Den danske telelogning er ulovlig

Ifølge Menneskerettighedskonventionen er masseovervågning ulovlig. Den danske telelogning – også omtalt som teledata – logger alle danskers mobiltelefoners fysiske position (inden for 50-100 meters nøjagtighed) samt hvem ejeren af mobiltelefonen ringer og SMS’er til. Da det er alle med en mobiltelefon som bliver logget, så er det masseovervågning og derfor ulovlig. Anderledes er det med målrettet overvågning af specifikke personer, som kræver en dommerkendelse. Den er lovlig.

For at få stoppet den ulovlige telelogning, så har Foreningen imod ulovlig logning anlagt sag imod staten. En sag staten med garanti taber. Det eneste staten kan gøre er at trække den i langdrag med alle mere eller mindre ufine krumspring.

Hvis du vil have en kort introduktion til den juridisk sag om at få stoppet den ulovlige logning, så lyt til dette interview i SAMDATA HK podcast “Kan vi være anonyme i en digital tid?” ved at klikke her. SAMDATA HK podcast er sidenhen blevet omdøbt til Datasnak.