Keybase som en platform for kommunikation i et team

Keybase startede oprindelig som en platform, hvor nørder kunne verificere hinandens PGP krytperingsnøgler (verificering af public key baseret på dennes fingerprint) som bruges til krypteret – og dermed sikker og fortrolig – kommunikation.

I dag har Keybase dog udviklet sig til meget andet. Fx er der blevet tilføjet både en chat funktion og en Slack-agtig team funktionalitet med mulighed for deling af filer.

Team funktionaliteten med (hoved)team og subteam virker forbløffende godt, når man lige kommer ind på livet af den og bliver vant til at bruge den. Det ved jeg alt om, fordi jeg for tiden er frivillig “IT supporter” på et projekt der netop benytter denne funktionalitet. Hvilket projekt der er tale om kan jeg ikke afsløre, fordi projektet endnu ikke er offentlig.