Overvågningskapitalismens tidsalder – Shoshana Zuboff

DR2 Deadline – 29-09-2019: Det er ikke dig, der søger på Google; det er Google, der søger i dig. Sådan skriver den amerikanske professor Shoshana Zuboff i storværket Overvågningskapitalismens tidsalder. Hør hende fortælle, hvordan vi alle sammen er blevet en slags råstoffer for dataudvinding for techgiganterne. Vært: Lotte Folke Kaarsholm.

Se og/eller download en sammenklippet version af den del af DR2 Deadline som handler om overvågningskapitalismens tidsalder ved at klikke her.

Benyt contanier addon i Firefox

En container addon (tilføjelse) til Firefox isolerer en specifik hjemmeside eller service i sin egen contanier i sin egen fane, så den ikke kan snage i resten af din online aktivitet. Fx i hvad du foretager dig i de andre faner i Firefox. Der findes contanier addons til Facebook, Google, Twitter, Reddit, Amazon, Youtube, LinkedIn og Microsoft.

I dette eksempel er det contanier addon til Micorsoft, som kan bruges hvis du fx for en periode skal bruge Microsoft Team i din Firefox.

Du kan download Firefox her. Og vejen til at tilføje addon er: Klik på de tre vandrette streger øverst til højre > “Tilføjelser” > Rul ned i bunden > “Find flere tilføjelser” > Søg på “Contanier” > Find og klik på en contanier du vil tilføje > “Føj til Firefox” > Følg instruktionerne …