Den danske telelogning er ulovlig

Ifølge Menneskerettighedskonventionen er masseovervågning ulovlig. Den danske telelogning – også omtalt som teledata – logger alle danskers mobiltelefoners fysiske position (inden for 50-100 meters nøjagtighed) samt hvem ejeren af mobiltelefonen ringer og SMS’er til. Da det er alle med en mobiltelefon som bliver logget, så er det masseovervågning og derfor ulovlig. Anderledes er det med målrettet overvågning af specifikke personer, som kræver en dommerkendelse. Den er lovlig.

For at få stoppet den ulovlige telelogning, så har Foreningen imod ulovlig logning anlagt sag imod staten. En sag staten med garanti taber. Det eneste staten kan gøre er at trække den i langdrag med alle mere eller mindre ufine krumspring.

Hvis du vil have en kort introduktion til den juridisk sag om at få stoppet den ulovlige logning, så lyt til dette interview i SAMDATA HK podcast “Kan vi være anonyme i en digital tid?” ved at klikke her. SAMDATA HK podcast er sidenhen blevet omdøbt til Datasnak.

Teledatasagen er ikke bare en teknisk skandale

Skandalen om teledata handler ikke kun om teknik. Den handler også om usikre beviser i danske retssager og masseovervågning af hele den danske befolkning.

Læs artiklen af Peter kofod om teledatasagen ved at klikke her.

Der kan siges at være 3 lag i skandalen om teledata:

1) Politiets fejlbehandling af teledata som bevis i retssager.

2) Teledata har hele tiden været mere eller mindre usikre som bevis.

3) Logning af teledata for alle borgere har hele tiden været ulovligt.

Læs mere om det 3. lag på Foreningen imod ulovlig logning hjemmeside ved at klikke her.