme sider sammen med Thomas Steen Rasmussen, fra Censurfridns og Jesper Lund fra IT-politisk forening – iøvrigt medvirker Lars Bangert Struwe, Atlant Sammenslutningen og Oberst Eigil Schønning, chef for Totalforsvarsregion Sjælland.

2016-10-23 MENNESKEJAGT revisited – når overvågning bliver for meget

Hvad sker der, hvis man vil simulere en menneskejagt for at tale om overvågningssamfundet og samtidig er nød til selv at overvåge de medvirkende hele døgnet? Tre deltagere i DR3s serie ‘Menneskejagt’ møder hinanden for første gang i Aflyttets studie til en snak om dobbelt-overvågning, paranoia og fremtiden – det er Morten Hattesen og Helene Hansen, der begge blev jaget, og efterforsker Lars Underbjerg, tidligere politiet, der var med til at jage dem. Helene gik psykisk ned på deltagelse og valgte at stoppe eksperimentet, selvom de aldrig var tæt på at blive fanget. Morten Hattesen savnede en dybere debat om overvågningens natur, og efterforsker Lars Underbjerg har gjort sig en række tanker om det pres, overvågning lægger på andre.
Og så varmer vi op til folketingsvalget på Island i næste uge – vi taler med en af kandidaterne fra Piratpartiet.

2016-10-30 Ransomware, kinesiske tilstande, Island og mørket hos Amish

Aflyttet har besøg af Leif Jensen, General Manager hos Kaspersky Lab, der fortæller om hvordan de arbejder på at redde verden sammen med danske NC3 – repræsenteret ved Kim Aarenstrup. Vi får en slutning på historien om Torben Andersen, der smadrede et ANPG-kamera – nu er han dømt, og vi taler med journalist Dan Mygind om, hvor meget vi er ved at ligne Kina – når det kommer til overvågning. Der er også en frisk raport fra LIIGE før det Islandske valg og så har vi haft en batterilygte-udstyret udsendt inde i Amish-land, hvor beboerne blandt andet er rystede over Tinder.

November 2016

2016-11-04 Snowden ofrede sig for os

Aflyttet taler med Mikko Hyppönen, Chief Research Officer of F-Secure om det amerikanske valg, it-sikkerhed og Snowden. Og så har vi besøgt Price-Waterhouse-Coopers, der vil spille itsikkerhed ind i hovederne på ledelsen med deres nye ‘Game of Threats’.

2016-11-11 Trut i Trump’eterne, Russerne og den store stilhed

Cyberkrigen raser allerede – og det kan blive meget værre. Det er en del af den nye kolde fred mellem Rusland og USA, og med Donold Trump ved roret, kommer der nok til at ske lidt af hvert – vi taler med Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen og Peter Kruse fra CSIS om nye tider. VI har også besøg af Kirsten Dinesen fra PR bureauet Frontpage, hun har set på Trumps sejr udfra de 5000 datapunkter per vælger han har haft adgang til og mener vi er nød til at få lovgivning omkring sociale medier og redaktionelt ansvar. Der er også nyt fra Island og Oktavia Jónsdóttir fra Piratpartiet og så skal have høre mere Mia Carlsens besøg hos Amish-folket.

2016-11-20 Krypter dit liv, film alt og den store mørke bygning uden vinduer

Danmark står bag verdens hårdeste kryptering, vi har den nye CEO David Simonson i studiet til en snak om hvorfor man skal skjule sig, hvis man ikke har noget at skjule. Vi er også til SecTech-messen i København, til TRYGHEDSKAMERAETS DAG til en snak overvågningskameraer og virkningen af dem. Og så har vi talt med Henrik Moltke, journalist fra The Intercept om hans artikel og fillm om PROJECT X, en mystisk bygning midt inde i New York, der måske er netop, hvad den ser ud til at være – hemmelig og utilnærmelig.

2016-11-25 At gemme sig eller ikke gemme sig

Aflyttet Special: Anders Kjærulff mødtes en time en søndag med aktivist og forfatter Andrea Hejlskov i studiet på radio24syv. Mødet kom i stand ovenpå en chat på det Facebook, som både Anders Kjærulff og Andrea Hejlskov har et problematisk forhold til.
Andrea mener, at vi skal gemme os i det åbne. Men kan man det? Og har man så ikke allerede overgivet sig?

December 2016

2016-12-02 Kamera-Danmark i lognings extravaganza

Danmark overgår sig selv i antallet af overvågningskameraer – Kasper Skov Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen har nye, chokerende tal med i studiet.
Her sidder også Jesper Lund fra IT-politisk forening, der netop har afleveret høringssvar om regeringens nye planer om logning på internettet. Vi skal også et smut på Museum – til Århus Kunsthal, hvor vi har set udstillingen ‘WATCHED’ – og så er Aflyttets egen digitaliserings- og disruptionekspert Johan Thiellemann tilbage i studiet, klar til at se på den nye regerings nye planer for…noget nyt og et hack på San Franciscos offentlige transportsystem.

2016-12-11 Samtykke, gennemsigtighed og onde dukker

Den nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby startede ud med at blive grillet i sundhedsudvalget. Her sagde hun blandt andet: “Jeg vil overlade det til Enhedslisten at tage de paranoide briller på. Jeg tager de datakritiske og sikkerhedskritiske briller på”. Men der er stadig god grund til at være paranoid, mener formanden for patientdataforeningen, Thomas Birk Christiansen, der stadig ikke er sikker på at DAMD er slettet – og er noget nervøs ved de kommende datasalg, der ligger forude. Vi har også besøg af sikkerhedsekspert Jacob Wolfschekel og vores egen disruption og digitaliseringskonsulent, Johan Thiellemann, til en snak om paranoia versus kritik, om sladrende dukker på nettet og om hvorfor man SKAL sætte tape for sit webcam, hvis man vil onanere.

2016-12-16 Hacking-politics og dukken, der sladrede

Aflyttet får besøg af Jens Chr. Monrad fra sikkerhedsfirmaet FIREEYE, der har været langt ind i efterforskningen af hvem der havde fingrene i Demokraternes Mailbokse under den amerikanske valgkamp. Og så er der nyt om hvordan ting med internet, IOT-devices, har vendt sig mod os.
Med i studiet er også vores hus-dukke CAYLA, der nu har taget navne forandring til Chelsea Manning, efter en tur i sin nye far, Jacob Wolfrhechels, hackende hænder, akkompagneret af Gry Hasselbalch fra tænkehandletanken DataEthics.

 

AFLYTTET SPECIAL: De unge er slet ikke så kriminelle som vi tror, ja de drikker ikke engang så meget, som de gjorde engang. Til gengæld har de udviklet helt nye og hemmelige måder at udveksle beskeder og købe og sælge stoffer på. De benytter sig blandt andet af aktivist-appen SIGNAL eller den hemmelige WICKR, og det giver politiet helt ny udfordringer – men ikke nogen, der ikke kan løses.
Hør Jakob Demant, lektor i Sociologi på Københavns Universitet og ekspert i misbrugskultur blandt unge, fortælle om en fremtid i mobilens skær.

Januar 2017

2017-01-01 Robotguden og den dobbelte IDA

Ida Auken er folketingsmedlem for det radikale venstre og meget optaget af fremtiden. Hun har været med til at lave SIRI-kommissionen, der i samarbejde med ingeniørforeningen, IDA, netop er barslet med en stor rapport om Danmark og mulighederne i kunstig intelligens. Og så har hun forfattet et bud på et ‘fremtidsscenarie’, hvor ingen ejer noget, og overvågningen er total. Ida Aukens store interesse for tiden er INDUSTRI 4.0, en automatiseret og robotdreven fremtid, der ifølge Google og Singularity University, kan give os op til 41 procent vækst i BNP og skabe 150.000 nye arbejdspladser. Men hvad vil Singularity University og hvordan får man mere privatliv i en verden, hvor alt handler om at dele og sælge data? Ida Auken og Anders Kjærulff holder nytårskur fra hver deres ide om hvordan fremtiden bliver.

2017-01-08 SNOWDEN I MODVIND OG GÅDEN PÅ MUSEET

Journalisten Edward Jay Epstein udgiver her i januar bogen “How America Lost Its Secrets: Edward Snowden, the Man and the Theft” om whistlebloweren Edward Snowden som Epstein hævder har afleveret informationer til Rusland.
Vi taler med ham og prøver at finde ud af, hvad der er op og hvad der ned på den historie.
Vi er også på besøg på det nye Post- og Tele-museum på Østerbro i København, der fra næste uge hedder ‘ENIGMA’ og som er i besiddelse af en original af slagsen, en af tyskernes kodemaskiner fra 2. verdenskrig. Vi er også på en af verdens største hackerkonferencer, CCC, der blev afholdt mellem jul og nytår udenfor Hamborg.
Jakob Wolffhechel vender Yousee nedbruddet og andre af ugens nyheder med os.

2017-01-15 TRUMPS GOLDEN INFORMATIONWARFARESHOWER

TRUMPS GOLDEN INFORMATIONWARFARESHOWER. En ny, meget omdiskuteret privat bestilt rapport fra en unavngivet tidligere Mi6-agent, påstår at USAs kommende præsident allerede er under russisk kontrol. Ruslands efterretningstjeneste, FSB skulle nemlig have filmoptagelser af Trump i Moskva sammen med en gruppe prostituerede, der angiveligt tisser på en seng på Hotel Ritz. Og sengen er ikke en hvilken som helst seng, men den seng, som Obama og Michelle sov i, da de besøgte Moskva i forbindelse med et topmøde. Trump selv har kaldt rapporten for ‘fake news’, men hvad er egentlig sandt og falsk i en verden på hypersonisk informationsspeed? Vi taler om efterretningstjenester og præsidenter med Lars Bangert Struwe, historiker og formand for Atlantsammenslutningen.

Vi har også besøg af Jesper Lund, IT politisk forening, der sammen med journalist Dan Mygind, giver os en indføring i Englands nyeste overvågningslov, ‘Snoopers Charter’, et lovkompleks der giver over 50 myndigheder direkte adgang til samtlige englænderes intime internetliv – uden dommerkendelse. Og kommer formanden for Rådet for DIgital Sikkerhed, Rasmus Theede, forbi, og giver sit bud på kongeriget Danmarks status i dag i YouSee-skandalerne tegn.

2017-01-20 Manning er fri, rapport fra Elitistan, drop e-bogen og forsvar ytringsfriheden på nettet.

Manning er fri, rapport fra Elitistan, drop e-bogen og forsvar ytringsfriheden på nettet. Chelsea Manning bliver lukket ud af fængslet til maj, vi taler whisteblowing med aktivist og generel ballademager Peter Kofod og spiller stumper fra en af Mannings mest kendte leaks, ‘Collateral Murder’, der viste hvordan Apache helikoptere skød et filmhold fra Reuters ned. Aflyttet får en rapport fra Davos af Pernille Tranberg, der har sneget sig med hos eliten. Kresten Bjerg fortæller om en overraskende ny undersøgelse, der viser at unge foretrækker papir frem for elektronisk tekst og så har vi et interview med Jillian C. York, der er noget så sjældent som direktør for ytringfrihed – for Electronic Frontier Foundation, EFF.’

2017-01-29 Sikker mail, databeskyttelse, iskolde amerikaniserede kontanter og privatlivets fred og ingen fare?

Lavabit var Edward Snowdens mail-udbyder, men måtte lukke efter FBI krævede nøglerne udleveret – nu genstarter firmaet, men bruger Aflyttets panel overhovedet mail? Vi har Johan Thiellemann, disruption- og digitaliseringsekspert, Jakob Wolffhechel, sikkerhedsekspert og Ole Tange, ITpolitisk rådgiver hos forbundet af itprofessionelle, PROSA i studiet og så har vi en rapport fra konferencen CPDP i Bruxelles og tager temperaturen på EU og Privacy med Joris van Hoboken fra Amsterdams Universitet.
Og så taler vi om Poppy, et ganske særligt manende internetfænomen.

Februar 2017

2017-02-03 Når Danmarks computer er i stykker

Vi ser på kritisk IT-infrastruktur sammen med Henrik Moltke, undersøgende journalist og kortlægger af internetknudepunkter, Søren Lauesen, professor ved IT-universitetet og en mand, der engang har været inde i Danmarks dengang eneste computers CPU og Jens Chr. Monrad, FireEye.

2017-02-10 Singularitet og sociale medier

Før hed det Oplysning til borgeren om samfundet. Nu hedder det Oplysning til ’samfundet’ om borgeren. Det kaldes også registrering eller overvågning’ – sådan skriver teknoantropolog Klavs Birkholm i sit essay, ‘den anden oplysningstid’, et langt opgør med forestillingen om fremskridt via teknologi. Vi taler med ham om Singularitet og sociale medier og har også besøg af formand for medierådet for børn og unge, Anne Mette Thorhauge, der præsenterer en ny kampagne, der skal få forældre til at respektere deres børns privatliv på nettet. Psykolog John Aasted Halse er også med i debatten.

2017-02-17 Vejen ud af overvågningskapitalismen?

Aflyttet har besøg af entreprenør og programmør Aral Balkan fra firmaet INDIE. De laver bla. programmet BETTER, der standser ‘uetiske websites’ fra at overvåge dine bevægelser på nettet ved at blokere forskellige sporingsprogrammer. Men er der en anden model og måde at tjene penge på nettet på? Hvordan får vi menneskerettighederne med? Er singularitet og industri 4.0 en løsning? Og hvorfor er det slemt, at Palantir skal lave Rigspolitiet og PETs nye computersystem?

2017-02-24 Jagten på journalisterne, friheden og den gyldne iPhone

Aflyttet taler med generalsekretær Trine Christensen, Amnesty International om jagten på journalister i lande som Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater og…England, hvor der fremover vil blive slået hårdt ned på whisteblowere og journalister, der skriver om lækkede hemmelige dokumenter.
Vi har også talt med den bulgarsk fødte forfatter Ilija Trojanow der er aktuel med bogen ‘Magt og Modstand’ – og som mener, at de der siger, at de ikke har noget at skjule, har en intelligenskvotient der passer til rumtemperaturen. Ilijas familie var selv udsat for overvågning da han var barn og han har lært meget af de 1000 siders udskrift fra de mikrofoner, der sad i hans barndomshjem.
Og så har vi den grad besøg af sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel og Distruption- og Digitaliserings-generalist Johan Thiellemann.

Marts 2017

2017-03-03 Logning re-re-visitied, fake-news og de digitale tosser

Hvad kan man få ud af Facebook, hvis man gerne vil lave propaganda? Ekstremt meget, fortæller Anja Bechmann, gæsteforsker ved University of California og forskningsleder på AU Datalab på Aarhus Universitet fra Californien, der har undersøgt hvordan algoritmerne påvirker os på danmarks største medie, Facebook. I Buenos Aires, Argentina, sidder en vred Klaus Riskær Pedersen og raser over De Digitale Tosser, der har tvunget os alle sammen ind i et inferno af selvbetjening, der end ikke giver penge på bundlinien og som tilmed tager ‘kærlighedstid’ fra kærester og familier, mens de, der ikke er perfekte borgere, falder ud af samfundet. I studiet: Jesper Lund IT-politiske forening kommenterer på den logningsbekendtgørelse, der nu trods to domme, ikke VIL gå væk fra Danmark.

2017-03-12 Vault7, Google og alle de ting, der gemmer os

Chefjurist Anette Høyrup fra forbrugerrådet TÆNK er i studiet for at forklare, hvordan det nu pludselig kan lade sig gøre at anmelde GOOGLE for noget, de har gjort altid, gemt vores position i et ekstremt detaljeret omfang, og hvorfor det betyder noget.

Vi følger også op på BØRNEHAVEHACKER-sagen, hvor Henrik Høyer blev dømt for at lave en pop-upmeddelelse i sin datters børnehaves it-system. Nu har han anket til landsretten – det er principielt, at man går efter budbringerne, mener han.

Vi har en telefon igennem til Talin i Esland og John Foley, der er på studietur i verdens mest digitaliserede land og så ser vores sikkerhedsekspert, Jakob Wolffhechel nærmere på FBIs brug af TOR.

2017-03-19 Hackerakademi, skygger og konspirationer

Kan du løse gåder, og kan du programmere – så skal du måske overveje at søge ind hos Forsvarets Efterretningstjenestes Hackerakademi hos Center for Cybersikkerhed. Vi har chef Thomas Lund Sørensen i studiet sammen med vores cybersikkerhedsekspert, Jakob Wollffhechel. Forfatter Morten Buschmann fortæller om sin nye bog SKYGGER, der udkommer søndag den 17 marts – en bog der trækker på virkelighedens historie om terror mod Krudttønden – og så skal vi høre om Amazons Alexa arbejder for CIA og hvad dramatiker Zara Lea Palmquist kan få ud af konspirationsteorier om Michael Jacksons død.

2017-03-26 Terrorsikring i STASI-land

Anmon Bar-Lev er direktør i det israelske sikkerhedsfirma CheckPoint og besøgte Danmark i forbindelse med en konference om borgernes IT-sikkerhed på Christiansborg – Anmon mener vi også skal huske at se det gode i udviklingen, men at der lurer mange farer om i det digitale liv fremover.
‘I Danmark er der kommet en fælles forståelse af, at terrorsikring er noget, politiet og PET tager sig af. Men sådan er virkeligheden slet ikke. Du kan og bør selv tage ansvar for terrorsikring af din virksomhed, og det offentlige Danmark kan hjælpe dig på langt mere professionel og systematisk vis.” Det skriver SikkerhedsBranchens direktør Kasper Skov-Mikkelsen – vi får ham i studiet og hører nærmere. John Foley fra COPITS, en privat, uafhængig rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed er også med os og mener at Danmark sover tornerosesøvn med sikkerhed og kunne lære noget af Norge på cybersikkerhedsområdet.

Og så har vi talt med filminstruktøren Petra Epperlien, der har lavet ‘Karl Marx City’ om sin far og sin opvækst i et østtyskland, hvor STASI havde 90000 ansatte, 200.000 agenter, hvor kameraer filmede de mest intime ting og hvor ens bedste ven godt kunne vise sig at være stikker.

2017-03-31 Digitale brevbomber

Poet og Advokat med møderet for højesteret Olav Willadsen, er en stædig mand. Fra sin kørestol i hjemmet i Glostrup sprøjter han høringssvar i retning af Folketinget om blandt andet offentlighedsloven, som han mener kunne reduceres til ni punkter. Her paragraf et og 2: 1. Byrokraterne bestemmer hvad der skal skjules. 2. Politikerne gummistempler det.
Men han største interesse og bekymring er digitaliseringen.

Hvordan kan et samfund basere sig på digital post, også når det gælder retsforkyndelser, når det foregår i et univers af usikkerhed og hackere?

Aflyttet har besøgt en bekymret ildsjæl med styr på paragrafferne.

April 2017

2017-04-09 Palantir, Tomahawks og kædebreve

Vidste du, at politiet kigger med på Facebook og har gjort det længe? Nu kan de gøre det endnu bedre med deres nye system, POLINTEL fra amerikanske Palantir, som samler politiets forskellige databaser under een hat. Vi har politichef for Rigspolitiet Svend Larsen i studiet sammen med Jesper Lund fra IT-politisk forening til en åbenhjertig snak om moderne politiarbejde for at aflive myter. Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen taler om Trumps angreb på Syrien og så har vi besøg af forsker fra ENIGMA, museet for Post, Tele og kommunikation, Andreas Marklund, der bogstaveligt talt faldt over spændende nyt historisk materiale, med særlig relevans den 9. april.

2017-04-16 FUD, droner og demokrati

FUD, droner og demokrati
Brian Bjerring-Jensen fra Skandiacloud, har ikke megen tillid til internettet: Det er fyldt med overvågning, efterretningstjenester og huller og så usikkert, at han ikke forstår, at man overhovedet kan bruge det til dagligt. Men hvor går grænsen mellem kritisk indstilling og FUD, Fear Uncertainty and Doubt som livs-stil?
Krig bliver i stigende grad automatiseret og det er farligt. Det mener Cian Westmoreland, whistleblower og tidligere radiotekniker i det amerikanske luftvåben, og skaberen af softwaren i det amerikanske droneprogram.
Og så har vi talt frihed, demokrati og overvågningsstat med den rumænske forfatter Ilia Trojonov.

2017-04-21 Like eller lykke: Kender du forskellen?

Imran Rashid, Special læge i almen medicin og innnovationschef hos Aleris-Hamlet privathospital har skrevet bogen med det manende navn: SLUK – om hvad der sker med os, når vi udsættes for digital teknologi som smartphones og iPads – noget han mener er igang med at skabe en generation, der kun er på besøg i det, vi andre kalder virkelighed, og som er fungerende, digitale junikier på fuld autopilot, låst i digitale belønningssystemer.
På hospitalerne i Region Hovedstaden og Sjælland er det så som så med belønningerne, personalet er nemlig overgået til SUNDHEDSPLATFORMEN og skal klikke så mange gange hver dag, at man nu er nød til at ansætte folk til det, for at undgå skader! Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge, har undersøgt fænomenet.

Aflyttets egen sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel er også gæst.

2017-04-30 To slags mennesker: De der er blevet hacket og de, der ikke ved det endnu?

To slags mennesker: De der er blevet hacket og de, der ikke ved det endnu? Aflyttet har stukket hånden ned i ‘aktivist’ Torben Andersens hvepserede, som startede med at summe meget højt med en facebook-status, hvor han påstod, at have set en patientjournal fra tidligere sundhedsminister Astrid Kragh. Bierne begyndte at stikke, da samme Torben annoncerede, at der var masser af sikkerhedshuller i firmaet Ganglians software, der binder flere hundrede lægehuse sammen med blandt andet sygehuse og apotekere. Senere sendte han et såkaldt WhitePaper til Aflyttet, som vi har forsøgt at finde hoved og hale i, sammen med sikkerhedseksperterne Jakob Wolffhechel og Jens Hoyn Roed Andersen. Vi har ballademageren selv, Torben Andersen igennem på telefon til en snak om, hvorvidt han kan tillade sig det, han har gjort – og om det burde være kriminelt? Ganglion aka Aver & Lauritzen har ikke ønsket at medvirke i programmet, men har tilgengæld sendt os en meget lang pressemeddelelse, som vi læser noget af op – resten kan læses på aflyttet.dk. Vi har også besøg af professor i Kryptologi, Lars Ramkilde Knudsen fra DTU compute, til en snak om hacket mod forsvarsvministeriet: Er der egentlig grund til panik? Han suppleres af John Foley, fra COPITS, der mener at nogen fra regeringen burde have røde ører over mangende cybersikkerhedspolitik.

Maj 2017

2017-05-07 Verdensfortællingen

Forfatter og journalist Dan Mygind er i studiet og fortæller om sin nye sciencefiction roman “Verdensfortællerne” og gennemgår de aktuelle sager fra vores overvågede og mystiske hightech-verden, som er udgangspunket for romanen.
Og så er vi til version2s sikkerhedsmesse i Øksnehallen.

2017-05-14 1984 i Grunddata

Aflyttet taler med folkene bag hiphopgruppen Ren Refleks og nummeret ‘1984’.
Og så taler vi grunddata og digtalisering med Jens Krieger Røyen, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, og Christian Damsgaard Jensen, lektor, DTU C, der mener vi skal tænke os godt om: En hemmelighed, der først er afsløret, kan ikke gøres hemmelig igen!
I Estland er man fuldt inde i Digitaliseringen, landet kan genstartes fra SKYEN – satser man på – vi har mødt Taavi Kotka, tidligere Chief Information Officer fra Estland.

2017-05-19 Assange uskyldig, Manning løsladt og alle data krypterede

Aflyttet har været til pressemøde i Stockholm om det svenske udleveringkrav mod Julian Assange – det findes ikke mere – men hvad sker der så? Vi blander også pærer og bananer og taler både sikkerhed, samtykke og patientdata i forbindelse med WannaCry-angrebet i sidste uge, og så ser vi på hvem Chelsea Manning egentlig er – og hvad hun betyder for andre whistleblowere. I studiet: Trine Christensen, Amnesty International, Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen, Stefan Engberg, Innovations Strateg og Ole Tange it-politisk rådgiver fra PROSA. Fra Stockholm: Peter Kofod.

2017-05-28 Privatliv som Design og/eller virkelighed?

Aflyttet taler Privacy by Design med Stefan Engberg, innovationsstrateg og ophavsmand til Fonden for Digital Identitet, vi får tricks til at sende nøgenbilleder til kæresten af Maia Kahlke Lorentzen fra DO:TOPIA og Johan Thiellemann, vores egen disruption- og digitaliseringsekspert, giver sit besyv med.
På telefon har vi Imran Rashid, special læge i almen medicin og forfatter til bogen ‘SLUK’. Han er meget bekymret over, hvordan Facebooks algoritmer kan kortslutte vores demokrati. Og så har Jesper Lund, IT-politisk forening, fået en demonstration af POLINTEL, rigspolitiets nye IT-redskab – hør hans vurdering af, om det er godt nok.

Juni 2017

2017-06-02 Dine digitale fodspor: Når teleselskabet gemmer dig – og du får breve fra advokater

Aflyttet diskuterer lognings-bekendtgørelsens tunge, digitale fodspor af dit liv – noget en diktator i en bananstat ville elske at have adgang til, vi snakker pirat-kopiering og rettighedsalliancer med datalog Christian Panton, Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, Ronnie Fridthjof, direktør i Fridthjof-film og med i rettighedsalliancen, Alexander Bruhn Johansen, folketingkandidat fra SF og vores egen sikkerhedsekspert, Jakob Wolffhechel.

2017-06-11 Trump vs Comey, Hackerne fra Rusland og dit nye Privatliv

Jens Christian Monrad fra Fireeye følger godt med i, hvad der sker fra russiske hackere – og ligenu er der fuld blus på afsløringerne: Et papir fra en NSA-underleverandør afslørede russiske forsøg på at hacke valgsteder, ikke bare lave fakenews, men er de nogen regulær fare? Lars Bangert Struwe, historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen frygter for NATO og ser bekymret på sammenstødet mellem en Direktørtænkende Trump og den amerikanske stat.

Aflyttet har også besøg af Anna Lykke Lundholm-Andersen fra firmaet SUSDAIN, en ny dansk start up, der har som mission, at få danske firmaer til at overholde EUs dataforordning, der hænger truende over det uregulerede danske dataland, hvor man man hidtil har ladet som om, der ikke var nogen regler.

2017-06-25 Hacker eller fejlfinder?

Esben Warming opdagede en fejl i Frederiksberg kommunes pladsanvisningshjemmeside, nu er han sigtet efter hackerparagraffen. Han besøger Aflyttet og får gode råd af den frikendte “børnehavehacker”, Henrik Høyer og vores sikkerhedsekspert Jacob Wolffhechel. Cand. Scient. Pol. Michael Hertig fortæller om persondata i Grønland og til sidst lytter vi til en ny sang om Disruptionrådet og taler med manden bag, Emilio Hestepis.

2017-06-30 Dataetik, snyd og russerne…

Aflyttet får – vist nok – Undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at love, at det skal være muligt at gå i skole uden at have en facebook-profil. Marianne Vestergaard fra Din E-hjælp beretter sidste nyt fra den tabte generation af borgere uden Nem-ID. Jens Chr. Monrad, Fireeye, analyserer ugens store cyberangreb, NotPetya. Professor Stephen Alstrup fortæller, hvordan digitale fingeraftryk skal bekæmpe eksamenssnyd og endelig kæmper journalist Frederik Kulager imod mobilselskabet 3’s over-logning af hans mobiltelefon.

Juli 2017

2017-07-09 Cyborger, kunstige intelligenser og sundhed på kalender til salg?

Aflyttet har besøg af teknologikritiker Jeppe Knüppel til en snak om erindring i den digitale tidsalder, arkivet (også det digitale) og dets filosofiske brister, samt den mekanisk prostetiserede menneskekrop – cyborgen.
I studiet er også Gry Hasselbalch fra Tænke-Handletanken Dataetics, der har set på kunstig intelligens i sundhedssektoren.
Læge Thomas Birk Kristiansen fortæller om, hvordan en af regeringen foreslået delelig kalender kan blive begyndelsen til et nyt superregister.

2017-07-16 Privacy by HVADFORNOGET?

Aflyttet besøger, endnu engang, innovationsdesigner Stephan Engberg, ekspert i noget, alle vil have lige nu: Privacy By Design. Men hvad er det for noget? Hvordan virker det? Og hvornår bliver det til noget? Engberg er fortrøstningsfuld og har startet en fond http://digitalfond.dk/

2017-07-23 Hackerjægeren og honningkrukkerne del 1 (1/2)

Vi besøger sikkerhedskonsulent og ‘whitehat’-hacker Keld Norman der fortæller om TOR-netværket, radiohacking, Internet of Things, og ikke mindst HONEYPOTS. En honeypot, er en tiltrækkende elektronisk honningkrukke, en falsk webserver som Keld Normann lokker hackere ind i – så han kan studere dem og få ram på dem. Del 1 af 2.

2017-07-30 Hackerjægeren og honningkrukkerne del 2 (2/2)

Vi besøger sikkerhedskonsulent og ‘whitehat’-hacker Keld Norman der fortæller om TOR-netværket, radiohacking, Internet of Things, og ikke mindst HONEYPOTS. En honeypot, er en tiltrækkende elektronisk honningkrukke, en falsk webserver som Keld Normann lokker hackere ind i – så han kan studere dem og få ram på dem. Del 2 af 2.

August 2017

2017-08-06 Den sociale ingeniørkunst

Aflyttet besøger Dennis Hansen, forfatteren bag ‘SAVE – Social Vulnerability & Assessment Framework – A study on Social Engineering 2.0’ til en snak om manipulation og sikkerhed. (bogen kan downloades fra Forsvarsakademiets hjemmeside her: http://www.fak.dk/publikationer/Pages/SAVE-SocialVulnerabilityAssessmentFramework.aspx)
Og så får vi endnu et afsnit i historien om Zara Lea Palmquists jagt på konspirationsteorien om Michael Jackson i Egypten.

2017-08-13 Den fortabte i-generation og nummerpladegenkendelsen

Når du kører over storebæltsbroen med dine børn på vej til at besøge farmor og farfar bliver din nummerplade registreret, du og din bil tjekket for, om du har begået noget ulovligt og der tages et billede lige gennem bilen hvor alle kan ses – et billede, der gemmes i 30 dage – selvom du intet ulovligt har gjort nogensinde.
Det hedder ANPG, det er et af politiets foretrukne værktøjer – oprindeligt kun tænkt til bekæmpelse af terror, men er nu en permanent registrator af uskyldige borgeres bevægelser.
Nutidens teenagere bevæger sig ikke meget, det er så hooked på iPhones og Sociale Medier, at de er mere ensomme, mere selvmordstruede og mere adspredte end nogen sinde før. Hvordan er det kommet så vidt og hvad gør vi nu?
Aflyttet ser også på, om staten skal give sig selv bøder hvis de ikke passer på vores data – det skal virksomheder nemlig, når EUs nye dataforordning træder i kraft til næste år.
I studiet og på telefoner: Imran Rachid, læge og forfatter til bogen SLUK, Lykke Møller Kristensen, forfatter og rådgiver i børn og unges brug af sociale medier. Rikke Hvilshøj, adm. Direktør i Dansk IT, Christian Panton, Datalog og aktivist, Jesper Lund IT politisk forening og Jacob Wolffhechel, sikkerhedsekspert.

2017-08-17 Trollerier i Trump-land

Journalist Frederik Kulager fra Zetland har gravet sig ind i diverse reddit-forummer og afdækket af en verden af falske identiteter, fup, raseri og manipulation i sin jagt på en dansk stjerne-moderator ved navn Viking83. Viking83 var fake-news general under Trump-valgkampen – men hvem er det egentlig Kulager taler med?

2017-08-27 WIKILEAKS, MANNING og TUREN TIL ISLAND

Manden der prøvede at hjælpe Wikileaks og endte med at lave et Piratparti – mød Jason Katz, programmør fra USA, der kom lovlig tæt på WikiLeaks og FBI og som endte på Island, hvor han indtil nu, har levet et meget, meget diskret liv.
Og så taler vi med studievært, blogger og generel nørd Mikkel Andersson om det ‘pæne’ internets pludselige udstødelse af det ‘grimme’.

September 2017

2017-09-03 Bornhack og løgnen om den sande ven

Aflyttet har besøgt BORNHACK, en uge lang hackerfestival, hvor de besøgende helst vil være i fred for mikrofoner, men hvor vi alligevel har fået skruet lidt radio sammen. Og så har vi journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen i studiet for at høre om hans nye bog, Løgnen om en sand ven, hvis hovedbrændstof er den dybe konflikt mellem Danmarks to efterretningstjenester, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets.

2017-09-10 Privatliv i en digital tid – om de der unge mennesker og deres maskiner

Skal internettet være slukket til eksamen? Er det flovt at være i Ghostmode i Snapchat? Og hvad i alverden skal man med digitalt selvforsvar?
Aflyttet er taget ud af studiet og ind i et telt til Ungdommens Folkemøde i siilende regnvejr i Søndermarken, Frederiksberg for at tale om privatliv i en ekstremt digital tid, foran et publikum af dem, det handler om: Unge mennesker, som alle voksne mener, ikke kan passe på sig selv? VI giver dem ordet og får dem til at udfordre de halvgamle i panelet. Det er Maia Kahlke Lorentzen, DOTOPIA, Anni Marquard, initiativtager og centerleder for Center for Digital Pædagogik, Ole Tange fra PROSA og Aslak Ransby, programmør.

2017-09-14 Når robotten laver Science Fiction

I 2016 skrev den kunstige intelligens ‘Jetson’ science fictionfilmen ‘SUNSPRING’ efter at være blevet fodret med tusinder af scifi-manuser. Resultet er….sært, varer i ni minutter, er blevet indspillet med professionelle skuespillere og kan ses på YouTube. Men kommer kunstig intelligens til at overgå vores, naturlige, og hvorfor gider vi overhovedet lave noget i vores eget billede? Aflyttet er til ‘Internetdagen’ 2017, under overskriften: ‘Whats Next?’ og taler om den fremtid, der er her ligenu med John Kennedy, Clearswift, Jakob Benedictson, LASSO.DK, Lene Lenz fra Ålborg universitet og Thomas Bolander fra DTU compute.

2017-09-24 Offensimentum, Cybersikkerhedsstrategien og Dronningens fly over Nørrebro

Der var 105.000 medlemmer i facebookgruppen ‘Offensimentum’, som Facebook selv lukkede ned i sidste uge, efter at medlemmer havde truet en journalist, der skrev om dem. Bag linjerne sad aktivist og generel ballademager Peter Kofod og privatlivsnørd Thomas Hansen. Vi taler med dem, og med gruppens skaber, Tobias Lysgaard, der for seks måneder siden selv forlod gruppen.
Aflyttet har også været til Cybersikkerhedskonference for at tale om kritisk national infrastruktur med blandt andre Peter Kruse, CSIS og Susanne Skov Diemer CEO & Founding Partner, Praesidio Group. Vi har også besøg af Rasmus Malver, Cand. jur. i forfatnings- og menneskeret. Han bor på Nørrebro og er er voldsomt generet af politiets overvågningsfly – især fordi han ikke ved, hvad de laver og derfor ikke ved, om de overholder loven.

Oktober 2017

2017-10-01 Big, Big Data

Professor Stephen Alstrup er Danmarks store stjerne på Big Data himlen – som datalog så han hurtigt lyset, han har startet flere firmaer og arbejder blandt andet med machinelearning i forhold til uddannelsesvalg og gymnasier. Han har lavet et antiplagiat-værktøj, der kan analyserer elevernes eksamensopgaver på baggrund af, hvordan de plejer at skrive.
I fremtiden ser han endnu mere Big Data og en verden, hvor det eneste vi skal bekymre os om, er hvad vi skal lave….
På Security User Expo i Bella Center mødes sikkerhedsbranchen og de taler også om Big Data og kunstig intelligens – i kameraer – og de har tilgengæld MASSER at lave, behovet for overvågning er accellereret i en verden, hvor retsvæsen og politi ikke helt virker som i gamle dage – og udstyret bliver smartere og smartere…
Aflyttets cybersikkerhedsekspert, Jakob Electro Wolffhechel, har testet Nest indendørs overvågningskamera.

2017-10-08 Når kunstig intelligens er dum

Aflyttet taler med forfatteren Christian Madsbjerg om hans nye bog ‘Sensemaking’. Bogen er et forsvar for det menneskelige, overfor videnskaben og silicon valleys politiske ingeniør-agenda, symboliseret ved Singularity University og Kurtzweils ideer om robotter, der er klogere end os. Det kommer ikke til at ske, spår Madsbjerg, der også er mere end skeptisk overfor Big Data-revolutionen – der skal mere til, noget menneskeligt.

2017-10-15 Den farlige mobil og det, der er i den. Og danske krigsskibe – made in North Korea

Læge Imran Rashid opfordrer os til at slukke den dopaminpusher (læs: mobiltelefon), der konstant bipper og vibrerer i lommerne på os. Han mener, vi har stillet hjernen ind på Kanal Distraktion og kan ende med at blive syge af vores devices. Han diskuterer et mobilforbud i folkeskolen med Malene Barkhus (V) formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune. Senere i programmet fortæller redaktør for netmediet OLFI om sin bekymring for, at nord koreanske tvangsarbejdere har været med til at bygge et skib til Søværnet på et værft i Polen.
Med i studiet er også Aflyttets sikkerhedekspert Jacob Elektro Wolffhechel.

2017-10-22 Generne i statens bank – tanker til Facebook

Sundhedsdatastyrelsen prøver at få lovgivningen på plads omkring det nye Nationale Genomcenter, en DNA-database, der i praksis omfatter alle danskere. Men hvad med sikkerheden? og hvad skete der med muligheden for samtykke? Patientdataforeningen mener loven skal skrottes! Aflyttet ser også på ANPG overvågning af alle bilister, skyldige som uskyldige, vi taler om et overvågningsfly, der bimler rundt over København midt om natten uden at borgerne aner, hvad det foretager sig, og så tager vi endnu engang snakken om alle vore unge mennesker, de digitalt udsatte, der bliver kastet for de multinationale løver uden at vi, de voksne, gør noget som helst ved det.
I studiet: Forfatter Katrine K. Pedersen, læge og formand for patientdataforeningen, Thomas Birk Christiansen, cand. jur. i forfatnings- og menneskeret Rasmus Malver og formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund.

2017-10-27 Kommisær Computer, Ansigt-til-ansigt vs digitalisering og valget i Island

Kommisær Horst Herold var med sine moderne, computerdrevne opklaringsteknikker med til at fælde terrorgruppen RAF i de voldelige 70ere, men endte med selv at blive stoppet, fordi hans overvågning af borgerne gik for vidt. Kriminalreporter Sune Fischer fra Ekstra Bladet sætter Kommisær Computer i historisk perspektiv. Og så skal vi tale digitalisering: En ny rapport fra Rambøll og Dansk IT er klar og tydelig: Vi mister arbejdspladser i bunkevis i fremtiden pga. Automatiseringen, og det selv om danskerne vil allerhelst tale med et menneske, når de har noget på spil i forhold til staten eller kommunen. Hvorfor er det gået så galt? Vi taler med en en forfatterne bag rapporten, og så har vi en rapport fra Island, der har været til valg, igen, efter, endnu, en skandale i altinget.
I studiet: Sune Fischer, Ekstra Bladet, Søren Skaarup, Rambøll Management Consulting – på telefonen: Forfatter Sanne Bjerg og kandidat til altinget i Island, Octavia Jonsdottir, piratpartiet.

November 2017

2017-11-05 ETISKE HACKERE I BANANREPUBLIKKEN

Skal dansk lovgivning skrives om, så den passer bedre til computerne? Bliver vi mere effektive af det – eller bliver danmark endegyldigt en bananrepublik hvor vi hverken kan indrage skat, blive behandlet på hospitaler eller straffe de ansvarlige? Debat mellem Rikke Hvilshøj, Direktør for Dansk IT og Anders Heide Mortensen, kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet.
Vi har også besøg af Etisk Hacker Lone Juul Dransfeldt Christensen, der mener at staten godt kunne bruge mange flere som hende, til at hacke systemerne indefra og så har aflyttet været et smut på Louisiana til udstillingen Being Here og talt med Ed Atkins, der har spærret en virtuel udgave af sig selv inde i i en masse skærme.

2017-11-10 DNA-register, forordning og paradiset tabt

Vidste du, at staten har lavet et Nationalt Genom Center, og at DIT DNA kommer ind i det via blodprøver eller vævsprøver, og at du ikke kan gøre noget ved det? Den eneste måde du kan sikre at dit DNA kun bliver brugt at dig er ved at melde dig IND i vævsregistreret, udfylde en frygtelig masse papirer, og insistere på, at DIT DNA kun må anvendes til behandling af dig, fortæller Anders Beich, læge og Formand for DSAM, der er meget bekymret over centeret, der er vedtaget uden folkelig debat.

Aflyttet taler også om EUs nye persondataforordning, der blev noget helt andet end det var meningen, om behovet for en ny forfatning, hvis altså DF får afskaffet den Europæiske Menneskeretskonvention, om WikiLeaks Vault8 og så har vi besøg af Bo Elkjær fra DR, der i disse uger arbejder med den store læk, Paradise Papers.

I studiet: Rasmus Malver, Cand Jur, Jesper Lund, IT-politisk forening, Anders Beich, DSAM, Bo Elkjær, undersøgende databasejournalist, DR og Johan Thiellemann, Disruptionsekspert.

2017-11-19 DNA-bank, FakeNews og den disruptive vision

Nationalt Genom Center er sandsynligvis allerede igang med at indsamle gener fra Danskerne – nogen er igang med at sige fra – men hvor gemmes der egentlig prøver fra os henne og hvad gør vi med dem? Den kolde krig raser ikke længere i virkeligheden, men i den grad på nettet, hvor mere og mere avancerede aktører arbejder utrætteligt på at misinformere os, og imens, så går visionen om et godt samfund med sund teknologi fuldkommen fløjten fordi vi har så travlt.
I studiet: Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for Patientdataforeningen, Jens Chr Monrad, Fireeye, Niels Bertelsen, formand for PROSA og Jakob Wolffechel, der har udviklet et program, så man slipper for likes på Facebook! LINKS: PROSAs vision for fremtiden: https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/Prosa-fagbevaegelsens-opgave-er-at-skabe-ligheds-og-frihedsvision aflyttet.dk – guide til at få styr på sin DNA. Kaspersky Laps svarer på kritik: https://securelist.com/investigation-report-for-the-september-2014-equation-malware-detection-incident-in-the-us/83210/

2017-11-24 AFLYTTET AFLYTTER FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Vi er blevet inviteret til 50 års jubilæum hos FE og har aflyttet statsminister og forsvarsminister – efter aftale – og fået et interview med Lars Findsen, chef for FE.

December 2017

2017-12-03 Børnene glemt bag skærmen og Snowden i en boks

Hvad skete der egentlig Danmark og Europol? Og hvorfor risikerer whistleblowere at blive dømt for at fortælle os om skattely? Vi har Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU i studiet. Vi taler også om børns rettigheder ifht. digitalisering – har de ret til at blive beskyttet mod kommerciel og statslig overvågning? – det mener Mie Oehlenslager. Og så har Cand Jur Rasmus Malver nyt om de fly, der holder ham vågen om natten – det de laver er ikke lovligt….
Ugens links:
-Svar til Rune Lund om overvågningsfly: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/87/svar/1445210/1821875/index.htm
-Mie Oehlenschlagers Essay om børn og rettigheder: http://raeson.dk/2017/mie-oehlenschlager-boerns-frihedsrettigheder-burde-bestaa-i-frihed-fra-overvaagning-profilering-og-skjult-manipulation/

2017-12-10 Ransomware og cyberkrig

Aflyttet er en tur i sikkerhedsland denne og næste søndag. Denne gang har vi besøgt Bitdefender i Rumænien og talt med sikkerhedsekspert Bogdan Botezatu og CEO og stifter Florin Talpes.

2017-12-17 Sikkerhed, kampen mod robotterne og kunstig intelligens

Det svageste led, når det kommer til sikkerhed, det er unge mennesker: De interesser sig ikke for det, viser en ny undersøgelse fra Wilke – vi taler med Søren Pedersen, Partner hos WILKE om mangel på digital dannelse – og så folder vi vores sikkerhedstema ud med interview med Andy Patel, sikkerhedsekspert og Mikko Hypponen, begge fra F-secure, ligesom vi vender en mystisk om spærrede kontokort hos danskere, der vil støtte Freedom of The Press Foundation med Freja Wedenborg.

2017-12-24 Aflyttets Årsregnskab

Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen, Jesper Lund, IT-politisk forening, Jacob Wolffhechel, sikkerhedsekspert, Jens Chr. Monrad, FireEye og Rasmus Malver, cand jur i forfatningsret gør status over sejre og nederlag i året der gik. Hvad er der sket med Nationalt Genom Center?, hvordan kan det være at GDPR, persondataforordningen fra EU, er endt med at give borgerne dårligere retsstilling?, er helikopteren over Nørrebro kommet ned igen? og hvad sker der i cyberspace, når flere og flere af de slemme drenge kommer fra stater i cyberkrig?

2017-12-27 Ekstra_ Maskinstormer mod AI

Aflyttets Anders Kjærulff blev udfordret på mail af Kaare Brandt Petersen, tidl. DTU-forsker med speciale i algoritmer og AI til en diskussion om fremtiden i en algoritmisk verden – går det godt eller skidt – er det et frem- eller tilbageskridt? De to mødtes i Radio24syvs kantine til en lang snak – der måske, engang, bliver fulgt op med en del 2…for færdige, det blev de ikke…

Januar 2018

2018-01-07 WHITE HAT HACKER, MELTDOWN_SPECTRE OG DINE BØRNS PERSONLIGE DATA

Aflyttet har i denne uge besøg af white hat hacker Keld Norman. Han giver en hæsblæsende gennemgang af sit elektroniske arsenal – blandt andet sin EMP(!).
Ikke-anonyme trivselsundersøgelser udspørger skoleelever om personlige spørgsmål. Vi taler med en forældre, der har meldt Undervisningsministeren til politiet og med en kommunikationsrådgiver, der er chokeret over fremgangsmåden.

2018-01-14 Kontrol og logning – når borgerne er til for staten

Cand Jur i forfatningsret Rasmus Malver vil lægge sag an mod staten for stadig at masseovervåge borgerne via logningsbekendtgørelsen, nu et år efter at EU har sagt det er ulovligt. Vi taler om statsovervågning med ham og datalog Christian Panton.
Vi har også talt med advokat Kåre Traaberg Schmidt, der efterlyser lovgivning og klare regler for, hvornår politiet må tvinge borgere til at åbne deres telefoner: Der har nemlig allerede været en sag, hvor politiet med magt har tvunget en anholdt til at åbne sin telefon med tommelfingeraftrykket. Og så taler vi tillid i kontrolsamfundet sammen med Ph. d. fellow Brian Degn Mårtensson fra Århus Universitet, der mener Danmark mere og mere drives som et planøkonomisk Østtyskland før murens fald: Vi skal være nyttige og vi bliver overvåget, og det begynder allerede i børnehaven, hvor vi skal udfylde ikke-anonyme trivselsskemaer til undervisningsministeriet.

2018-01-21 Stol ikke på staten, den æder dine data

Aflyttet taler om Søren Papes nye 100 overvågningskameraer – mon ikke de også kan optage lyd – vi ser nærmere på balladen om de 1004 danske unge, der nu er anklaget for at have downloadet børneporno, vi taler om hvorvidt der findes sikker email – og om det overhovedet burde findes, hvis nu det kan misbruges – og så har vi en mand i studiet, der i ramme alvor mener, vi ikke længere kan stole på statens omgang med borgernes data.
I studiet og på telefoner: Peter Kruse, CSIS, John Foley, COPITS, Davis Simonsen, DenCrypt, Ramos Malver, jurist med speciale i menneske og forfatningsret og Jakob Wolfechel, aflyttet sikkerhedsekspeter.

2018-01-28 I EUs hjerte – aflyttet er til CPDP2018

I EUs hjerte – aflyttet er til CPDP2018, Computers Privacy and Dataprotection i Bruxelles, hvor vi tager temperaturen på den nye dataforordning, snakker i forkortelser og paragraffer og ser på trends indenfor sikkerhed og privatliv. Mød aktivist Max Schreems, IT-politisk forening, DataEthics og vores allesammens LEGO, der iøvrigt mener, at det hele handler om at gøre det ordentligt og redeligt.

Februar 2018

2018-02-04 Hippiekeya Motherfuckers – alt er digitalt og vi er helt alene mod AI-monopoler

Aflyttet ser på regeringens nye digitale vækstplan sammen med forfatter Sanne Bjerg og sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel. Og så har vi talt med amerikanske Jonathan Taplin om hans nye bog ‘Move Fast and Break Things’. Den handler om verdens største overførsel af penge: Væk fra musik-, film- og mediebranchen og over til tech-monopolerne Amazon, Google og Facebook, som ikke har til sinds at give dem tilbage til skaberne af det indhold, Techgiganterne lever af. Ydermere arbejder ledelserne på en ny verdensorden hvor rige mennesker bliver 200 år og staten intet bestemmer.

2018-02-11 AFLYTTET i afdeling C

Andreas Marklund fra museum ENIGMA har været i arkiverne og fundet historien om AFDELING C – en aflytningscentral, der i 40ererne havde øret i alle udlandssamftaler og senere alle samtaler til Bornholm og transkriberede dem. Papirene fandtes i 300 flyttekasser og viser en stat, der var mere end villig til at udnytte de mange nye oplysninger på nye måder.
Vi har også besøg af Sven Kolstrup, konsulent ved MIO Management ApS og i IT-Branchen siden 1980, han er bekymret for, om politikernes ræs mod bunden ifht. datasikkerhed og privacy sender os direkte ind i et kinesisk system med masseovervågning og borgerkontrol, og så fortæller Imran Rashid, læge og forfatter til bogen SLUK, om hvorfor Facebooks seneste ide, Messenger for Kids, er en utrolig dårlig ide.
Vi har også en rapport fra London, hvor Assange stadig sidder fast i den ecuadorianske ambassade og så er der en aflyttet optagelse af Elon Musks raket – i Bineural Stereo.

2018-02-18 DASK, Register-Danmark og det sprælske genom

DASK, Register-Danmark og det sprælske genom – Professor Preben Bo Mortensen, videnskabelig leder på iPSYCH, leder af center for registerforskning og professor ved Institut for økonomi ved Aarhus Universitet og Thomas Birk Kristiansen, formand for patientdataforeningen og praktiserende læge taler samtykke, hælprøver og genomcentre i et samfund, hvor vi registrerer og forsker i næsten alt. Vi har også besøgt Teknisk Museum i Helsingør for at fejre Danmarks første computer, DASK, der fylder 60 i år og så er der reportage fra London, hvor Julian Assange nu sidder ubehjælpeligt fast i den ecuadorianske ambassade.

2018-02-25 Milimeterdemokrati i det automatiske rum

Aflyttets Anders Kjærulff fortsætter samtalen om kunstig intelligens med Kaare Brandt Petersen, tidligere algoritmeforsker fra DTU, nu hos Implement, der mener Anders er teknologikonservativ maskinstormer.
Første del af samtalen kan høres her:
https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/20467130/ekstra-maskinstormer-mod-ai

Marts 2018

2018-03-04 Blind, dum digitalisering

Jesper Balslev er aktuel med bogen KRITIK AF DEN DIGITALE FORNUFT – i undervisning. I den skræller han de mange glade lag af digitaliseringsbegejstring af og konstaterer, at Danmark ikke har noget tøj på: Der er ingen hårde fakta der understøtter digitaliseringens såkaldt positive effekter.

Aflyttet taler med ham om hvorfor det er gået så galt og hvad der kunne være en ny kurs.

2018-03-11 Stasifest i Bigdataland.dk

Justitsministeriets DATABESKYTTELSESLOV er alt andet end det: Den åbner tværtimod op for at alle data om borgerne kan samkøres uden yderligere lovgivning, via ministre og bekendtgørelser, og det er overvågning, mener aflyttets husjurist Rasmus Malver.
I Gladsaxe Kommune glæder de sig til det bliver virkelighed og man kan komme igang med at profilere ‘udsatte børn’ efter et automatisk bigdata system med points, der rejser alarmer.
Vi har besøg af privat socialrådgiver Puk Sabber, der ser mere og mere registrering af de svage.
Aflyttet har også været til beroligende pressebriefing i ældre og sundhedsministeriet om det nye Nationalt Genomcenter – nu er der fuldt samtykke, ingen adgang og ingen problemer, siger ministeren, men Jesper Lund fra IT-politisk forening er ikke helt enig.
Hos Kaspersky Labs er de også bekymrede over sikkerheden – ikke bare for genomcenteret, men i det hele taget: Hør direktør Leif Jensen give sit bud på hvad Center for Cybersikkerhed BURDE bruge sine 1,4 milliarder på.

LINKS:
Regeringens udspil om udsatte børn: https://www.regeringen.dk/nyheder/ghettoudspil/tidlig-opsporing-af-udsatte-boern/
Gladsaxe Kommunes Point-system: http://www2.gladsaxe.dk/C12575EB003B3720/0/A3E635E7C75A3FCDC1258199004147C0/$FILE/Bilag_176.1.1_Ans%C3%B8gning.pdf
Kinas Pointsystem: http://www.wired.co.uk/article/chinese-government-social-credit-score-privacy-invasion
Jesper Frederiksens side om indsamling af trivselsdata i Skanderborg:
https://jesperaf.com/indsamling-af-boerns-trivselsdata-i-skanderborg-kommune/

2018-03-18 Big Data Mother – når staten Orwell-digitaliserer

Zenia Stampe, værdipolitisk ordfører for radikale venstre er bange for, kommuner og stat er i gang med at bygge det danske velfærdssamfund om til en Orwellsk overvågningsstat under dække af effektiv digitalisering, det skal stoppes, før det er for sent, mener hun.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia, er også bekymret: Databeskyttelsesloven efterlader nemlig borgerne et helt forkert sted uden retssikkerhed, og det bliver ikke rart i et land, hvor alle love fremover skal kunne behandles af computere, der skal tage beskutninger med kunstig intelligens, uberørte af menneskehænder.
Men den mest bekymrede er Lars Bangert Struwe, general sekretær for atlantsammenslutningen, der frygter at konflikterne mellem stormagterne ekskalerer efter de to nervegiftangreb i Salesbury i England: Det kan ende med krig, og der skal ikke meget til, før tingene vælter.

LINKS: KLs fremtidsrapport: https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_85157/cf_202/Kommunernes_Teknologiske_Fremtid_-fuld_version-.PDF

2018-03-25 Facebook psyko privacy – når vi bliver manipuleret af os selv

CAMBRIDGE ANALYTICA er på alles læber: Det er en sag med masser af skæg og blå briller, snyd, manipulation og Donald Trump, men kom meget hurtigt til at handle om noget langt mere centralt: Facebooks forretningmodel.

Vi har besøg af Anders Colding Jørgensen, psykolog og foredragsholder og på andet år uden sociale medier, der fortæller om hvad man kan gøre og forudsige med den slags – og hvorfor det kan vise sig at være rigtig farligt i fremtiden.

Vi taler også med Anja Bechmann fra Århus Universitet, der har været med til at lave en rapport til EU om Facebook og fake news og så har vi besøg af Jesper Lund, IT-politisk forening og Christian Weise Swanholm fra Rigspolitiet, der fortæller om hvordan man håndterer borgernes privatliv i politiets store mængder af data.

April 2018

2018-04-01 Dø med mig og de, der gør rent på dine sociale medier

Aflyttet har talt med instruktørene bag en ny film, THE CLEANERS, der fortæller historien om de, der skal rydde op på vores sociale medier. Mange af dem bor på Phillipinerne, de ser sig selv som en slags vogtere eller politi, der kæmper mod det onde, men de er også oppe imod vanvittige krav som f.eks. at nå at gennemgå 25000 billeder og videoer hver eneste dag. Og så har vi besøgt museum Arken i Ishøj, hvor vi har talt med den Dries Depoorter, cyberkunstner og blandt andet manden bag en app, de kun virker, når dit batteri er nede på fem procent.

2018-04-08 Når cyber gør dig zombie, logning og EUs lange fingre

Hvis man fejlagtigt bliver erklæret død, er det meget, meget vanskeligt at blive digitalt genoplivet. Det erfarede Kirsten fra Varde. PET foretager “logisk sletning” af data og Rusland stod bag hacket på Hillary Clinton.
Aflyttets husjurist har været til samråd om logningsbekendtgørelsen og så taler vi nye drakoniske tiltag fra EU.

2018-04-15 Forbud og kontrol – når der går Kina i alting

Privatlivet er under pres. Det mener Institut for menneskerettigheders Rikke Frank Jørgensen. Rasmus Malver, er kommet tættere på at stævne Justitsministeren og militærforsker Sofia de Vasconselos Casimiro mener, vi har for meget privatliv. Hun vil have bagdøre i al software. Nej, siger Aflyttets digitaliseringsekspert Johan Thielemann: Flere kopier af samme nøgle er ikke lig med mere sikkerhed.

2018-04-22 Farlige forbindelser

Aflyttet taler med Alexander Færøy, hacker og udvikler på TOR-Project om spillet mellem efterretningstjenester og aktivister i verdens mest sikre og anonyme browser. Vi har også besøg af Lisbeth Bech Poulsen (SF), der tager kommunikationssikkerhed meget alvorligt og bruger Signal til SMS’er, men hvad hjælper det hele, hvis ens mobiltelefon (stadig) kan aflyttes via SS7?

2018-04-29 Registersikkerhed og offensive forsvar

Hvad er sunddataplatformen for noget og hvorfor er det smart at samkøre 60 forskellige registre om tante Oda? Ole Tange fra PROSA har kigget på, hvordan aviser spionerer mod os læsere på nettet via Facebook Pixels.
Mogens Langballe Nørgaard, direktør og debattør opfordrer: Hjælp almindelige borgere med at slå virtuelt igen, når de bliver angrebet af hackere – for staten gør ikke noget!

Maj 2018

2018-05-06 Ransombjørn, hackerier og staten som teenagere

Aflyttet har været på InfoSecurity-messe i København og talt med kaptajnen for det danske cyberlandshold og en mand, der kan rickrolle din computer med et USB-stick. Vi har også talt med Birgitte Greiner, lean-partner, der boycutter statens trivselsundersøgelser af hendes børn og som mener, vi skal have en alvorlig samtale om hvad demokrati er, når det handler om statens brug af borgernes data.
I studiet: Rasmus Malver, jurist bag ulovliglogning.dk og igang med en sag mod justitsminister Søren Pape Poulsen.

2018-05-13 Databeskyttelse i registerlandet

Jakob Sorgenfri Kjær, journalist fra Politiken, har i den grad drevet debatten omkring dataindsamling og staten. Han har skrevet om indholdet af Gladsaxemodellen, hvor borgernes og deres børns data skal sammenkøres for at finde udsatte børn, trivselsundersøgelser, hvor der blev lovet fuld anonymitet, der viste sig at være det stik modsatte, og så har han revet ‘databeskyttelsesloven’ så meget i stykker, at der nu indføres to udvalg til demokratisk kontrol.
Vi har også besøg af Kasper Skov Mikkelsen, direktør i sikkerhedsbranchen, der frygter at Laktivister og pjathoveder vil spilde supermarkeders tid med meningsløse krav om udlevering af videooptagelser de optræder på – de har vi nemlig alle sammen krav på, og med GDPR bliver det nemmere – og gratis!
Vi har også fået en forklaring om, hvad der egentlig er sket med de københavnske bycykler – de blev både hacket og blev væk…
Og så fortæller Rasmus Malver, manden bag ulovliglogning.dk, mere om, hvordan det går med sagen mod justitsministeren.

2018-05-20 INTET AT SKJULE – ALT AT FRYGTE

Gustav Dahl, Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), it-sikkerhedsekspert, foredragsholder, forsker og it-konsulent, tager livtag med en gammel traver: ‘Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte’ – alle har noget at skjule og i et samfund, hvor man gemmer alt for meget om borgerne er der i den grad noget at frygte!
Vi har også været til pressemøde omkring den nye ‘national strategi for cyber- og informationssikkerhed’, der blev afsløret i tirsdags, og kan afsløre, at staten ikke kommer til at bygge sikker infrastruktur selv, men tilgengæld er helt klar på masser af kontrol…

2018-05-27 Velkommen til Danmark, GDPR!

Aflyttet fejrer at GDPR, Den Europæiske Dataforordning, er trådt i kraft den 25.5.2018, men hvad betyder det egentlig for os almindelige borgere?

Studiet er fyldt med eksperter og aktivister og der giver gode råd til hvad DU kan kræve af firmaer og stat fra nu af!
Mød Christian Panton, datalog og aktivist, Jesper Lund, IT-politisk forening, Rikke Frank Jørgensen, institut for menneskerettigheder, Rasmus Malver, jurist og Jakob Wolfhechel, cybersikkerhedsekspert.
Udsendelsen blev sendt LIVE på Facebook fredag den 25.5 – og ja, der blev også spist kage og talt med Martin Von Haller, IT-advokat fra Bird & Bird, der ikke tror på samtykket.

Juni 2018

2018-06-03 ANSIGTSGENKENDELSE i 6 gange 7

Seks gange syv pixels på et billede af dig, det er høj nok opløsning til at Facebook ved hvem du er med 95 procent sikkerhed. Det faktum er udgangspunktet for Aflyttets samtale med kunstner Niels Bonde, der er aktuel med en udstilling på BOTSCHAFT i Berlin med titlen Facial Recognition. Bonde har også lavet en hær af sølvpapirshatte – inspireret af folk,han har mødt i i virkeligheden. Filip Wahlberg har en status på GDPR – i medierne – og
så taler aflyttet med Langkjaer Cyber Defence, et nyt dansk cybersikkerhedsfirma, hvor de ansatte er en udbrydergruppe fra forsvaret, der godt kan lide at skille routere ad….

2018-06-10 At logge eller ikke logge

Mens aktivister fra foreningen ulovliglogning.dk netop har stævnet Justitsminister Søren Pape Poulsen for at logge hele befolkningen, så har tidligere chef hos NC3, Kim Aarenstrup en anden ide: Vi skal blive ved at logge – for borgernes egen skyld. Verden i dag er nemlig så kompliceret og vi er så meget online, at politiet har brug for mere materiale og overvågning, hvis de skal have en chance mod stadig mere avancerede digitale forbrydelser. Og måske vil borgerne selv ende med at bede om mere logning?
Catrine Søndergaard Byrn, advokat med ekspertise i databeskyttelsesret fra tænkehandletanken Dataethics fortæller hvorfor en EU-dom kan blive skæbnesvanger for danskernes brug af Facebooksider. og så har vi besøg af Leif Jensen, Kaspersky Labs nordiske direktør, for at få en forklaring på, hvorfor firmaet nu flytter alle deres europæiske aktiviteter ud af Rusland – og åbner alle døre op.
Vi har talt med Lektor og overvågningsforsker Anders Albrechtslund om trends i overvågning ligenu, hvor der er konference om emmet i Aarhus, og så fortæller instruktør Jakob Gottschau om sin nye film ‘Løgnefabrikken’

2018-06-15 Er der hul i moderniseringsstyrelsen

Mogens Langballe Nørgaard, iværksætter og direktør, smider en bombe i aflyttet: Er moderniseringsstyrelsen hacket? Det mener han – alle oplysninger om ansatte i staten, deres løn og forhold er hugget og det er fordi vi ikke tager landet alvorligt – vi udliciterer og bruger fremmede landes udstyr uden at tænke sikkerhed! Vi taler fremtid, digitalisering og cybersikkerhed i et fyldt folkemødestudie: Alternativets Rolf Bjerre og Julie Frølich Moesgaard Andersen, DSU, fortæller om deres forsøg på at skabe en sammenhængende IT-politik på tværs af partier, mens forfatter Katrine K. Pedersen mener der skal skrappere midler en bare etiske retningslinier og løse løfter til: VI er nød til at få en holdning til, hvor vi skal hen.

Mogens Langballe Nørgaard mener til gengæld det går den den rigtige vej – GDPR kommer til at redde os alle sammen, og så bliver vi rige af at sælge hinandens data!

I studiet har vi også David Simonsen, tidligere WAYF og DENCRYPT, nu selvstændig konsulent med visioner på dagsordenen.

2018-06-24 Hacket eller ikke hacket

I sidste uges udgave af aflyttet, hævdede direktør Mogens Langballe Nørgaard, at Moderniseringsstyrelsen var blevet hacket. Moderniseringsstyrelsen kan ikke genkende forløbet, og mener aflyttet spreder ‘konspirationsteorier’.
Vi taler med med begge parter i jagten på sandheden – og kan afsløre, at Mogens Langballe Nørgaard både vil sige undskyld og vil æde hele sin samling af 3dprintede visitkort, hvis det viser sig, han ikke har ret….
I studiet har vi også besøg af formanden for patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen, der går på sommerferie med et tungt hjerte: Alt det, han har advaret imod, er blevet vedtaget.
Maia Kahlke Lorentzen giver gode rod til, hvordan du kommer ud af de sociale mediers kløer – lav en bot, der kan svare på alting for dig!
I EU er de igang med at vedtage den famøse artikel 13 – den handler om rettighedshavere og udgivere og vil gøre alle udgivere direkte ansvarlige for brud på copyrights – det hele kan løses med et stykke software, der automatisk fjerner ulovligt indhold, men er det ikke bare en stram censurmaskine? Vi taler med RIna Ronja Kari fra folkebevægelsen mod EU.

Juli 2018

2018-07-01 Når Danmark hacker i det

Aflyttet har besøg af sikkerhedsspecialist og whitehathacker Keld Norman, der giver en nørdet forklaring på, hvorfor det er gået så galt med kriminalforsorgen og udenrigsministeriets data, der har ligget eksponeret mod det åbne internet.

Vi ser også på Interpols nye stemmegenkendelses-system, der kan spore mistænkte på tværs af hele kloden, udelukkende efter lyden af stemmer, og så taler vi med Henrik Moltke, journalist på The Intercept, der i denne uge har afsløret NSAs hemmelige aflytningscentraler – midt i USA.

2018-07-08 Snydt på nettet – og måske er det hele falskt

Aflyttet har besøgt folkene bag e-mærket, der bruger kunstig intelligens til at afsløre falske web-shops – hvordan gør man det – og er der nogen tricks til os stakkels forbrugere, der bare vil have en billig vare?
Vi er også til demonstration af et fuldt, kunstigt internet – det bruger militær og efterretningstjenester til at øve sig at bekæmpe falske nyheder og shitstorme – eller måske til at lave dem selv?

2018-07-15 Mit helbred er privat – men hvad med data_ (del 1)

Claus Rehfeld, PHD hos DTU business har besøgt aflyttet for at udspørge vært, Anders Kjærulff om, hvordan man kan udnytte danske sundhedsdata. Det blev til en samtale på tre stive klokketimer, som aflyttet har klippet ned til 2. I første omgang taler vi om hvad sundhedsdata egentlig er – og prøver at finde ud af, hvad der står på spil, når ens helbred og sygdomme pludselig er noget, der skal forskes i og tjenes penge på.

2018-07-22 Mit helbred er privat – men hvad med data_ (del 2)

Claus Rehfeld, PHD hos DTU business har besøgt aflyttet for at udspørge vært, Anders Kjærulff om, hvordan man kan udnytte danske sundhedsdata. Det blev til en samtale på tre stive klokketimer, som aflyttet har klippet ned til 2. Dette er andet program i serien – vi taler om anonymitet og om lægernes tavshedspligt og om de muligheder, der åbner sig, hvis lægens rum forbliver en lukket black-box, hvorfra der kun kommer anonyme data ud.

2018-07-29 Vågn op, politikere, verden er væltet!

Aflyttet var til Bornhack-festival sidste år, og talte med techaktivist Daniel Domscheit-Berg om en fremtid, der tilsyneladende ruller helt af sig selv, men politikerne har travlt med at bruge deres iPhones på Facebook: Automatisering vil tage vores jobs, alle kan købe et billigt gen-sæt til at genmodificere deres egne børn, hunde eller planter og en ny chip fra IBM bliver sandsynligvis ligeså klog som mennesker – og vil under alle omstændigheder være i stand til at følge med i 50 hd overvågningskameraer på een gang og selv finde ud af, om der sker noget mistænkeligt.
Hvad er planen? Hvor skal vi hen? Og hvornår indser vores politikere, at det er ved at være for sent?

August 2018

2018-08-05 Fløjtespillerne og Troldefabrikken

Hvad sker der egentlig i det Rusland, vi taler så meget om? Aflyttet har haft besøg af Andrey Soshnikov, journalist for BBC – i Moskva – til en snak om fake news, troldefarme og fri presse og om hvor længe Putin mon bliver siddende?
Vi har også besøg af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der ikke mener EUs nye regler om beskyttelse af whistleblowere er skrap nok. Og så har jurist Rasmus Malver opdaget en ny bekendtgørelse, der vil give politiet lov til at flyve med droner overalt – også over dit hus – uden særlig tilladelse.

2018-08-12 Når der er krig i himlen

PNR=’Passenger Name Records’: PET og FE har længe har haft adgang til din tur til Mallorca i ferien, hvor du fløj hen, hvordan du betalte og hvem du sad ved siden af – nu vil det almindelige Politi også have det, måske så det kan puttes ind i PolIntel, Politiets nye datasystem – det er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, mener Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i tænketanken Justitia.
Vi har også besøg af journalist Frederik Kulager til en snak om ekslusionen af konspirationsteoretikeren Alex Jones – og om Qanon, et hemmeligt projekt, der fik Rosanne Barr fyret og støtter Trump.
Og så taler vi hackerfestivaler: Tobias Fonsmark og Sarah Braun fra BORNHACK er i studiet – og der er telefon til Las Vegas, hvor Keld Norman fra Dubex, lige er checket ind på DEFCON

2018-08-19 DATATILSYN, ÅBNE HACKERDØRE OG DIGITALE PENGE

Hvordan går det med GDPR, den nye persondataforordning, der skal beskytte borgerne mod udnyttelse af vores informationer? Vi taler med direktøren for Datatilsynet og får blandt andet opklaret om det virkelig var rigtigt, at de var på kursus den 25 maj, dagen hvor den nye forordning trådte i kraft og får hendes bud på, hvornår vi kan forvente de første bøder. Jens Chr. Monrad fra FireEye fortæller om hotellerne ved hackerkonferencerne DEFCON og BLACKHATs problemer med sikkerhed og åbne døre og så taler vi om Jyske Banks forslag om at afskaffe kontanter med formanden for foreningen ‘Gode Penge’.
I studiet: Sikkerhedsekspert Jacob Wolfechel, Jesper Lund, IT-politisk forening, Cristina A. Gulisano, direktør i DATATILSYNET, Jens CHr. Monrad FireEye og Rasmus Hougaard Nielsen, Formand og sekretariatsleder i foreningen gode penge.

2018-08-26 Vågn op, Christiansborg, verden er (allerede) væltet

På Hackerfestivalen Bornhack forsøger man at danne bro mellem computerfolket og politikerne. I år besøgte Lisbeth Bech Poulsen, medlem af folketinget for SF, festivalen og i lommen havde hun en ny bog:”Oprør For Fremtiden”, med undertitlen
‘Manifest for frihed og fælleskab midt i en techtid’, som hun har skrevet sammen med Peter Westermann.
Aflyttet tog en lang snak med hende om, hvilket oprør hun forestiller sig, og hvilke udfordringer demokratiet, også det danske, står overfor i en tid hvor techfirmaer er rigere end nationalstater, og hvor algoritmer klemmer sig ind i vores liv og laver det om.

September 2018

2018-09-02 Baby, your time is up

Festivalchef Marie Louise Gørvild fortæller om Techfestival, og fremtiden for ‘Copenhagen Letter’, et kritisk brev fra og til tech-industrien, der blev formuleret sidste år.
Aflyttet har også besøgt Nokas Værdihåndtering for at høre om kontanter nu ER så farlige, som Jyske Bank siger og så taler vi med Benjamin Bach om genanvendelse af computere, offline-læring og problemerne med at slette data.
Og til allersidst har vi premiere på internetfænomenet POPPYs seneste kreation, nummeret Times is Up.

2018-09-09 KirkeID – da kirkebogen blev digital

Agnes Haugaard er præst på Ærø og elsker kirkebøger, som hun har ført analogt til det sidste. Men nu er det endegyldigt slut, alt er nu digitalt.
Noget af der, der er røget er kladder og præsternes noter. Men hvad var kirkens rolle som registrator i gamle dage – og hvad sker der i fremtiden?
Aflyttet er jo heller ikke færdige med Bornhack – vi har mere fra tech-festivalen, denne gang med algoritmisk musik!

2018-09-16 Skråfotos, techkunst og kunstig intelligens

Sven Kolstrup, Executive Consultant i MIO Management ApS med speciale i digitalisering, er manden bag et sæt nye regler for, hvordan AI, kunstig intelligens, bør opføre sig. Men kan vi ikke bare nøjes med Asimovs Robotlove eller noget dataetik? Og hvorfor er det vigtigt ligenu?
I studiet har vi også Rasmus Malver, jurist med speciale i menneske- og forfatningsret og Jakob Wolffhechel, sikkerhedsekspert, til en snak om ulovliglogning.dk og EUs seneste meget omdiskuterede forsøg på at lave en copyrightlov – det hele bliver akkompagneret af små indslag fra tech-kunst festivallen Ars Electronica i Østrig.

2018-09-23 Hvis loven ikke passer til computeren – må loven laves om

Aflyttet handler om digitaliseringsklar lovgivning, et projekt, der er bred politisk enighed om er godt, og som alle partier har store forventninger til, i det som kaldes ‘det digitale samfund, Danmark’. Men hvad ER et digitalt samfund? Og hvad er det for et Danmark, der bor der? Bliver verden mere retfærdig, fordi en beslutning tages automatisk? Og hvad gør det ved os, som Danskere i det digitale samfund, at vi er overvåget og kontrolleret konstant i et system, der satser på at automatisere mange af de afgørelser, der vedrører os?
I studiet: Rasmus Hammer-Jakobsen, Politisk konsulent i DANSK IT, Birgitte Kofod Olsen, Partner CAVE, Birgitte Arent Eiriksson, Tænketanken Justia og Ole Tange, IT-politisk konsulent fra PROSA.

2018-09-30 Digi-tale og maskinsnak

Aflyttet er til Digitaliseringsmesse18 i Odense hvor vi søger svar på, hvordan fremtidens Digitale Danmark kommer til at se ud og hvordan det skal være at leve i. Svarene blæser noget i de digitale vinde, men du kan blandt andet møde vicedirektør Adam Lebech fra Digitaliseringsstyrelsen, Mette Louise Kaargaard, direktør KMD, Pia Færch, kontorchef i kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening og Lone Juul Dransfeldt Christensen, senior manager hos PWC og certified ethical hacker.

Oktober 2018

2018-10-07 Hemmeligheder og løgne

Tidligere PET chef Jakob Scharf er for tiden under anklage for at have lækket statshemmeligheder fra sin tidligere stilling i Morten Skjoldagers bog, ‘Syv år for PET’. Men Scharf er langt fra den første efterretningschef, der skaber ballade med memoirer – Vi besøger historiker Lars Bangert Struwe og tager en snak om kontroversielle bogudgivelser gennem tiderne.
Franklin Foer er aktuel med sin bog ‘Verden fra Forstanden’ – et desperat opgør med netgiganternes totale dominans over kultur og presse – vi har interviewet ham i København.
Og så var Aflyttet til koncert med Poppy, et YouTube fænomen, der mener, at robotterne vil overtage verden, de er faktisk allerede igang….

2018-10-14 Børn og gamle mennesker i cyberspace

Lykke Møller Kristensen er aktuel med “Dit digitale barn har brug for en voksen” og Marianne Vestergaard Nielsen har netop udgivet bogen: ‘Google er ikke min ven – seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digital’. Aflyttet taler om cyberspace, fremtiden og om hvem der er vindere og tabere i det store, digitale spil.

2018-10-21 Logget, dataminet og misbrugt

Aflyttet taler om TDCs pludselige opgiven af data-logning fra deres kunder med Rasmus Malver fra foreningen ulovliglogning.dk og så har vi mødt Gus Hosein, Executive Director fra Privacy International til en snak om ikke at have noget at skjule i en verden, hvor alt bliver brugt imod os.

2018-10-28 Verdensklasse Digital

Aflyttet ser på regeringens seneste udspil for ‘Digital service i Verdensklasse’ – på vore chancer for at blive ledende indenfor forskning i kunstig intelligens og hvad det egentlig betyder, at give borgerne adgang til at se hvilke data staten har om dem. Og så taler vi om offensive cybervåben – Danmark har lige fået et – hvad kan det, og hvad betyder det for cybersikkerheden? I studiet: Jens Crh. Monrad, FireEye, Jesper Lund IT-politisk forening, Thomas Birk Kristiansen, patientdataforeningen og Jacob Wolfechel, sikkerhedsekspert

November 2018

2018-11-04 Når dagene er data

Aflyttet har besøg af digteren Lone Hørslev, der er aktuel med bogen ‘Dagene er data’ – vi taler om kunstig intelligens, overvågning og retten til at være dyr i en verden hvor alt bliver kontrolleret hele tiden og hvor alt – er – data.

2018-11-11 BITCOIN eller BAD-COIN

Vi har besøg af Bo Elkjær, undersøgende journalist, der fortæller om sin nye bog ‘BITCOIN – frie penge’, der giver et dybt indblik i den omtumlede og indimellem skumle baggrund for Bitcoins og blockchains og så kommer Ekstra Bladets Carsten Norton forbi og forklarer os hvad der egentlig skete den dag i september, hvor hele danmark blev lukket ned af politiet – tilsyneladende pga fire, fart-elskende racer-lømler i en stjålen Volvo.

2018-11-18 Hemmeligheder, Homeland og Hånd-Chip

Vi har besøg af instruktør og animator Trine Laier, der har lavet et computerspil om sine forældre, der ikke var helt, hvad de lod til at være – de arbejdede nemlig for Forsvarets Efterretningstjeneste med sikkerhedsgodkendelse Cosmic Top Secret og så fortæller formand for magisterforeningen, Camilla Gregersen om hvorfor det er en skræmmende dårlig ide, at putte en chip i hånden på sine medarbejdere.
Og så har vi været til Homeland Security Conference 2018 – i København – hvor vi taler med politikere, softwarefolk og forskere.

2018-11-25 Fra Solidaritet til Singularitet

Fra Solidaritet til Singularitet – Aflyttet har talt med teknologikritikeren Evgeny Morozov, der har besøgt Danmark for nylig, og har vendt digitalisering, kunstig intelligens, SMART som lig med overvågning af alting og demokratiets besværlige, stridslystne analoge væsen i en times samtale, der også lige kom rundt om Danmark, der knuselsker teknologi så meget, at vi risikerer at miste os selv.

December 2018

2018-12-03 Fremtiden er blind og dum

Manfred Spitzer er hjerneforsker fra Tyskland og står bag et meget uvelkomment budskab i disse tider.
Han siger, at børn og unges brug af computere gør dem dummere, ikke klogere, at der intet bevis findes for, at digital læring giver noget som helst og hans anbefaling til alle lyder: Stå imod til jul – køb absolut ingen smartphones, tablets eller playstations til dit afkom – de vil takke dig senere, ikke mindst af en anden årsag: Kina og Taiwan, der altid har været enormt digitaliserede og har højt smartphonebrug, oplever i disse dage at nærsynethed og decideret blindhed grasserer hos unge mennesker, noget som forskere tilskriver netop brug af små skærme fra en ganske ung alder. Vi har talt med Manfred Spitzer om google, kunstig intellligens og transhumanisme – og om hvad der skal til for at vende udviklingen.
I studiet har vi Mikkel Flyverbom, Professor of Communication & Digital Transformations & Academic Program Director of BSc in Digital Management ved Copenhagen Business School, der også har sine betænkeligheder ved den digitale fremtid – fordi vi har tænkt den forkert, og fordi, den er så svær at regulere.

2018-12-09 Trusselsvurderinger, træning og Europas kolde klostervæg

Vi lever vores liv forfulgt af en skinnende, digital, ai-drevet skærmdobbeltgænger, der forsøger at overtage vores personlighed, og ændre den, mener Bent Meier Sørensen, professor ved CBS i København og forfatter til bogen SKÆRMENS MAGI – og vi skal træne vores kolde europæiske klostervægs mentalitet for at kunne modstå det.
Og så ser vi på den ‘efterretningsmæssige risikovurdering 2018’ – aflyttet har været på besøg hos Forsvarets Efterrretningstjeneste og talt med chef Lars Findsen – Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutnigen, kommenterer vurderingen.

2018-12-16 Suverænitet, manipulation og Huawei

Vi taler kritisk digital infrastruktur, Huawei og valg på Facebook med Jesper Lund, IT-politisk forening, John Foley, sikkerhedsekspert og ejer af COPITS og Benjamin Ruud Elbert, rådgiver i politisk kommunikation på tværs af medier, digital strategi og digital interessevaretagelse – i den analoge telefon har vi fat i Ejvind Jørgensen medstifter og formand for tænketanken Danmark 3.0 og formand for DANSK IT’s udvalg for it i den offentlige sektor – HAN mener, at det digitale fundament for Danmark skal være under statslig kontrol – og det er det ikke nu.

2018-12-23 Porno og biometri

Vi har besøg af Denise Klarskov, der driver et erotisk site og selv optræder som model til en snak om de grassende forbud mod nøgenhed på nettet, der ligenu strammes mere og mere, blandt andet på Facebook, hvor man ikke må skrive frække ord, og TUMBLR, der simpelthen har forbudt alt erotisk materiale.
Og så taler vi biometri, ansigtsgenkendelse med udgangspunkt i en bizar eksport af nye teknologier til Afrikas valg – teknologier, vi ikke selv bruger – vi taler med Anna Steen Hansen, journalist, Johanne R. Hansen, fra flygtningestuder på Aalborg universitet og Katja Lindskov Jacobsen fra Københavns Universitet, center for militære studier, om en verden, hvor vi alle sammen er på flugt fra Databaser.

2018-12-30 Mogens spår om fremtiden

Aflyttet har besøg af Mogens Langballe Nørgaard, direktør, provokatør og iværksætter, for at få hans bud på hvordan det kommer til at gå i Danmark i 2019: Får vi noget ud af datacentre?
Finder vi ud af, om moderniseringsstyrelsen blev hacket?
Og sælger vi resten af det land, der er tilbage efter at vi har bygget datacentre ovenpå det, til kineserne?

Januar 2019

2019-01-06 Kvantificeringen, ingeniørerne og det guddommelige menneskelige rod

Aflyttet har besøg af Rasmus Malver, leder af bevægelsen ulovliglogning.dk for en nytårsstatus på, hvordan det går med overvågningen af vores telefoner – og så har vi talt med kunstneren Chris Salter, om kunstig intelligens og hvilken rolle kunst skal spille i fremtiden.
Til sidst et tilbageblik på den ekstra russiske månelanding, der fandt sted samtidig med amerikanernes i 1969, i anledning af Kinesernes landing på månens mørke side for nylig.

2019-01-13 CyberDanmark og CyberSikkerheden

Regeringen, FE og PET har i løbet af et halvt års tid fået forhandlet seks nye lokale cybersikkerheds-strategier for Sundhed, Energi, Tele, Transport, Søfart og Finans – der er allerede skænderier om hvem der skal betale og ikke mindst om Center for CyberSikkerheds rolle i det hele. Aflyttet inviterer til bunkediskussion i studiet med en positivt stemt Jakob Willer fra en telebranche, der har lært at tale sammen og er vant til at betale selv, Jesper Lund, IT-politisk forening, der ser store privatlivsproblemer med CFCS rolle, direktør Mogens Langballe Nørgaard, der synes det er alt for lidt og formanden for PROSA, Niels Bertelsen, der mener at alt kunne være løst, hvis man havde haft borgernes privatliv i centrum i stedet for russere og cyberkriminelle. På telefon fra Skanderborg: Peter Kruuse fra CSIS.

2019-01-20 Digitaliseringsklar som blæk

Vi ser på ‘Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning)’ – en lov, der skal beskrive hvordan borgerne i fremtiden skal behandles af statens digitale automater, uberørt af menneskehånd, og som desværre er hverken klar eller effektiv ifølge Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet.
Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School har muligvis en løsning: Vi bør afholde os fra at lave digitalisering som spareøvelse og istedet se det som kritisk infrastruktur – og måske endda begynde at bygge den selv, istedet for at købe ind i Kina og Silicon Valley?
Vi præsenterer også vinderen af Databeskyttelsesprisen 2019, Christian Panton og så ser Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret ved RUC på, hvor godt styr vi egentlig har på efterretningstjenesterne i Danmark.

2019-01-27 Der er noget farligt indeni

Aflyttet forsætter debatten om regeringens og center for cybersikkerheds planer for Danmark sammen med Bjarke Alling, formand for IT-Branchens sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga ApS, Torben Ørting Jørgensen, kontreadmiral og direktør og
Cres Albrektsen, nyuddannet bachelor i IT sikkerhed hos Københavns Erhvervsakademi.
Og så taler vi om sikkerhed og privatliv i en verden, hvor vi har smurt sensorer ud over alt, med Martin Brynskov, forsker, Aarhus Universitet og specialist i smarte byer.

Februar 2019

2019-02-03 I overvågnings kapitalismens favn

Aflyttet er til CPDP-konferencen i Bruxelles, hvor vi blandt andet har mødt Daniel Johannsen, Direktør i CYBOT, der fortæller om de ubudne og usete men meget effektive gæster i din internettrafi, hvad de betyder og hvad der bør gøres ved dem, og så har vi talt med Max Schreems, aktivist og manden bag en ny kæmpebøde til Google – en bøde poå 50 millioner euro. Det lyder som mange penge, men ikke for Google, og Max Schreems tror ikke, de har tænkt sig at betale foreløbig.

Links: https://www.cpdpconferences.org/

Bøde til google: https://noyb.eu/news-update/
https://www.cybot.com/

2019-02-10 Algoritmerne og rettighederne

Vi har besøg af Victoria Rying og Mathias Hylleberg – begge fra 9. x på Usserød Skole, til en snak om GDPR og unge sammen med jurist Catrine Søndergaard Byrne. Vi taler om Huawei med Jens Chr. Monrad fra Fireeye og så er Danmark endnu engang blevet verdenskendt – om ikke for det gode; En ny rapport fra Algoritmwatch stiller spørgsmål ved Gladsaxemodel og nummerpladeregistrering – vi har talt med journalist Brigitte Alfter, der har været med til at skrive rapporten.

2019-02-17 Du er produktet!

Aflyttet har interviewet professor emerita fra Harvard Business School, Shoshana Zuboff, der er aktuel med bogen ‘The age of Surveallance Capitalims – the fight for a human future at the new frontiers of power’ og det blev en samtale om værdighed, data-gørelse af menneskeheden og et nyt, uset og ikke ventet system, der er totalt ligeglade med os, som mennesker: De vil bare have vores data.

Og så har vi talt med forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt om en ny højesteretsdom, der giver politiet ret til at tvinge dit ansigt hen til din telefon eller din finger ned på den, så den kan åbnes – det er nemlig en del af en ransagning, hedder det.

2019-02-22 Politinæsen, det hjemløse NemID og det hurtige net

David Brehm Sausdal, Postdoc & PhD i Kriminologi ved Københavns universitet har fulgt politiet på arbejde gennem næsten syv måneder og oplevet en gruppe, der ikke er så vilde med ny overvågningsteknologi som vi nok tit forestiller os, også her i programmet. Rasmus Malver, jurist, følger en sag om en hjemløs, der pludselig skylder en masse penge væk, fordi en svindler har brugt hendes NemID til kviklån og telefoner – selvom det er svindel, gik højesteret efter hende og kræver pengene: NemID er nemlig ufejlbarligt i forhold til almindelige underskrifter, hævdes det, hvilket bekræftes af socialrådgiver Puk Sabber, der har bunker af klienter, der bliver truet til at aflevere deres nøglekort.

Og så har Ole Tange, IT-politiske rådgiver fra PROSA et par ord om 5G – det kan gøres billigere og bedre – vi skal bare have flere licensfrie frekvenser.
Aflyttet vender også lige en flok techgiganters forslag om at ‘hjælpe’ Danmarks demokrati og tager snakken om den mikrofon, Google har tabt ned i deres overvågningskameraer….

Marts 2019

2019-03-03 Kontanter, oploadfiltre og datatilsynet

Nej, Jens Rohde er ikke blevet hacket af techgiganterne, han er blevet ramt af en kampagne fra European Digital Rights, og det burde han være glad for, siger Rina Ronja Kari, medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og indædt modstander af artikel 13 og 11 i den nye copyright-lov, der er på vej. Vi taler med hende og Jesper Lund fra IT-politisk forening om et lovkompleks, der giver de forkerte overskrifter. Vi har også besøg af datatilsynet, af Allan Frank, jurist og sikkerhedsspecialist, der fortæller om, hvad der egentlig sker, når datatilsynet banker på, og så taler vi med Kasper Skov Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen om erhvervsministerens sidste angreb på danskernes mulighed for at betale kontant.

2019-03-07 Ungdomsoprør 2.0 Digital prøvevagt – nej tak!

Aflyttet taler med to af hovedkræfterne i en landsdækkende protest imod undervisningsministeriets ‘Den Digitale Prøvevagt’ – et program, der overvåger gymnasielevers computere når de er til eksamen. I studiet Claes Kirkeby Theilgaard, 3.g på Gefion Gymnasium i Indre København – og Baltazar Dydensborg, 3.g på Kruses Gymnasium i Farum, der begge har tænkt sig at medbringe LINUX-computere, hvor programmet ikke kan installeres, fordi det opfører sig som ‘spyware’.

Med i studiet er også Rasmus Malver, jurist med speciale i menneske og forfatningsret – han fortæller om en personlig oplevelse, der lærte ham, at alle har noget at skjule.

2019-03-17 Når staten tager dine gener, uden at spørge først

Vi taler om atom-bombesikker kommunikation med ph.d. i historie Sanne Aagaard Jensen, der har genemgået NATOs arkiver fra den kolde krig. Her gemmer sig en historie om et samfund, hvor diskussionen om 5g og Huawei slet ikke ville have fundet sted: Ingen fjendtlige magter ville have fået lov til at bygge infrastruktur under den kolde krig.
Og så ser vi endnu engang på Nationalt Genomcenter, hvor alle danskeres genom ender før eller siden, med mindre vi decideret modsætter os at blive behandlet. Staten mener, de ejer borgernes kroppe, siger Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS.

2019-03-24 Når Nettet scanner din hjerne

Vi taler overvågningskapitalisme med Aske Kammer, lektor, Institut for Digital Design, ITU, 5g som den nye, infrastrukturelle krigsplads med Lars Bangert Struwe, general sekretær, Atlantsammenslutningen og EUs nye, omdiskuterede copyrightdirektiv og den ulyksalige artikel 13 med Ole Tange, IT-politisk rådgiver fra PROSA, forbundet af IT-professionelle.

2019-03-31 Gener, copyright, fake news og farlig cybersikkerhed

Kan du selv bestemme om dine gener skal i Nationalt Genomcenter, hvad sker der med den nye lov om Center for Cybersikkerhed, og hvad i alverden foregår der med artikel 13 i EUs nye copyrightdirektiv?
Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for Patientdataforeningen, Mia Amalie Holstein, Cepos og medlem af Etisk Råd, Jesper Lund, formand for IT-politisk forening og Mette Nikander, CEO Ccure, og medlem af DI’s udvalg for Informationssikkerhed gennemgår det hele for dig og så kan du få en vurdering af seneste trussels-vurdering fra Center for Cybersikkerhed, udført af Thore West Eilersen – Partner and Lead Threat Intelligence Analyst i Langkjaer Cyber Defence.

April 2019

2019-04-07 Kontanter, Cybersikkerhed og samfundssind

Aflyttet har besøg af forfatter og foredragsholder Mads Christensen, der har spenderbukserne på: Han har over 2000 kr i kontanter i baglommen, fordi han elsker rede penge og fordi han mener, vi skal holde systemet med kontanter igang, ellers ryger vi direkte ind i overvågningssamfundet – hvis vi det da ikke allerede er for sent?

Vi taler også med Rikke Hvilshøj, direktør i Dansk IT og nyvalgt medlem af Dataetisk Råd og så er vi til cybersikkerhedskonference, hvor flere politikerne taler om trusler mod nationen, mens Rene Gade fra Alternativet indrømmer, at han ikke ved alt

2019-04-14 Julian Assange

Aflyttet sætter fokus på den seneste udvikling i sagen om Wikileaks-stifteren Julian Assange. Det handler om manden Assange; kvinderne i Sverige; Chelsea Manning; Cablegate; ‘Wikileaks Insurance Files’ og andre ting i Julian Assanges spejlkabinet. Er Assange en helt? Eller er han bare et kvindefjendsk, narcissistisk røvhul?

Med i studiet er aktivist Peter Kofod. Han har mødt Assange flere gange og skrevet om den svenske retssag. Freja Wedenborg, journalist og bagkvinde bag “Cryptoguide for Journalister” og Jens Chr. Monrad, analytiker fra FireEye er også i studiet. Hør også dokumentarist Niels Ladefoged. Han har interviewet Assange flere gange i ambassaden og er er med direkte på telefon fra London, hvor han befinder sig en i demonstration foran det fængsel Assange nu sidder i. Oktavia Jonsdottir er med fra Reykjavik, hun er ret kritisk overfor Assange.

2019-04-21 Bunkerfilosofi

Aflyttet er på Fanø og ser i anledning af 9. april på bunkere, radarer og modstandskamp indsvøbt i flere meter tysk beton, sammen med Hans Egebo, fra foreningen Fanø i Atlantvolden

2019-04-25 REPLIKA og NSA

Aflyttet taler overvågningskapitalisme, smarte byer, efterretningstjenester og sociale medier, ensomme maskiner og mennesker, der dater kunstige intelligenser, med David Murakami Wood, overvågningsekspert og professor i sociologi ved Queens University, Onterio Canada.

Maj 2019

2019-05-05 Cybersikker i al hemmelighed

Aflyttet ser på Cybersikkerheden i Danmark – som behandlet af Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen – vi bringer debat fra version2’s Infosecurity Messe i København. Gæst i studiet er Rasmus Malver fra ulovliglogning.dk og på telefon har vi Peter Kofod til en snak om hvordan det går med Julian Assange, der netop er blevet idømt næsten et års fængsel i England – og som USA meget gerne vil have fat i.

2019-05-12 DISRUPTION 4.0 – hvordan Danmark blev besat af Silicon Valley

Journalist på Weekendavisen, Markus Bernsen har skrevet en bog, ‘Danmark Disruptet – tro håb og techgiganter’ – vi taler med ham om hvad der er sket med politik, penge og magt her i kongeriget under den storm af disruption, vi har været igennem. Vi har også besøg af Lars Bangert Struwe, atlantsammenslutningen til en snak om Israels missilangreb på hackere fra Hamas og så kører vi en tur i taxa med Richard Stallman, manden bag GNU/linux.

2019-05-19 Det digitale diktatur

Mads Vestergaard filosof og forsker på Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet har skrevet bogen ‘digital totalitarisme’ om en verden i teknologiens kvælende favntag. Vi ser mod Kinas ‘Social Credit’ systemer og gyser, men i virkeligheden er Kinas system langt mere humant, end det vi er ved at bygge om os selv, de baserer sig nemlig på en ide om tillid mellem borgerne, mens vi i vesten, og ikke mindst i Danmark arbejder med det modsatte: Mistillid og kontrol.
Det vi har brug for, hævder forfatteren, er en ny digital grundlov, der sikrer borgerne almindelige menneskerettigheder – og gør vi ikke noget nu, så går det rigtig galt.

2019-05-26 Politik i en facebook-tid

Vi taler om demokrati, politik og mennesker i en Facebook-valg-tid, besøger CLICK-festivalen i Helsingør og den kunstige intelligens, AI Mary og så svinger vi forbi Julian Assange og Peter Kofod, der siger: Hvad sagde vi?
I studiet: Imran Rashid, læge og forfatter, Asbjørn Ammitzbøll Flügge, cand.it og folketingskandidat for Alternativet og Rasmus Malver, jurist med speciale i menneske- og forfatningsret.

Juni 2019

2019-06-02 Cybercrime og hjernebølger

Aflyttet besøger CCCC19-konferencen og taler digital kriminalitet med Lars Frelle-Petersen, DI-digital, Jeppe Pilgaard Bjerre, Force Technology og Peter Kruuse, medstifter af CSIS. Og så slår vi endnu et sving forbi CLICK-festival i Helsingør og hører lidt om hjernebølger og hvordan de ser ud, altsammen akkompagneret af et Apple-ur, der kan sige hvad klokken er med Minnie Mouses stemme.

2019-06-09 Krypto, kviklån og Grundlov

Hvordan kommer man ind i de kriminelles pengetransaktioner, hvis de bruger krypto-valuta? Sådan lyder opgaven for ITU i København. Vi taler med Carsten Schürmann, lektor ved IT-universitetet i København, der i første omgang kan berolige med, at BITCOINS slet ikke er anonyme, men desværre må tilføje, at det er der andre kryptovalutaer, der er, i hvertfald indtil ITU har haft fat i dem og pillet dem fra hinanden.
Der bliver også brugt krypto i nemID, men det hjælper ikke noget, hvis man er svag medborger, og nogen narrer det fra een: Det er sket for en 56-årig retarderet mand, hvis mor nu kæmper for at holde inkassoregninger for kviklån fra døren – vi har talt med hende og med jurist Rasmus Malver, der har sagen i retshjælpen.
Og så får vi en grundlovstale fra IT-politisk forenings grundlovsmøde i Ørestaden.

2019-06-14 Teknokrati som menneskets Herre – er et fremskridt til det værre

Vidste du, at din kommende ejendomsvurdering er baseret på dårlig kunstig intelligens og at skaberne bag regner med og accepterer, den kan regne op til 20 procent forkert, hver vej? Og var du klar over, at embedsvældet her i landet dagligt bøjer gældende love og regler for at kunne implementere endnu mere tvivlsom teknologi, eller havde du det kun på fornemmelsen? Og mener du ikke, vi kunne gøre det lidt bedre?
Aflyttet leger digital julemand uden hue og har bedt om ønsker til den kommende/Nye regering i forhold til fremtid og overvågning. I studiet har vi Katrine K. Petersen, forfatter og undervisningsledere på Arken og en af dem, der mener, at YouTube bør være forbudt for børn, Hanne Marie Motzfeld, er jurist med speciale i forvaltningsret og kræver handling nu og Niels Bertelsen, formand for PROSA foreslår en simpel, men helt nødvendig, time-out i digitaliseringen.
Det hele akkompagneres af et par kunstnere, der hacker sig ind på livepublikummets på Folkemødets WIFI-forbindelser, og hælder poesi ind i deres telefoner.

2019-06-23 Big Tele-data, biler der husker og alting, der logger

Vi ser på teledataskandalen hos Rigspolitiet hvor 10.000 sager nu skal revurderes efter at mangelfulde eller ødelagte teledata er blevet brugt i dem. DE data er indsamlet under den forkætrede logningsbekendtgørelse.
Forsvarsadvokat Kaare Trabjerg Schmidt og Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia og medlem af Datatisk Råd, taler om konsekvenserne.
Men måske standser logningen ikke her – hvad med en logningsbekendtgørelse for Biler? Indtil videre kan man nu bestemme selv, siger De Danske Bilimportørers direktør Gunni Andersen – de står bag hjemmesiden: BILDATAFAKTA.dk – hvor man kan få et indblik i en fremtid med flere data fra biler.
Og så har vi besøg af Eva Flyvholm, IT-politisk ordfører for Enhedslisten, og en stor tilhænger af et IT-ministerium – men hvad med Logningsbekendtgørelsen?

2019-06-30 Troldetale og Genomerier

‘Kan Trold Tæmmes – om trolling og debatkultur i en digital tidsalder’ – hedder en ny bog af Nana Dall, cand mag og konfliktmægler Katrine Emmel Theilke og Maia Kahlke Lorentzen, cybersikkerhedsekspert og underviser i digital dannelse – vi taler om trolde og netkontrol. D.1. juli åbner national genomcenter – vi har besøg af Anders Beich, en af kritikerne, for at høre om hvad han forventer af fremtiden. I studiet har vi også Rasmus Malver med seneste nyt om ulovliglogning.dk.

Juli 2019

2019-07-07 Sikkerhed og genomer

Bjarke Alling er formand for IT-Branchens IT-Sikkerhedsudvalg samt direktør i IT-virksomheden Liga og mener, at manglende sikkerhed er en bombe under den offentlige digitalisering. Thomas Birk Kristiansen, formand for Patientdataforeningen kommer til gengæld med gode nyheder om Nationalt Genomcenter – de vil nu minimere data!

2019-07-14 Da Snowdenarkivet bed sig selv bagi

Undersøgende journalist Henrik Moltke, tidligere Information og The Intercept, er en af de meget få, der har arbejdet direkte med Edward Snowdens originale læk, Snowden-arkivet, side om side med filmskaberen Laura Poitras, der stod bag dokumentarfilmen om Snowdens flugt og ophold i Hong Kong, CITIZENFOUR.
Det blev en samtale med flere indbyggede bomber: Hør blandt andet om, hvordan det danske forsvar har leveret data til NSA under Irak og Afghanistan-krigen – og hvorfor det egentlig var en god ting – og hvorfor det er endt dårligt alligevel, om hvordan det at beskæftige sig med efterretningstjenester og deres papirer smitter af, så man ender med at tænke som dem, og ikke mindst: Om den gang Glen Greenwald og The Intercept tog så meget fejl, at Henrik Molkte var nød til at skrive en artikel om det, en artikel, der sandsynligvis bliver den sidste fra Snowden-arkivet – The Intercept lukker nemlig deres afdeling med det ned nu.

2019-07-21 Pengetræet og andre sære historier om penge

Aflyttet er til reception for en ny bog om penge: Form relation, system fiktion: En antologi om nutidige og fremtidige pengesystemer – vi taler om anonyme og knap så anonyme penge med en pengenørd, en digter, en designer og et medlem af Gode Penge.

2019-07-28 Den islandske hund og de farlige hospitaler

Professor Ross Andersson er ekspert i offentlig sikkerhed og bekymret. Der indfører masser af IT på hospitalerne, men sikkerheden er ikke fulgt med – det kan koste liv, siger han.
Maja Smrekar fra Slovakiet har en Islandsk hund. Som hun har klonet med sig selv. Hun er kunstner og arbejder med kunstig intelligens og gensplejsning og det udfordrer vores opfattelser af hvad mennesker er og kan.

August 2019

2019-08-04 Det anti-transhumanistiske manifest

Transhumanister mener, de er fremtiden – halvt menneske og halvt maskine, ja måske endda med en uploaded digital bevidsthed, der vil leve for evigt? Tankegangen bag hærger tech-verdenen, ikke mindst hos futuristen og singularitaneren Ray Kurtzweil fra Google. Nu har en gruppe computer-videnskabsmænd skabt et modsvar – det Anti-Transhumanistiske Manifest.
Aflyttet har talt med Sarah Spiekermann, professor ved Privacy & Sustainable Computing Lab ved Wiens Universitet, en af forfatterne bag.

2019-08-11 Når det digitale fundament gynger

Holder CPR-nummeret sammen på et digitalt samfund, og er fundamentet under det godt nok? Willy Kofoed, næstformand i Dansk ITs udvalg for digitale fundamenter, mener vi står over for en række udfordringer og maner til eftertanke, sammen med Eva Flyvholm, IT-politisk ordfører for Enhedslisten. Og så har aflyttet talt med IBM om big data på SMUKFEST – og får en lille hilsen fra Bornhack.

2019-08-18 BornHack vs Black Hat

Aflyttet har været på BornHack på Fyn og har besøg i studiet af Jens Chr. Monrad, der har været til Black Hat i Las Vegas.
Fra BornHack kan du møde ‘Moem’, der leger med klor(og maler grafitti på containere), Thue Janus Kristensen, der mener der er hul i nemID og Johannes Nordskov, der har taget RoskildeFestivalens chip-armbånd under mindre kærlig behandling.

2019-08-25 Russerne og de digitale, lidt for personlige assistenter!

Hvad sker der med SIRI, Alexa og google home? Politiken har i denne uge afsløret at de digitale assistenter ikke blot lytter uden at være blevet spurgt, de optager også, og firmaerne bag får det skrevet ud! Vi taler med Brit Ross Winthereik, professor i Science & Technology Studies på IT-Universitetet i København om assistenterne og fremtiden.
For fire måneder siden modtog aflyttes vært en mystisk mail fra firmaet protonmail, hvor han blev bedt om at bekræfte sin identitet – log ind her, stod der på knappen i midten. Afsenderen var tilsyneladende protonmail – men under adresses gemte sig et russisk domæne.
Der blev ikke klikket på linket.
Nu har engelske bellingcat afsløret, at mailen her var en del en russisk kampagne for at kompromittere rusland-kritiske journalister, der beskæftiger sig med aktivisme – det passer strålende på aflyttet.
Vi får besøg af sikkkerhedsekspert Keld Norman, der har undersøgt hvad planen var – og så kommer Langkjær Securitys bestyrelsesformand, Søren Pind forbi og taler om den cyberkrig, vore politikere ikke kan mærke.

September 2019

2019-09-01 Tilsyn, TET og total tiltet digital forvaltning

Tilsynet med efterretningstjenesterne, TET, har en formand, landsretsdommer Michael Kistrup, der gik i Berlingske og fortalte at PET tilgår FEs rådata og beder dem søge i dem, uden dommerkendelse. (Jesper Lund, formand IT-poltiisk forening og Rasmus Malver, Jurist med speciale i menneske og forfatningsret ser på hvad det betyder for os Danskere – og så ser vi tilbage til 2014, hvor aflyttet interviewede den tidligere formand for tilsynet.
I studiet sidder også Hanne-Marie Motzfeldt, jurist, Københavns Universitet, der mener embedsværkerne skal til at tage sig alvorligt sammen omkring indkøb af ‘smarte’ løsninger, der bruger kunstig intelligens og algoritmer. Måske kan en ny ombudsmand redde os?
Og så kommer journalist Lene Winther, der normalt beværter ‘KINA SNAK’ , og fortæller om hvordan man demonstrerer i Hong Kong, under massiv kinesisk overvågning.

2019-09-08 Data-etik, digital velfærd og den analoge bagdør

Vi har besøg af Johan Busse, formand for dataetisk råd og Brit Ross Winthereik, professor ved IT-universitetet i København – sidste fortæller om prisen for digital velfærd, som kan vise sig at være højere end vi troede.
Og så kommer Christian Østergaard og Mads Lorenzen, journalister på ingeniøren og giver gode råd til teleselskaberne, der har vist sig at have en ubehagelig, analog bagdør, der kan give adgang til hele vores digitale liv.
Vi har også talt med HUAWEI – et firma, der mener de er ofre for en handelskrig mellem KIna og USA.

2019-09-15 Flashback velfærd, fortidens teknoangst og når det digitale går under

Var det værre med teknologien i gamle dage, end i idag? Måske ikke, mener Andreas Marklund, forskningschef hos ENIGMA, der har bunker af eksempler på hvor stor panik og forargelse telegraf og telefon gav i sin tid. Nick Allentoft, forfatteren bag bogen Velfærdsillusionen er også forarget – den digitale velfærd er blevet et digitalt diktatur, der minder om noget fra Østtyskland, mens Carsten Lyng Obel – Professor I almen medicin og mental børnesundhed ser store muligheder i databrug i fremtiden.
Og så har vi besøg af aflyttets egen disruptions- og digitaliserings ekspert, Johan Thillemann.

2019-09-22 Keld hacker kort

Aflyttet har endnu engang besøg af Keld Normann, whitehathacker fra DUBEX, til 40 kaotiske minutter om hackingens ædle kunst – her med adgangs-, rejse og konto-kort, med uendeligt mange afstikkere til andre og værre ting. Tilslut, når du trænger til at hvile ørene lidt, har vi talt med MEP Karen Melchior om den digitale fremtid i EU.

2019-09-29 Cyber, Cyber, Cyber

Aflyttet ser på podcastkommercialisering – engang var det frit og sporede ikke lytterne – nu er det fremtidens forretningsmodel – podcast-konsulent Karin Høgh skal ikke have noget Podimo fra sit cyber-space. Samme cyberspace har også fået tanks i hjørnerne, det danske militær har nemlig lavet sig en doktrin for, hvornår de må angribe – vi taler med sikkerhedsrådgiver John Foley og Kaptajnløjtnant Henrik Palbo fra forsvarsakademiet om hvordan man fører krig i computere. Og så mener Tobias Liebestrau, postdoc ved institut for statskundskab at vi skal tage vores personlige cyberspace mere alvorligt: Er det virkelig en fornuftig handel at bruge Spotify fremfor det almindelige anlæg, hvis prisen er data, det nye CO2? I studiet er også Rasmus Malver, Jurist med speciale i menneske og forfatningsret, der giver en opdatering på situationen omkring ulovlig logning.

Oktober 2019

2019-10-06 Slemme, Slemme Data!

Aflyttet har set Shoshana Zuboff optræde på CBS for 700 mennesker. Hun er aktuel med bogen: ‘Overvågningskapitalismens tidsalder: Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje’ – og vi talte med publikum bagefter – et publikum, der pludselig gerne ville tale politik og lovgivning.

I studiet har vi besøg af Klaus Agnoletti og Martin Gohs, der arrangerer konferencen ‘BSides København’ den 23 november, og blandt andet har erstattet den klassiske Capture The Flag (CTF) med at hacke mennesker, ‘VOLUNTARGETS’.

Og så har Rasmus Malver nyt om teleskandalen….

Ugens Links: B-Sides: https://bsideskbh.dk/osint-ctf/ Shoshana Zuboff i aflyttet: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/44240974/du-er-produktet-1

NY film: XY-chelsea: https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/xy-chelsea/

2019-10-11 Tillid og kontrol

Mette Frederiksen, statsminister, gik direkte fra at tale om tillid ved jordbærboderne til at annoncere massivt øget overvågning af alle danskere for at forsvare den danske samfundsmodel. Nu er snakket endt i et udspil – Aflyttet gennemgår regeringens nye ‘tryghedspakke’, der indholder markant flere overvågningskameraer, mere nummerpladegenkendelse og et udvidet banderegister sammen Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, Jesper Lund, Formand IT-politisk forening og Kasper Skov Mikkelsen, direktør i sikkerhedsbranchen.

Vi har også besøg af Kim Stensdal, Chef for kommunikation og viden i DANSK IT og Martin Eberhard, Direktør for forretningsudvikling i Rambøll Management Consulting, der har lavet en undersøgelse af, om danskernes tillid til staten, når det handler om data, og så kommer Esben Warming Pedersen, der i sin tid blev polit-anmeldt af KMD for hacking, fordi han gjorde opmærksom på en fejl i den digitale pladsanvisning, som i 12 år har gjorde det muligt for folk at få adgang til andres cpr-numre og navne i studiet med en god nyhed: Han er blevet pure frikendt.

2019-10-20 Børnemaskinen

Hvor mange data skal der egentlig laves på børn, før vi for alvor ved om de lærer noget eller har det godt? Kan vi kontrollere hvem der bruger de data? Hvorfor er YouTube egentlig forbudt for børn under 18 og hvorfor optræder børn slet ikke i deres statistikker, selvom børn bruger YouTube hele tiden? Og hvorfor vil politikernes ikke lovgive omkring udnyttelse af børn i forhold til sociale medier? Det er nogen af spørgsmålene som Mie Oehlenschläger cand.mag., freelance skribent og ekstern lektor, Katrine K. Pedersen ekspert i digital kultur & forfatter til flere bøger, blandt andet ‘De indfødte digitalt udsatte’ og Jesper Balslev, lektor på Københavns Erhvervsakademi, forfatter, og ph.d. stipendiat ved Roskilde Universitet taler om i ugens program, der også har besøg af Ole Tange fra PROSA, der har kigget på den amerikanske ‘Cloud Act’, der de facto forærer alle data i amerikanske ejede sky-løsninger til NSA….

2019-10-25 Druknet i digitalisering

I mandags blev Julian Assange fremstillet for en dommer i Belmarch fængslet i London for første gang siden han blev slæbt ud af den Ecuadorianske ambassade i sommer – vi tager en status på hans situation fra Niels Ladefoged, der var tilstede ved retsmødet.

Instruktør Kathrine Wiedemann står bag en kronik i information om tabet af det, der var til at forstå – det analoge – til fordel for det, der kun modvilligt virker – det digitale. De tanker uddyber hun. Vi har også besøg af Dansk Brandteknik, der giver gode råd om hvordan vi undgår at det digitale går til angreb på os – vores smarte IOT-dimser som køleskabe og fjernsyn med indbygget internet, er nemlig også strålende angrebsvektorer til hackere.

Og så kommer lektor Ph.d. Fellow ved Aarhus Universitet Brian Degn Mårtensson og taler om tillid og kontrol.

2019-10-30 Når din sundhedsdata brænder på hånden

I denne foreløbigt sidste podcast fra AFLYTTET, ser vi på sundhedsdata. Etisk råd har lige barslet med en Redegørelse om sundhedswearables og big data – i studiet har vi besøg af Mads Vestergaard, filosof og forfatter til bogen ‘DIGITAL TOTALITARISME’ og af Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i Cepos og medlem af Etisk Råd.
Mere? Check aflyttet.dk